CNA's medarbejdere, 27. august 2024
Oversættelse Kuno Arnkilde
Den 27. august, en dag før festen for hendes søn Sankt Augustin, ærer den katolske kirke Sankt Monika, hvis hellige eksempel og inderlige forbøn førte til en af de mest dramatiske omvendelser i kirkens historie.
Monika blev født ind i en katolsk familie i 332 i den nordafrikanske by Tagaste, som ligger i det nuværende Algeriet. Hun blev opdraget af en tjenestepige, som lærte hende dyder som lydighed og afholdenhed. Mens hun stadig var relativt ung, giftede hun sig med Patricius, en romersk embedsmand med dårligt humør og foragt for sin kones religion.
Patricius' kone håndterede tålmodigt hans foruroligende opførsel, som omfattede utroskab mod deres ægteskabsløfter. Men hun oplevede en større sorg, da han ikke ville lade deres tre børn - Augustine, Nagivius og Perpetua - blive døbt. Da Augustin, den ældste, blev syg og var i livsfare, gav Patricius sit samtykke til hans dåb, men trak det tilbage, da han blev rask.
Monikas langmodige tålmodighed og bønner hjalp til sidst Patricius til at indse, at han tog fejl, og han blev døbt ind i kirken et år før sin død i 371. Hendes ældste søn tog dog snart en livsstil til sig, som bragte hende yderligere sorg. Han fik et barn uden for ægteskab i 372 og begyndte et år senere at praktisere manikæisme, en religion, der blev grundlagt i det tredje århundrede af den parthiske profet Mani.
I sin nød og sorg undgik Monika i første omgang sin ældste søn. Men hun oplevede en mystisk drøm, som styrkede hendes håb for Augustins sjæl, hvor en budbringer forsikrede hende: »Din søn er hos dig.« Efter denne oplevelse, som fandt sted omkring 377, lukkede hun ham ind i sit hjem igen og fortsatte med at bede Gud om hans omvendelse.
Det skete dog først efter endnu ni år. I mellemtiden søgte Monika råd hos de lokale præster og spekulerede på, hvad de kunne gøre for at overtale hendes søn til at forlade den manikæiske vranglære. En biskop, som selv engang havde tilhørt denne sekt, forsikrede Monika om, at det var »umuligt, at en søn af sådanne tårer skulle gå til grunde.«
Disse tårer og bønner blev intensiveret, da Augustin i en alder af 29 år uden varsel forlod Monika, mens hun tilbragte natten med at bede i et kapel. Uden at sige farvel til sin mor gik Augustin om bord på et skib med kurs mod Rom. Men selv denne smertefulde begivenhed skulle tjene Guds større formål, da Augustin rejste for at blive lærer på det sted, hvor han var bestemt til at blive katolik.
Under indflydelse af den hellige biskop Ambrosius af Milano tog Augustin afstand fra manikæernes lære omkring 384. Monica fulgte sin søn til Milano og blev opmuntret af sønnens voksende interesse for Ambrosius' forkyndelse. Efter tre års kamp mod sine lyster og sin forvirring bukkede Augustin under for Guds nåde og blev døbt i 387.
Kort før sin død delte Monika en dyb mystisk oplevelse af Gud med Augustin, som beskrev begivenheden i sine »Bekendelser«. Til sidst sagde hun til ham: »Min søn, jeg har ikke længere nogen glæde ved noget som helst i dette liv. Nu, hvor mine håb i denne verden er opfyldt, ved jeg ikke, hvad jeg mere vil her, eller hvorfor jeg er her.«
»Det eneste, jeg beder jer om,« sagde hun til Augustin og hans bror Nagivius, «er, at I mindes mig ved Herrens alter, uanset hvor I er.«
Monika døde i en alder af 56 år i år 387. I moderne tid er hun blevet inspirationskilde for Sankt Monikas Sodalitet, som opmuntrer til bøn og bod blandt katolikker, hvis børn har forladt troen.
Læs mere om Monika i katolskkalender.dk
Læs mere om hendes berømte søn
Augustin, biskop og kirkelærer
KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
