Af Courtney Mares │ CNA │ 17. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Blandt de 14 mennesker, der bliver den katolske kirkes nyeste helgener på søndag, er en præst, hvis forbøn førte til en mirakuløs helbredelse af en mand, der blev maltrakteret af en jaguar, en kvinde, der overbeviste en pave om at opfordre til en verdensomspændende novene til Helligånden, og 11 mænd, der blev dræbt i Syrien, fordi de nægtede at afsværge deres tro og konvertere til islam.
De 14 kommende helgener er ikke kendte navne, men de har hver især udvist heroisk dyd og vidnet om hellighed inden for deres unikke kald, herunder to gifte mænd - henholdsvis en far til otte og en far til fem - og tre grundlæggere af religiøse ordener, som har generationer af åndelige børn, der har videreført deres åndelige arv i hele verden.
Pave Frans inviterede i denne uge alle katolikker til at »lære om disse nye helgener og bede om deres forbøn« forud for kanoniseringen på Peterspladsen den 20. oktober.
»De er et klart vidnesbyrd om Helligåndens handling i Kirkens liv,« sagde paven.
Moder Elena Guerra (1835-1914)
Den salige Elena Guerra er kendt som "Helligåndens apostel « og var med til at overbevise pave Leo XIII om at opfordre alle katolikker til at bede en novena til Helligånden op til pinsen i 1895.
Guerra er grundlægger af Helligåndens Oblater, en kongregation af religiøse søstre, som blev anerkendt af Kirken i 1882, og som i dag findes i Afrika, Asien, Europa og Nordamerika.
Guerra var ven med pave Leo XIII og lærer for den hellige Gemma Galgani, og hun huskes for sine åndelige skrifter og sin lidenskabelige hengivenhed over for Helligånden.
»Pinsen er ikke forbi,« skrev Guerra. »Faktisk foregår den hele tiden til alle tider og alle steder, fordi Helligånden ønskede at give sig selv til alle mennesker, og alle, der ønsker ham, kan altid modtage ham, så vi behøver ikke at misunde apostlene og de første troende; vi skal bare indrette os som dem for at modtage ham godt, og så vil han komme til os, som han gjorde til dem.«
I en stor del af 20'erne var Guerra sengeliggende med en alvorlig sygdom, en udfordring, der viste sig at være transformerende for hende, da hun dedikerede sig til at meditere over Skriften og kirkefædrenes skrifter. Hun følte sig kaldet til at indvie sig selv til Gud under en pilgrimsrejse til Rom med sin far efter sin helbredelse og fortsatte med at danne et religiøst fællesskab, der var dedikeret til uddannelse.
Under sin korrespondance med pave Leo XIII komponerede Guerra bønner til Helligånden, herunder en Helligåndskapel, hvor hun bad Herren om at »sende din ånd ud og forny verden.«
Fader Giuseppe Allamano (1851-1926)
Den salige Giuseppe Allamano forblev stiftspræst i Italien hele sit liv, men efterlod sig en global arv ved at grundlægge to religiøse missionsordener - Consolata Missionaries og Consolata Missionary Sisters - som siden spredte evangeliet i Kenya, Etiopien, Brasilien, Taiwan, Mongoliet og mere end to dusin andre lande.
Allamano fortalte præsterne i den orden, han grundlagde i Norditalien i 1901, at de skulle være »først helgener, så missionærer«.
»Som missionærer skal I ikke kun være hellige, men ekstraordinært hellige. Alle de andre gaver er ikke nok til at skabe en missionær! Det kræver hellighed, stor hellighed,« sagde han.
Allamano satte et eksempel ved at »kombinere forpligtelsen til hellighed med opmærksomhed på de åndelige og sociale behov i hans tid,« sagde pave Johannes Paul II ved hans saligkåring. »Han havde en dyb overbevisning om, at 'præsten først og fremmest er en mand af næstekærlighed', 'bestemt til at gøre det størst mulige gode', til at hellige andre 'med eksempel og ord', med hellighed og viden.«
Han var dybt påvirket af salesianernes spiritualitet og Skt. John Bosco, der fungerede som hans åndelige vejleder, samt af sin hellige onkel, Skt. Joseph Cafassos vidnesbyrd.
Allamano bliver kanoniseret, efter at Vatikanet har anerkendt et unikt medicinsk mirakel, der tilskrives hans forbøn - helbredelsen af en mand, der blev angrebet af en jaguar i Amazonas' regnskov.
Sorino Yanomami, en indfødt mand, der levede i Amazonas' regnskov, blev angrebet af en jaguar i 1996 og fik kraniebrud. På grund af hans afsides beliggenhed tog det otte timer, før han kunne blive fløjet til et hospital. Mens han blev behandlet på intensivafdelingen, ventede seks Consolata-missionssøstre samt en Consolata-præst og -broder sammen med mandens kone og bad med et relikvie af den salige Allamano om hans forbøn. Søstrene bad også en novena til Allamano og bad om mandens helbredelse, og 10 dage efter operationen vågnede han op uden neurologiske skader og havde ingen langsigtede konsekvenser af angrebet, ifølge Vatikanets Dicastery for the Causes of Saints.
Femten Consolata-missionærer er i dag biskopper, de fleste i Afrika og Sydamerika, herunder kardinal Giorgio Marengo, der er apostolisk præfekt i Ulaanbataar i Mongoliet.
Mere end 1.000 medlemmer af Consolata-ordenerne rejser til Rom for at deltage i kanoniseringen af deres grundlægger, fortæller fader James Lengarin, ordenens overordnede general, til CNA.
