Af Courtney Mares Jakarta, Indonesien, 3. september 2024
Oversættelse Kuno Arnkilde for KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Som katolik i verdens største muslimske land tænker Baso Darmawan ikke to gange over at gøre korsets tegn, når han beder før et måltid på en restaurant i den travle hovedstad Jakarta.
Darmawan siger, at han personligt kender mange indonesere, som er konverteret fra islam til katolicismen, heriblandt hans egen far. Han fortalte CNA, at det at leve sammen med sine muslimske naboer i Bogor, Indonesien, også kan være en daglig påmindelse om tro.
»Når muslimerne beder fem gange om dagen, bruger jeg nogle gange deres bønnekald som en påmindelse om, at jeg skal bede Angelus eller tidebønnen, fordi tidspunktet svarer til vores tidspunkter for bøn,« sagde han.
Indonesien, verdens fjerde mest folkerige land, er hjemsted for flere muslimer end nogen anden nation. Mens 87 % af landet er muslimsk, er 29 millioner kristne også spredt ud over den store øgruppes 17.000 øer.
Når pave Frans besøger Indonesien i denne uge, vil det følsomme og komplekse forhold mellem landets muslimske og katolske samfund blive sat i fokus.
I hovedstaden Jakarta ligger Istiqlal-moskeen på den anden side af gaden fra Jakartas katedral Our Lady of the Assumption. Bygningerne deler endda parkeringsplads. Mange indonesere, herunder lokale katolikker, peger på dette som et tegn på landets religiøse tolerance og fredelige sameksistens.
Indonesien står dog over for udfordringer i forhold til sit tolerante image, især på grund af fremkomsten af hardcore islamistiske grupper, som er blevet mere højlydte i de senere år. Disse grupper er nogle gange stødt sammen med mere moderate muslimske stemmer og religiøse mindretal, hvilket har ført til bekymring for udhulingen af Indonesiens tradition for pluralisme.
I 2021 angreb to selvmordsbombere Sacred Heart Cathedral i Makassar på den indonesiske ø Sulawesi under en palmesøndagsmesse og sårede 20 mennesker. De to angribere menes at have været en del af den lokale gruppe Jamaah Ansharut Daulah (JAD), som er tilknyttet Islamisk Stat, ifølge den nationale politichef.
På trods af disse hændelser er der gjort mange bestræbelser på at fremme interreligiøs forståelse i Indonesien. Dr. Paul Hedges, professor i interreligiøse studier ved Singapores Nanyang Technological University, bemærker: »Generelt set har forholdet mellem katolikker og muslimer eller mellem kristne og muslimer været ganske godt i Indonesien i de sidste par årtier.«
»Det er et sted med en meget moderat og inkluderende form for islam, og det er faktisk noget, regeringen har ønsket at understrege ret meget.«
Professoren påpeger, at Indonesiens sociale stabilitet er dybt forbundet med landets religiøse tolerance, et princip, der er nedfældet i den nationale ideologi, der er kendt som Pancasila.
»Hvis du mister din sociale samhørighed, begynder du at få flere spændinger, og det påvirker både de økonomiske forhold på stedet og også en masse indlandske investeringer, som folk bliver mindre villige til at investere i,« forklarer han.
Hedges bemærker også, at Indonesien som den største nation med muslimsk flertal ofte bliver overset internationalt, men pave Frans' besøg kan få stor global opmærksomhed.
Pave Frans, som har prioriteret at bygge bro og nå ud til lande med muslimsk flertal på sine internationale rejser, har valgt Indonesien som en nøgledestination i sin bredere mission om at fremme den globale interreligiøse dialog.
Når paven er i Jakarta den 3.-6. september, vil han besøge både katedralen og Istiqlal-moskéen, hvor han vil deltage i et tværreligiøst møde med repræsentanter for de seks officielt anerkendte religioner i Indonesien: islam, buddhisme, konfucianisme, hinduisme, katolicisme og protestantisme.
Istiqlal-moskéens storimam Nasaruddin Umar fortalte EWTN News, at mange muslimer i Indonesien er meget glade for, at paven vil besøge deres land, »fordi paven er en af de vigtigste personer i verden i dag.«
Forud for pavens rejse foreslog imam Umar at skabe en underjordisk »venskabstunnel«, som fysisk forbinder katedralen og moskéen, for at symbolisere harmonien mellem de to trosretninger.
