4. oktober 2024
Pave Frans

Pave Frans: Det amerikanske præsidentvalg er et valg mellem ‘det mindste onde’

Pave Frans taler til journalister om bord på det pavelige fly under en pressekonference i luften fredag den 13. september 2024, da han vender tilbage fra sin næsten to uger lange rundrejse i Sydøstasien. │ Foto: Daniel Ibañez/CNA

Ombord på pavens fly, 13. september
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Pave Frans sagde, at amerikanske vælgere står over for valget mellem »det mindste onde« i det amerikanske præsidentvalg under en pressekonference i flyet fredag, da han vendte tilbage fra sin næsten to uger lange rundrejse i Sydøstasien.

Da paven talte om bord på pavens fly, et chartret Singapore Airlines-fly, den 13. september, opfordrede han katolikkerne til at stemme efter deres samvittighed.

»I den politiske moral siger man generelt, at hvis man ikke stemmer, er det ikke godt, det er dårligt. Du er nødt til at stemme, og du er nødt til at vælge det mindste onde,« sagde han.

»Hvad er det mindste onde? Den kvinde eller den mand?« fortsatte han og henviste til vicepræsident Kamala Harris og hendes republikanske modstander, den tidligere præsident Donald Trump. »Det ved jeg ikke. Det må hver enkelt tænke og gøre med sin egen samvittighed.«

På den første pressekonference, som pave Frans har  stillet op til i næsten et år, udtrykte paven sin tilfredshed med Vatikanets kontroversielle diplomatiske aftale med det kommunistiske Kina, og han udelukkede bestemt muligheden for at deltage i genåbningen af Notre Dame-katedralen i Paris. Paven fik ingen spørgsmål om fader Marko Rupniks påståede overgreb og kunstværker, og han understregede igen, at abort er »mord«.

CBS News-reporteren Anna Matranga spurgte Frans, hvilket råd han ville give til en amerikansk vælger, der skal vælge mellem en kandidat, »som går ind for abort, og en anden, som vil deportere millioner af migranter.«

Pave Frans svarede: »Begge er imod livet - både den, der smider migranter ud, og den, der dræber babyer - begge er imod livet.«

Harris, en demokrat, som har gjort abort uden lovlige begrænsninger til hovedpunktet i sin præsidentkampagne, og Trump, som har opfordret til udvisning af måske millioner af immigranter, der er kommet ulovligt ind i USA i de senere år, er låst fast i en tæt konkurrence med kun 52 dage tilbage før valget den 5. november.

Den Hellige Faders bemærkninger om »det mindste onde« henviser til Kirkens mangeårige lære om, at når man står over for et valg mellem kandidater, der ikke er helt på linje med Kirkens holdning til grundlæggende »ikke-forhandlingsbare« spørgsmål - såsom livets ukrænkelighed, ægteskab og religionsfrihed - er det tilladt at stemme imod den kandidat, der vil gøre mest skade.

Abort er 'mord'

Paven fortsatte med at sige, at videnskaben understøtter, at livet begynder ved undfangelsen, og tilføjede, at selvom folk måske ikke kan lide at bruge ordet »dræbe«, når de diskuterer emnet, så er abort »mord«.

»At få foretaget en abort er at dræbe et menneske«, sagde Frans.

»Kirken tillader ikke abort, fordi det er at dræbe, det er mord,« tilføjede han. »Det er mord. Og det er vi nødt til at gøre os klart.«

I deres opdaterede vælgerguide siger de amerikanske biskopper: »Aborttruslen er fortsat vores højeste prioritet, fordi den direkte angriber vores mest sårbare og stemmeløse brødre og søstre og ødelægger mere end en million liv om året alene i vores land.«

Pave Frans talte også stærkt om emnet indvandring og mindede om sit besøg ved Mexicos grænse til USA, hvor han holdt messe i nærheden af bispedømmet El Paso og sagde, at det er »syndigt« at »sende migranter væk« eller ikke at byde dem velkommen.

»At sende migranter væk, ikke at lade dem udvikle sig, ikke at lade dem få et liv, er en dårlig og grim ting. At sende en baby væk fra sin mors bryst er et mord, fordi der er liv. Om disse ting må vi tale rent ud af posen,« sagde han.

Pavens kommentarer kommer tre dage efter den første præsidentdebat mellem Trump og Harris, hvor både abort og migration var vigtige debatemner. Den amerikanske debat fandt sted, mens pave Frans var næsten 10.000 kilometer væk og besøgte ø-nationerne Østtimor, Papua Ny Guinea, Indonesien og Singapore den 2.-13. september.

I løbet af den 45 minutter lange pressekonference under flyvningen - som kortvarigt blev afbrudt af kraftig turbulens på paveflyet - svarede pave Frans også på spørgsmål om gejstligt sexmisbrug, dialogen mellem Vatikanet og Kina, krigen i Gaza, dødsstraffen og sine kommende rejseplaner.