Moder Marie-Léonie Paradis (1840-1912)
Den canadiske søster, salige Marie-Léonie Paradis, grundlagde De små søstre af den hellige familie.
Hun blev født som Virginie Alodie i den akadiske region Quebec, og i 1880 grundlagde hun sit institut i New Brunswick, hvis formål var at samarbejde med og støtte ordenssøstrene fra Holy Cross i deres uddannelsesarbejde.
Før hun grundlagde sin orden, tilbragte Paradis også otte år i New York, hvor hun tjente på børnehjemmet St. Vincent de Paul i 1860'erne, før hun flyttede til Indiana i 1870 for at undervise i fransk og håndarbejde på St.
Efter anmodning fra biskoppen i Montreal grundlagde Paradis de små søstre i 1880. En vigtig del af ordenens spiritualitet og karisma er støtte til præster gennem både intens og konstant bøn, men også ved at tage sig af madlavningen på seminarier og præstegårde i »ydmyg og glad tjeneste« i efterligning af »Kristus, tjeneren«, som vaskede sine disciples fødder.
I dag arbejder hendes søstre på over 200 uddannelses- og evangeliseringsinstitutioner i Canada, USA, Italien, Brasilien, Haiti, Chile, Honduras og Guatemala.
Pave Johannes Paul II kaldte Paradis for »den ydmyge blandt de ydmyge«, da han saligkårede hende under sit besøg i Montreal i 1984, den første saligkåring, der fandt sted på canadisk jord.
»Hun var ikke bange for de forskellige former for manuelt arbejde, som er den byrde, der falder på så mange mennesker i dag, mens det blev holdt i ære i den hellige familie, i selve Jesu liv i Nazareth. Der så hun Guds vilje med sit liv. Med de ofre, der ligger i dette arbejde, men som blev bragt af kærlighed, oplevede hun en dyb glæde og fred,« sagde Johannes Paul II.
»Hun vidste, at hun refererede til Kristi grundlæggende holdning, 'som ikke kom for at blive tjent, men for at tjene'. Hun var fuldstændig gennemsyret af eukaristiens storhed: Det er en af hemmelighederne bag hendes åndelige motivation,« tilføjede han.
Miraklet, der tilskrives Paradis' forbøn, involverede helbredelsen af en nyfødt pige, der led af »langvarig perinatal asfyksi med multiorgansvigt og encefalopati« under sin fødsel i 1986 på et hospital i Saint-Jean-sur-Richelieu i Canada, ifølge Vatikanet.
Martyrer fra Damaskus, Syrien (m. 1860)
Kirken vil også få 11 nye martyrhelgener, som blev dræbt, fordi de nægtede at afsværge deres kristne tro og konvertere til islam. »Martyrerne fra Damaskus › blev myrdet ‹af had til troen« i franciskanerkirken St. Paul i Damaskus, Syrien, den 10. juli 1860.
Otte af martyrerne er franciskanermunke - seks præster og to ordensbrødre - alle missionærer fra Spanien undtagen fader Engelbert Kolland, som var fra Salzburg i Østrig.
De tre andre er lægfolk, som også blev dræbt under angrebet på franciskanerkirken den aften: Francis, Mooti og Raphael Massabki, som alle var brødre fra en maronitisk katolsk familie.
Francis Massabki, den ældste af brødrene, var far til otte børn. Mooti var far til fem og besøgte dagligt Sankt Pauls Kirke for at bede og undervise i katekismus. Den yngste bror, Raphael, var single og kendt for at bruge lang tid på at bede i kirken og hjælpe brødrene.
Deres martyrium fandt sted under muslimernes og shia-drusernes forfølgelse af kristne i Libanon og Syrien i 1860, som resulterede i tusindvis af ofre.
Sent om aftenen trængte ekstremister ind i franciskanerklosteret, der ligger i det kristne kvarter Bab-Touma (Sankt Paul) i Damaskus' gamle bydel, og massakrerede brødrene: Fader Manuel Ruiz, fader Carmelo Bolta, fader Nicanor Ascanio, fader Nicolás M. Alberca y Torres, fader Pedro Soler, Kolland, broder Francisco Pinazo Peñalver og broder Juan S. Fernández.
ACI Mena, CNA's arabisksprogede nyhedspartner, gav en beretning om martyrdøden for de tre Massabki-brødre, som også var i kirken den aften: Overfaldsmændene fortalte Francis Massabki, at hans og hans brødres liv ville blive skånet på betingelse af, at han fornægtede sin kristne tro og omfavnede islam, hvortil Francis svarede: »Vi er kristne, og i troen på Kristus vil vi dø. Som kristne frygter vi ikke dem, der dræber kroppen, som Herren Jesus sagde.«
Derefter kiggede han på sine to brødre og sagde: »Vær modige og stå fast i troen, for sejrskronen er beredt i himlen for dem, der holder ud til enden.« Straks proklamerede de deres tro på Kristus med disse ord: »Vi er kristne, og vi ønsker at leve og dø som kristne.«
Da de nægtede at afsværge deres kristne tro og konvertere til islam, blev de 11 martyrer fra Damaskus brutalt dræbt, nogle halshugget med sabler og økser, andre stukket eller slået ihjel.
Hvert år den 10. juli mindes disse martyrer i den liturgiske kalender for Kustoden for Det Hellige Land. I den syriske hovedstad fejrer de latinske og maronitiske samfund ofte denne dag sammen.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
