Søvn er et slags tegn på døden, men vi skal være vågne så vi kan lytte, sagde præst Filip Mikić under søndagens prædiken i Sankt Birgitta Kirke i Maribo - denne 1. søndag i advent.
Når vi sover kan vi ikke gøre noget og mange mennesker sover på den ene eller anden måde, men hold jer vågne siger Kristus. Jesus Kristus har forladt denne verden og har betroet os kristne en opgave. Hold jer vågne!
Kristus vender sig mod den naturlige tendens til at sove; flygte fra problemerne, flygte fra den opgave som Gud giver os. Hold jer vågne siger Kristus, for du har opgave, du har ansvar.
I bønnen siger vi: Herre kom, så jeg kan opfylde den opgave du betror mig. Den egentlige glæde findes i opgaven, at være vågen. Dér er Kristi komme. Dér kan du møde Ham, for hos Ham er din egentlige og vedvarende glæde.
Sådan prædikede andenpræst Filip Mikić ved Sankt Josef Sogn i Sankt Birgitta Kirke i Mariagade i Maribo på Lolland - denne 1. søndag i advent.
Fotogalleri
Video