Misbrug er 'noget dæmonisk'

Mens pave Frans ikke blev spurgt om Rupnik under pressekonferencen i flyet, talte paven udførligt om gejstligt sexmisbrug som svar på et spørgsmål fra en fransk journalist om en anden nylig gejstlig misbrugsskandale - den om Abbé Pierre, en katolsk præst og kapucinerbroder, der døde i 2007 og var en af den franske kirkes mest elskede og ikoniske skikkelser.

Den afdøde grundlægger af Emmaus-bevægelsen i Frankrig er blevet anklaget for seksuelt misbrug og dårlig opførsel af mindst syv ofre - herunder en, der var mindreårig på tidspunktet for hendes påståede overgreb. Ligesom Østtimors biskop Carlos Ximenes Belo, ølandets uafhængighedshelt og vinder af Nobels fredspris, som er blevet sanktioneret af Vatikanet for at have misbrugt unge drenge seksuelt, blev Abbé Pierre set op til i sit land. Pierre var en del af den franske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig og huskes for at have hjulpet jøder med at krydse den franske grænse til Schweiz.

Simon Leplatre, en journalist fra Le Monde, spurgte pave Frans, hvad han ville sige »til den brede befolkning, som har svært ved at tro, at en person, der gjorde så mange gode gerninger, også kunne begå forbrydelser«, med henvisning til både Belo og Abbé Pierre.

I sit svar sagde paven, at spørgsmålet »berørte et meget smertefuldt og meget følsomt punkt« og tilføjede, at offentlige synder skal fordømmes, herunder »alle former for misbrug«.

»Misbrug er efter min mening noget dæmonisk,« sagde pave Frans. »Fordi enhver form for misbrug ødelægger personens værdighed. Enhver form for misbrug søger at ødelægge det, som vi alle er, nemlig Guds billede.«

Under pavens svar blev det pavelige fly ramt af kraftig turbulens, hvilket fik flyets kaptajn til at afbryde pressekonferencen med en sikkerhedsmeddelelse.

»Dit spørgsmål forårsagede turbulens!« bemærkede pave Frans. »For at konkludere, så er seksuelt misbrug af børn, af mindreårige, en forbrydelse. Det er en skam.«

Journalister, som ikke fik mulighed for at stille et spørgsmål under pressekonferencen i flyet, fortalte CNA, at de gerne ville have konfronteret paven med Rupnik og andre katolikker i indflydelsesrige stillinger, som er blevet anklaget for alvorlige seksuelle overgreb, herunder Luis Fernando Figari, grundlæggeren af Sodalitium Vitae Christianae.

Paven svarede på spørgsmål fra 10 journalister - der repræsenterede de besøgte lande og de forskellige sprog, der blev talt i pressekorpset: Italiensk, spansk, fransk, tysk og engelsk. Hver sprogrepræsentant kunne kun stille ét spørgsmål, og den engelsktalende journalist valgte at spørge om det amerikanske præsidentvalg. Derudover fik en journalist fra et kinesisk ejet nyhedsmedie lov til at spørge paven om Den Hellige Stols dialog med den kinesiske regering.

Dialog mellem Vatikanet og Kina

Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt paven var tilfreds med resultaterne af Den Hellige Stols foreløbige aftale med Beijing indtil videre, sagde pave Frans, at resultaterne efter hans mening er gode, og at der er god vilje i arbejdet med udnævnelsen af biskopper.

»Jeg er glad for dialogen med Kina,« sagde Frans. »Jeg har hørt, hvordan det går fra udenrigsministeren, og jeg er glad.«

Pave Frans udtrykte sin beundring for Kinas lange historie og bekræftede sit stærke ønske om at besøge landet.

»Kina er et løfte og et håb for kirken,« sagde paven.

Pavens kommentarer om Kina kommer, da aftalen mellem Vatikanet og Kina, som blev underskrevet første gang i 2018, skal fornyes for yderligere to år ved udgangen af denne måned.

Vatikanets dialog med Kina har ikke altid været problemfri. Vatikanet har indrømmet, at Kina overtrådte betingelserne i den foreløbige aftale om konsensusudnævnelse af katolske biskopper i Kina via en fælles kinesisk-vatikansk kommission ved ensidigt at udnævne katolske biskopper i Shanghai og »bispedømmet Jiangxi«, et stort bispedømme oprettet af den kinesiske regering, som ikke er anerkendt af Vatikanet.

Menneskerettighedsforkæmpere har udtrykt bekymring over Vatikanets tavshed i løbet af årene med dialog om det kinesiske kommunistpartis krænkelser af religionsfriheden, herunder interneringen af uighur-muslimer og fængslingen af demokratiforkæmpere, herunder katolikken Jimmy Lai, i Hong Kong.

