Af Madalaine Elhabbal │ CNA │ 23. september 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
I sidste uge fandt den første visning i USA af BBC-dokumentaren »Better Off Dead?« sted i den amerikanske kongres.
Filmen er produceret af den britiske skuespillerinde og kendte fortaler for handicappedes rettigheder Liz Carr og viser fra et sekulært perspektiv, hvordan love om assisteret selvmord rundt om i verden truer livet for personer med handicap.
Carr, som ikke er religiøs, fortalte CNA, at for mange mennesker har fraværet af ikke-religiøse argumenter mod assisteret selvmord været en ulempe for sagen.
»Jeg tror, at modstand mod assisteret selvmord alt for længe er blevet marginaliseret og sat på sidelinjen som værende stort set religiøs, kun religiøs. Og derfor er den blevet betragtet som ugyldig af nogle mennesker,« siger hun, «afhængigt af perspektivet.«
Carr argumenterer for, at assisteret selvmord »bliver en ultimativ diskrimination af visse grupper af mennesker«, som måske ikke har en stemme.
»Hvis du er en handicappet person,« sagde hun, «og hvis du kommer ind under disse love, så sker der ofte det, at du bliver opmuntret, får hjælp til at afslutte dit liv i stedet for at modtage selvmordsforebyggelse.«
I sidste ende, argumenterede hun, antyder love om assisteret selvmord, »at nogle liv er vigtigere end andre«, en idé, der stammer fra den almindelige holdning, at det at have et handicap er »en skæbne, der er værre end døden«.
Den centrale pointe i 'Better Off Dead?
Carr forklarede CNA, at den centrale pointe i dokumentaren »Better Off Dead?« er at modvirke denne holdning og vise, at livet har værdi, uanset om en person har fuld funktionel kontrol over sin krop eller ej.
Carr har siden hun var 7 år været handicappet på grund af arthrogryposis multiplex congenita, en sjælden genetisk tilstand, der påvirker led og muskler, og har brugt kørestol siden hun var 14 år. Som ung pige mindedes hun, at fraværet af billeder af handicappede, der levede værdifulde liv, til tider havde fået hende til at spekulere på, om ikke-eksistens var bedre end eksistens for en handicappet person.
»De dominerende ideer [om emnet] er, at for at være et værdifuldt menneske skal man kunne gå og udføre grundlæggende opgaver for sig selv,« sagde hun. »Når jeg så ikke kunne gøre de ting, når jeg aldrig så folk som mig i medierne gøre andet end at blive passet og bo på plejehjem, så ville jeg selvfølgelig gerne dø.«
»At forestille sig det, og så at se nu, hvor jeg sidder på en smuk terrasse i Washington, D.C.,« sagde hun og fortsatte: »Da jeg var 12 år, kunne jeg på ingen måde forestille mig, hvordan mit liv ville se ud 40 år senere som 52-årig.«
»Hvor mange liv har vi mistet, fordi folk føler sig håbløse?« spekulerede hun. »Og hvad kunne vi have gjort for at lindre den lidelse og den håbløshed?«
I en kommentar til CNA efter visningen, som var sponsoreret af Disability Rights Education and Defense Fund, Patients Rights Action Fund og Not Dead Yet, udtrykte Matt Vallière fra Patients Rights Action Fund anerkendelse af Carrs »fænomenale dokumentarfilm« og optimisme med hensyn til det nuværende klima for at stoppe og omstøde love om assisteret selvmord i USA.
»Med den demokratiske guvernør [John] Carneys veto mod lovforslaget om assisteret selvmord i Delaware«, sagde Vallière, «er vi som bevægelse klar til at se tre år i træk uden nye stater, der legaliserer assisteret selvmord, og vi ser en stigende tværpolitisk modstand mod disse farlige og diskriminerende offentlige politikker.«
»Et utal af historier om misbrug og skader [kommer] fra juridiske jurisdiktioner, her i staterne, lige nord for i Canada og i udlandet, samt en større føderal retssag anlagt mod staten Californien af progressive handicapgrupper,« påpegede Vallière og bemærkede, at lovgivere på begge sider af gangen er begyndt «at tænke over disse lumske love.«
Resolution på tværs af partierne
Reps. Brad Wenstrup, R-Ohio, og Lou Correa, D-California, talte også ved screeningen.
De to repræsentanter introducerede en resolution i maj, som »udtrykker kongressens holdning om, at assisteret selvmord (nogle gange omtalt med andre ord) udsætter alle, inklusive de mest sårbare, for risiko for dødelig skade.«
De to roste Carr for hendes transformative aktivisme, og Wenstrup, som er læge, erklærede, at »at støtte denne sag er en no-brainer.«
»Indtil det sidste åndedrag er taget, har menneskeliv værdi,« understregede Wenstrup.
Kongresmedlemmet fra Ohio fortalte historien om sin fars død og bemærkede, at hans far i sine sidste dage begyndte at recitere Fadervor. Han spekulerede på, at hvis hans fars død var blevet fremskyndet, ville dette åndelige øjeblik måske ikke have fundet sted.
»Vi må respektere livet,« konkluderede han.
Correa, som er katolik, var enig og sagde, at han troede på lovgivernes »moralske ansvar« for at lette adgangen til ressourcer som f.eks. palliativ pleje for personer med uhelbredelige sygdomme i stedet for at åbne døren til medicinsk assisteret død.
Da Carr talte med CNA efter arrangementet, udtrykte hun sin taknemmelighed over for repræsentanterne for at deltage og vise deres støtte og sagde, at »det gav spørgsmålet reel betydning«.
»Disse optrædener betyder noget,« sagde hun. »Det betyder noget, at repræsentanter, du ved, uanset hvilket land vi er i, som er vores lovgivere og politikere, at de engagerer sig i disse spørgsmål.«
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
