Callistus I, pave og martyr

Født i Trastevere, Rom, i Italien, fødselsår kendes ikke.
Død i Trastevere, Rom, i Italien, i 222
Mindedag 14. oktober

Callistus siges at have været slave hos en kristen herre i sin ungdom. Der fik han kristendomsundervisning, og hans herre oplærte ham i at lede en bank, hvor kristne satte deres penge ind. Da han tabte pengene, flygtede han fra Rom, men blev fanget. Bankens kreditorer satte ham derpå til at inddrive gæld fra jøderne, men han blev arresteret for at forstyrre freden i en synagoge og dømt til hårdt strafarbejde i minerne på Sicilien. Da kejser Commodius’ elskerinde af pave Viktor I fik en liste over kristne slaver i minerne for at få dem løsladt, var Callistus med vilje udeladt fra listen, men det lykkedes ham at blive løsladt med de andre. Pave Viktor sendte ham i eksil, men hans efterfølger, pave Zephyrinus, gjorde ham til sin diakon og rådgiver med kontrol over det lavere præsteskab og ansvar for dét, der nu kaldes San Callisto-katakomberne, hvor 46 paver og 200.000 kristne martyrer er gravlagt. Med sin indflydelse på paven, blev Callistus den reelle magthaver i Kirken og valgt som hans efterfølger. Den hellige Hippolyt, der tabte pavevalget, så ned på Callistus’ baggrund som slave og nægtede at acceptere ham som pave. Han lod sig selv vælge som modpave i forsøget på at bekæmpe Callistus ved en falsk anklage for at være tilhænger af kættersk lære samt for at være svag i disciplinære spørgsmål. Callistus var snarere pragmatisk i sin holdning til, at Kirken burde tilbyde forsoning til bodfærdige syndere frem for at udstøde dem. Han havde den opfattelse, at biskopperne burde have mere indflydelse, fordi enhver biskop har den ”nøglemagt” til at tilgive synder, som Kristus gav Peter. Dermed anses Callistus for at være den egentlige ophavsmand til idéen om paveembedet. Om Callistus faktisk led martyrdøden er usikkert. Han blev ikke begravet i de katakomber, der blev opkaldt efter ham, men i Calepodius-katakomben ved Via Aurelia i Rom. Læs mere her og her