Mens Indonesien, Papua Ny Guinea, Timor-Leste og Singapore forbereder sig på at byde Peters efterfølger velkommen, fremhæver kardinal og statssekretær Pietro Parolin deres forventning og ønske om at møde pave Frans under hans længste apostoliske rejse i udlandet.
Af Massimiliano Menichetti │ Vatican News
Oversættelse Kuno Arnkilde
Fire lande venter på pave Frans, som fra den 2. til den 13. september vil være i Asien og Oceanien for at bringe Kristi lys. Han vil være et vidne om dialog for at opbygge broderskab og enhed.
I en tale til Vatikanets medier forud for sin 45. apostoliske udlandsrejse understregede kardinal Pietro Parolin, at nærhed er et centralt element i pave Frans' pontifikat, og han bemærkede, at i en verden, der er såret af krige og vold, bygges fred gennem møder, oprigtige relationer og ved at overvinde selviskhed.
Vatikanets statssekretær rejser ikke med paven om bord på det pavelige fly på mandag, fordi han tirsdag den 3. september skal deltage i begravelsen af sin mor, Ada, som døde den 31. august i en alder af 96 år, og som finder sted i Schiavon i den italienske provins Vicenza. Følgende interview med kardinal Parolin blev foretaget den 27. august.
Spørgsmål: Paven skal snart ud på den længste rejse i sit pontifikat: Han skal besøge Indonesien, Papua Ny Guinea, Timor-Leste og Singapore. Hvad er pave Frans' håb?
Kardinal Parolin: Det første håb, som pave Frans bærer i sit hjerte, er mødet: at møde befolkningen i de lande, han besøger, personligt.
Med andre ord handler det om igen at udtrykke temaet nærhed, et begreb, der i så høj grad kendetegner stilen i hans pontifikat, og som de apostoliske rejser er et vigtigt udtryk for: nærhed til at lytte, nærhed til at dele byrderne af folks vanskeligheder, lidelser og håb, og nærhed til at bringe alle evangeliets glæde, trøst og håb.
Sagt med Paulus VI's ord vil jeg sige, at jo mere geografisk fjerne de lande, han besøger, er, jo mere føler den hellige fader denne nødvendighed i sit hjerte.
Indonesien er det mest folkerige muslimske land i verden, hvor kirken er forpligtet til at styrke broderskabet i en pluralistisk kontekst, der også står over for sociale og politiske problemer. Kan tilstedeværelsen af Peters efterfølger hjælpe på denne vej mod enhed?
De områder, som paven vil besøge, er kendetegnet ved en mangfoldighed af kulturer, kirkesamfund og religiøse traditioner. De er i sandhed pluralistiske virkeligheder!
Jeg tænker især på Indonesien, hvor forholdet mellem de forskellige grupper, bl.a. takket være Pancasila, de fem principper, som nationen bygger på, grundlæggende har været præget af accept af den anden, gensidig respekt, dialog og mådehold.
Mod ethvert pres for at ændre denne situation, mod enhver fristelse til radikalisme, som desværre er til stede i alle dele af verden, vil den hellige faders ord og handlinger være en stærk og presserende invitation til ikke at forlade denne vej, og de vil hjælpe med at opretholde og opmuntre broderskab, som han kan lide at sige, er enhed i mangfoldighed.
Dette princip bør også være retningsgivende for tilgangen til de sociale og politiske spørgsmål, der udfordrer denne store øgruppe.
Spørgsmål: I Papua Ny Guinea vil paven møde mennesker med gamle traditioner og en stærk tro. Denne nation, der er rig på ressourcer, men alligevel ekstremt fattig, og hvor naturen er uspoleret, står over for udfordringer som klimaforandringer, udnyttelse og korruption. Port Moresby betragtes som en af de farligste byer i verden. Vil pavens besøg give en ny retning?
Ja, Papua Ny Guinea viser også tegn på modsigelser: Den ekstraordinære rigdom på ressourcer står ofte i kontrast til stor fattigdom forårsaget af uretfærdighed, korruption og politisk og økonomisk ulighed. På samme måde står skabelsens uspolerede skønhed over for de dramatiske konsekvenser af klimaforandringer og den vilkårlige udnyttelse af naturressourcer.