I sidste måned anerkendte den kinesiske regering officielt en tidligere »underjordisk« biskop i Kina, den 95-årige biskop Melchior Shi Hongzhen, hvilket Vatikanet kaldte »en positiv frugt af dialogen« med Beijing.

'Jeg ringer hver dag til Gaza'

Pressekonferencen under pavens 12 timer lange returflyvning til Rom var den første pavelige pressekonference siden starten på krigen i Gaza for næsten et år siden. Som svar på et spørgsmål om det nylige israelske angreb på en skole i Gaza, som dræbte 18 mennesker, herunder to medarbejdere fra FN's agentur for palæstinensiske flygtninge, forsikrede paven, at »Den Hellige Stol arbejder«.

»Jeg ringer hver dag til Gaza, til sognet i Gaza,« afslørede pave Frans. »I sognet på universitetet er der 600 mennesker, kristne og muslimer. De lever som brødre. De fortæller mig dårlige ting, svære ting.«

Paven beklagede sig over »ligene af dræbte børn« i Gaza og gentog sin ofte gentagne sætning om, at »krig altid er et nederlag«, selv for vinderen. Paven tilføjede, at han var taknemmelig for Jordans konge, Abdullah II bin Al-Hussein, og roste ham for at »forsøge at skabe fred«.

Ønsker at besøge De Kanariske Øer

Pave Frans, som fylder 88 år i december og ofte bruger kørestol, virkede energisk og smilede ofte, da han svarede på journalisternes spørgsmål om bord på flyet. På den sidste dag af den længste og en af de mest anstrengende internationale rejser i hans pontifikat var den 87-årige pave allerede klar til at diskutere fremtidige rejser.

Pave Frans afslørede, at han overvejer at besøge De Kanariske Øer, en selvstændig spansk øgruppe ud for kysten i det nordvestlige Afrika, især på grund af dens migrantbefolkning. Paven blev bedt om at besøge De Kanariske Øer af øernes præsident Fernando Clavijo under en audiens i Vatikanet i januar.

Pave Frans taler til journalister om bord på paveflyet under en pressekonference i luften fredag den 13. september 2024, da han vender tilbage fra sin næsten to uger lange rundrejse i Sydøstasien. │ Foto: Daniel Ibañez/CNA

Paven udelukkede definitivt muligheden for at besøge Frankrig i forbindelse med genåbningen af Notre Dame-katedralen den 8. december. Katedralen skal genåbnes på højtideligheden for den ubesmittede undfangelse, en fest, som paven traditionelt altid fejrer sammen med byen Rom på piazzaen ved foden af Den Spanske Trappe.

Pave Frans var mindre beslutsom med hensyn til muligheden for en længe ventet rejse til sit hjemland Argentina. Han fortalte den argentinske journalist Elisabetta Pique, at han gerne ville til Argentina, men »det er stadig ikke besluttet«, fordi »der er en række ting, der skal løses først.«

Den længste rejse i hans pontifikat

Under stor skepsis over for, hvordan den ældre pave ville være i stand til at håndtere den ambitiøse internationale rejse, gennemførte pave Frans sin hidtil længste rejse, hvor han fløj svimlende 30.000 km i alt på syv flyvninger for at besøge fire lande i Sydøstasien og Oceanien.

På det sidste fly tilbage til Rom bevægede paven sig langsomt ned ad flyets midtergang ved hjælp af en stok, før han fik hjælp til at sætte sig på en lille klapstol, hvorfra han takkede journalisterne for at have ledsaget ham på den lange rejse.

Pave Frans sagde, at han var imponeret over den kunst og de traditionelle danse, han mødte i Papua Ny Guinea, og skyskraberne og den tilsyneladende mangel på diskrimination i den multikulturelle bystat Singapore. Paven tilføjede, at Singapore snart vil være vært for Formel 1 Singapore Grand Prix, hvilket han sagde er et bevis på, at byen er en international destination, der tiltrækker forskellige kulturer.

Da han fortalte om sin rejse, var det tydeligt, at Østtimor, et lille, fattigt land, der blev etableret i 2002, gjorde et stærkt indtryk på paven. Det anslås, at 600.000 mennesker var mødt op til pavemessen i Østtimor - næsten halvdelen af befolkningen i ø-landet, som er 98 % katolsk.

Pave Frans roste Østtimors »livskultur«, roste landets høje fødselsrate og tilføjede, at rigere lande, herunder Singapore, kunne lære af det lille land, at »børn er fremtiden«.

»Østtimor er en enkel kultur, meget familiebaseret, lykkelig, en livskultur med mange børn,« sagde han. Paven understregede, at han håber, at dette aspekt af den timoresiske kultur kan beskyttes mod »ideer, der kommer udefra«, som kan være som de saltvandskrokodiller, der har overtaget nogle af det unge lands uberørte koralrevstrande.

»Lad mig fortælle jer en ting,« tilføjede pave Frans. »Jeg blev forelsket i Østtimor.«


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, men modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.