Pave Frans vil besøge tunnelen sammen med storimamen, før de begge underskriver en fælles erklæring, som Umar beskriver som omhandlende »humanitære, tolerante og miljømæssige spørgsmål« under pavens besøg i moskeen den 5. september.
Sheikh Yahya Cholil Staquf, generaleformand for Nahdlatul Ulama, verdens største uafhængige muslimske organisation, bød pave Frans' besøg velkommen med en besked: »Nyd enhedens land, tolerancens og broderskabets land.«
Den Indonesien-baserede Nahdlatul Ulama-bevægelse opfordrer til en reformeret »humanitær islam« og har udviklet en teologisk ramme for islam, som afviser begreberne kalifat, sharialov og »kafir« (vantro).
Staquf fortalte CNA i et interview i 2019, at han var »begejstret og spændt«, da pave Frans og al-Azhars storimam Ahmed el-Tayeb underskrev Abu Dhabi-erklæringen om »menneskeligt broderskab for fred i verden og for at leve sammen«, fordi den udtrykker den vision om »medfølende islam«, som hans organisation har været fortaler for i årtier.
Oplevelsen af religiøs tolerance i Indonesien er ikke bare teoretisk, men udleves i hverdagens interaktioner. Søster Martha Driscoll, der er grundlægger af Gedonof-klosteret på øen Java, siger, at hendes trappistfællesskab lever i fred og venskab med de lokale muslimer.
»Alle vores arbejdere er muslimer, og vi har søstre, som kom fra muslimske familier, der konverterede til katolicismen. Deres familier kommer på besøg, og der er ingen problemer,« siger hun.
Søsteren sagde, at hun også havde »muslimske åndelige sønner, som stadig er muslimer, men som kommer i klosteret. De bliver dybt bevægede, når jeg taler om tilgivelse, noget, der mangler i normal muslimsk praksis. En række muslimske personer er kommet for at bede og overnatte. Ikke for at have formelle diskussioner - bare for at være venner.«
»Det er en side af det muslimske liv, som mange mennesker i Vesten ikke er klar over,« sagde hun og tilføjede, at muslimerne i Indonesien kan vise verden, hvordan det er at leve i harmoni med et mindretal.
På trods af at katolikkerne i Indonesien er en minoritet - de tæller omkring 8,3 millioner ifølge de seneste statistikker fra Vatikanet - spiller de en aktiv rolle i landets sociale, religiøse og kulturelle liv.
Yanuar Nugroho, en katolik, der arbejder i den indonesiske regerings ministerium for national udviklingsplanlægning, fortalte EWTN News, at han aldrig personligt har oplevet diskrimination, fordi han er kristen.
Nugroho beskrev den katolske kirke i Indonesien som »ret stærk« i landets sociale spørgsmål ved at tage de fattiges parti, opretholde menneskerettighederne og give en »moralsk stemme« til de problemer, landet står over for.
Fader Thomas Ulun Ismoyo, der er viceminister for ærkebispedømmet Jakarta og talsmand for udvalget for pavebesøget, sagde: »Katolikkerne udgør kun 3 % af den samlede befolkning. Men vi føler os ikke underlegne på grund af antallet. Kvalitet er vigtigere end kvantitet.«
»Hvis du kommer og besøger Indonesiens katolske kirker om søndagen, er kirken fyldt. Folk kommer ikke kun i kirken om søndagen,« sagde han, men er også meget involveret i religiøse aktiviteter i deres sogne.
Indonesien fremmaner også mange kald. Peter Major Seminary på øen Flores betragtes som et af verdens største katolske seminarier målt på antallet af indskrevne. Ifølge Vatikanet har landet 4.024 "major" seminarister og 3.945 "minor" seminarister.
For mange indonesiske katolikker repræsenterer pave Frans' besøg et øjeblik af åndelig styrkelse. Darmawan mener, at pavens tilstedeværelse i hans land vil være »en velsignelse for Indonesien«.
»Jeg tror, at for katolikkerne i Indonesien er pavens besøg på en måde med til at styrke ikke bare troen, men også sammenholdet,« sagde Nugroho.
For mere om den katolske kirke i Indonesien, se EWTN's særlige dækning af pave Frans' rejse til Indonesien, Papua Ny Guinea, Østtimor og Singapore 2.-13. september.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
