Af Sabrina Ferrisi │ CNA │ 16. oktober 2024
Oversættels eog fotoredigering: KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Den 15. oktober samledes newyorkere i hobetal under de hvælvede lofter i en af New York Citys mest berømte kirker, St. Patrick Cathedral, mange fra New York City og andre kørte ind fra de nærliggende Long Island, New Jersey og Westchester County, før de spredte sig ud i gaderne til en eukaristisk procession.
Organiseret af det californiske Napa Institute anslog embedsmænd, at 3.500 mennesker var samlet til en hellig time og rosenkrans med New York Citys hjælpebiskop Joseph Espaillat samt messe med ærkebiskop Paul Coakley fra Oklahoma City og homilist Monsignor James Shea, præsident for University of Mary i North Dakota.
Bagefter gik menigheden ud i Midtown Manhattan til en procession, der førte Jesus i eukaristien forbi Radio City Music Hall og ind på Times Square og de omkringliggende områder.
Det var den femte årlige eukaristiske procession i New York City, som var arrangeret af Napa Institute, en katolsk ledelsesorganisation.
Espaillat, som er af dominikansk afstamning, holdt en meditation under den hellige time på engelsk og spansk.
»Hvad brænder vi for som samfund? Og så spørger jeg den enkelte: Hvad brænder du personligt for?« sagde Espaillat.
»Mine søstre og brødre i Kristus, vi var Kristi lidenskab. Vi er Kristi lidenskab. Jesus var, er og bliver ved med at være passioneret omkring sin far og sit rige.«
Espaillat talte om behovet for ikke kun at høre ordet, men også at gøre det.
»De fleste katolikker kan lide at komme i kirke i 30-40 minutter. Og så bum! Ud af døren. Skaber vi virkelig et fællesskab? Skaber vi virkelig en familie? Er vi virkelig passionerede omkring Kristus og hans rige?« spurgte han.
»Hvis vi virkelig tror på, at det er Jesus - så er vi nødt til at proklamere det! Vi kan ikke længere holde det for os selv. Vi er nødt til at råbe det ud fra bjergtoppene! Vi er nødt til at erklære det med den måde, vi lever på,« sagde han.
»Nogle af jer tog en halv dag fri fra jeres arbejde. Jeg roser jer,« sagde biskoppen. »Det er derfor, vi er kommet her i dag for at gå i kirke. Jeres chef ser det, jeres kollegaer ser det. Og gæt engang: I dag vil byen New York også se det!«
Espaillat sluttede sin meditation med at henlede alles opmærksomhed på det kommende valg og et forslag på stemmesedlen i staten New York, der hedder Forslag 1 eller »Equal Rights Amendment«.
»Dette forslag burde kaldes 'ulv i fåreklæder',« sagde han. »Vi kan ikke tillade abort efter behov uden restriktioner op til ni måneder.«
Han sagde også, at forslaget har til formål at »fjerne jeres rettigheder som forældre: at træffe beslutninger for mindreårige med hensyn til kønsbekræftende operationer og overgange. Med andre ord kan dine børn uden din tilladelse tage visse former for medicin og piller, uden at du overhovedet ved det.«
Messen, som blev fejret af Coakley, havde til formål at skabe fred i Det Hellige Land.
Shea talte i sin prædiken om det ironiske i, at mange mennesker ønsker at stole fuldt ud på Guds løfte, men ikke gør det.
»Gud siger, at jeg vil opfylde alle dine ønsker. Kom til mig. Jeg vil fylde dig op. Jeg vil slukke din tørst og mætte din sult. Kom til mig. Vi vil gerne tro på det, men vil ikke. Hvad nu, hvis det ikke er sandt?« sagde Shea.
Denne mangel på tillid til Gud får katolikker til at holde igen med den måde, de lever deres tro på.
»Det er derfor, vi spiller det trick, der blev opfundet på denne ø. Vi afdækker investeringen i vores liv. Vi holder os tilbage. Men hvad nu, hvis vi ikke gjorde det? Hvad hvis vi kastede alt ind i det? Hvad hvis vi ikke sikrede noget?« sagde hun.
»Hvad ville det betyde for os? Det ville betyde stor lidelse og enorm glæde. Det ville betyde, at Jesus - lidende og triumferende - ville være her sammen med os i vores liv. At vi kunne være afhængige af ham i alt.«
Shea talte også om Isaac Jogues, den første katolske præst, der satte sin fod på Manhattan Island i 1643. Hans statue står på døren til St. Patrick Cathedral.
»Et år efter sin ankomst skrev han et brev, hvor der stod: 'Vi må altid huske på, at alt, hvad vi gør, gør vi for Gud til hans ære',« sagde han.
Efter messen gik den eukaristiske procession gennem flere byblokke i et af de mest turistfyldte områder i New York, hvilket fik trafikken til at gå i stå.
»Det, der slog mig, var den respekt, man fik for at gå med eukaristien,« sagde Debby Kruszewski fra Mamaroneck, New York, til CNA.
Da hun kiggede op, så hun vinduer fyldt med tilskuere, der kiggede ned på processionen. »Jeg spekulerer på, hvem af dem der er troende, og hvem der blev tiltrukket af vinduet af hans tilstedeværelse [Kristus i monstransen - red. ],« sagde hun.
»Jeg beder for, at de ikke-troende i vinduerne og på gaden må få et livsforandrende øjeblik ud af denne oplevelse. Når man er en del af det, er man ikke klar over, hvor virkningsfuldt det er at gå sammen med et par tusinde mennesker på Manhattan, sammen med Jesus.«
Kristy Schade fra Larchmont, New York, er enig.
»Her går vi midt i New York City. Det, der slog mig, var freden og styrken ved at gå i denne procession. Alt gik i stå,« sagde Schade.
Hun husker, hvordan hun lagde mærke til en politimand, der holdt trafikken tilbage.
»Jeg så en forbipasserende, der ville igennem og bad en betjent om hjælp og spurgte: 'Hvor lang tid vil det tage? Betjenten sagde: 'Det er Jesus. Det vil tage så lang tid, som det er nødvendigt.«
Maria Baldi fra Italien sagde, at processionen mindede hende om de processioner, hun havde set i sit hjemland.
»Det var fantastisk. At se alle de mennesker i katedralen og så gå ud i gaderne sammen. Man kunne mærke byens puls på Times Square. Og i midten var der folk, der sang og priste Gud,« siger Baldi til CNA.
Hun bemærkede også den stærke tilstedeværelse af latinamerikanske katolikker.
»Latinamerikanerne førte virkelig an i mange af sangene og bønnerne. Det var meget bevægende,« siger hun.
Mange bemærkede, at newyorkerne generelt var meget fredelige omkring processionen.
»Det er ikke hver dag, vi kan gå ned ad Fifth Avenue og Time Square og vinke til folk og bede. Alligevel var der ingen bitterhed overhovedet. Jeg forventede, at der ville komme nogle dårlige reaktioner, men jeg så ingen,« sagde Baldi.
Processionen sluttede med en velsignelse af New Yorks ærkebiskop, kardinal Timothy Dolan, og tilbedelse af et særligt relikvie af den salige Carlo Acutis. Embedsmænd sagde, at relikviet var et stykke af den unge velsignedes hjerte.
Fotogalleri