Pave Frans har til hensigt at støtte alle mulige bestræbelser - fra politiske institutioner, religioner og ved at appellere til alles ansvar - for at skabe forandring i retning af en vital og konstant forpligtelse til retfærdighed, opmærksomhed på de fattigste og omsorg for vores fælles hjem.
Timor-Leste bliver det tredje stop på pavens rejse. Dette land oplevede mange års lidelser, indtil det blev selvstændigt for 25 år siden. Det bliver medlem af ASEAN næste år, men der er stadig store forskelle mellem periferien og centrum. Hvilket budskab vil pave Frans bringe til dette sted, hvor tro og historie er uløseligt sammenflettet?
Da jeg personligt fulgte Timor-Leste i mine år som embedsmand i statssekretariatet, var jeg et direkte vidne til de lidelser, der har præget landets historie. Det føltes som en situation, der var helt lukket, blokeret.
Derfor har jeg altid betragtet det, der skete for 25 år siden, da landet opnåede uafhængighed, som en slags »mirakel«. Den kristne tro, som gør Timor-Leste til det mest katolske land i Asien, spillede en afgørende rolle i at støtte bestræbelserne på at nå det mål.
Jeg tror nu, at den samme tro gennem en dybere åndelig dannelse skal inspirere timoreserne til at transformere deres samfund, overvinde splittelser, effektivt bekæmpe ulighed og fattigdom og modvirke negative fænomener som vold blandt unge og krænkelse af kvinders værdighed. Den Hellige Faders tilstedeværelse vil helt sikkert give et afgørende skub i den retning.
Det sidste stop på denne rejse bliver bystaten Singapore, hvor forskellige religioner lever side om side i harmoni. Hvordan kan paven yderligere fremme den interreligiøse dialog og styrke båndene mellem de forskellige samfund i landet?
Singapore, det sidste stop på denne lange rejse, er et eksempel på fredelig sameksistens i nutidens multikulturelle og multireligiøse samfund.
Det er en bystat, der er vært for mennesker fra hele verden, en mosaik af forskellige kulturer og religiøse og spirituelle traditioner.
Pave Frans vil især møde unge mennesker, der er engageret i interreligiøs dialog, og betro dem fremtiden for denne vej, så de kan blive hovedpersoner i en mere broderlig og fredelig verden.
Kan dette besøg i Asien åbne andre broer og yderligere styrke forholdet mellem Den Hellige Stol og de asiatiske lande?
Som svar på dette spørgsmål vil jeg starte med Singapore, hvis befolkning for det meste er af kinesisk etnicitet, hvilket gør det til et privilegeret sted at gå i dialog med kinesisk kultur og mennesker generelt.
Indonesien er som nævnt det mest folkerige muslimske land: Besøget i Jakarta kunne være en god anledning til at engagere sig yderligere i islam, især, men ikke udelukkende, dens asiatiske komponent.
To - snart tre - af de lande, der er involveret i pavebesøget, er medlemmer af ASEAN, et fællesskab, der også omfatter andre vigtige nationer i området som Vietnam og Myanmar.
Den nærhed og det fredsbudskab, som pave Frans vil bringe under denne rejse, er ligeledes rettet mod alle disse realiteter.
I denne tid med store internationale spændinger på grund af krige, især i Ukraine og Mellemøsten, repræsenterer dette besøg så virkelig et frø af håb, dialog og broderskab? Hvordan kan vi øge bevidstheden i det internationale samfund og konkret opbygge fred i en verden, der ser ud til at være på vej mod en afgrund?
Jeg vender tilbage til begrebet nærhed, som jeg nævnte tidligere. For at opbygge fred er det nødvendigt at stræbe efter at indtage de holdninger, som hver apostolisk rejse foreslår: at mødes, se hinanden i øjnene og tale oprigtigt.
Direkte møder kan, hvis de er inspireret af stræben efter det fælles bedste og ikke af særlige og i sidste ende egoistiske interesser, bryde igennem selv de mest ufølsomme og forhærdede hjerter og gøre en respektfuld og konstruktiv dialog mulig.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
