'Fra tjeneste til ydmyghed'
Overskrifter
I et interview med Vatican News genkalder den 34-årige Didier Grandjean sig sin rejse fra at bære den pavelige schweizergardes uniform til at bære præsteflip. Hans historie handler om en mand, der var trænet i kamp, men som gik over til at tjene paven og Kirken på en mere åndelig måde.
Vatican News, den 07 August 2024
Af: Romano Pelosi and Francesco Bartolini
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Som født og opvokset i en troende familie i Fribourg, Schweiz, kom Didier Grandjeans motivation for at tjene Kirken naturligt. Efter at have afsluttet sin værnepligt i den schweiziske hær, tjente han i den pavelige schweizergarde fra 2011 til 2019.
Som 21-årig begyndte han sin rejse som officiel rekrut, og under sin tjeneste havde han "ofte kontakt med pilgrimme", hvis dybe tro gjorde indtryk på ham.
Det viste sig så meget at være en katalysator for hans egen "oplysning", fortalte han Vatican News, at han tog sig tid til at bede og reflektere under sine vagter.
Hans tjeneste viste sig at være essentiel for hans åndelige modning, der var et nødvendigt grundlag for at følge sit præstekald. Det var en vej, som han følte, at han hørte til på.
Støtte til at træde ind på præsteseminaret
På trods af hans families religiøse tro måtte han forvente, at deres første reaktion var overraskelse over denne ændring af hans planer for sit liv.
Ikke desto mindre ansporede den derpå følgende positive respons og støtte fra hans kære ham yderligere til beslutsomhed og tillid til sit kald. "Gå; dette er din vej” var Grandjeans fars besked, før han drog afsted.
Forbindelse mellem Vatikanstaten og schweizergarden
Under konklavet i 2013 oplevede Grandjean et afgørende øjeblik, hvor han var vidne til kirkens storhed og symbolik, ligesom ved udråbelsen af pave Frans.
De værdier, han forstod i dette øjeblik, handlede om tradition og innovation, sikkerhed og ærestjeneste, værdier, der ligger i kernen af både Vatikanstaten og den pavelige schweizergarde som institutioner.
Indeholdt i værdien af tjeneste, der bygger bro mellem både essensen af at være en schweizergardist og at være præst, er disciplin og kammeratskab.
Grandjean er klar over, at det at forpligte sig selv med urokkelig hengivenhed over for andre eller en sag kræver udholdenhed; "bøn er som en kamp," siger han.
Både i schweizergarden og som seminarist henter Grandjean inspiration fra titlen Servus servorum Dei, Guds tjeneres tjener. Han fortolker denne gamle pavelige titel med et ønske om at engagere sig uselvisk og med stor ydmyghed uden nødvendigvis at forvente noget til gengæld.
Krise i engagementet
Seminaristen fra Fribourg var klar over det sociale aspekt ved at være Servus servorum Dei, idet han mærkede følelsen af ensomhed ved ikke at kunne indgå ægteskab. Han sagde dog, at han har søgt at finde denne følelse af en families kærlighed i sin tjeneste for trosfæller.
Grandjean udtrykte bekymring for det stadigt voksende "komfortsamfund", hvor sekularisering er mere tydelig end nogensinde, og vigtigheden af opofrelse og langsigtet engagement forsvinder, ikke kun i præsteskabet, men også i ægteskabet.
Derfor opfordrede han folk til at have mod til at følge en trosvej og finde glæde ved at gøre det, da "Kristus altid vil være ved din side."
Et budskab om håb
Uanset det faldende antal præste- eller ordenskald, søger folk stadig råd fra erfarne præster, og deres tilstedeværelse giver dem glæde og retning i livet.
Grandjean afsluttede med et budskab, der omfatter den følelse, han havde for mange år siden i schweizergarden.
Kirken og dens præster skal altid være der for mennesker, sagde han, fordi ”det, du giver afkald på fra dit tidligere liv, gives tilbage til dig hundrede gange".
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
