21. november 2024
Præste- og ordensliv

Pluscarden Abbey i Skotland: det nordligste benediktinerkloster i verden

Pluscarden Abbey i Skotland, hvor 15 benediktinermunke beder og byder besøgende velkommen. | Credit: Giles Conacher OSB/Pluscarden Abbey

Af Emma Silvestri │ CNA │Edinburgh, Skotland, 14. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

I det nordøstlige Skotland, seks kilometer sydvest for Elgin i Moray, ligger Pluscarden Abbey, det nordligste benediktinerkloster i verden. Inden for dets middelalderlige mure fortsætter et fællesskab af omkring 15 katolske munke med at bede og byde pilgrimme velkommen til et møde med Gud i slugtens fred.

Pluscarden er det eneste middelalderlige britiske kloster, der stadig bruges til sit oprindelige formål, ifølge dets hjemmeside. Og med god grund: Oprindelsen til dette hellige sted går tilbage til 1230, da munke fra Burgund i Frankrig ankom på invitation af kong Alexander II af Skotland. De var fra en gren af cistercienserne, som især findes i det frankofone Europa, fortæller klostrets prior, fader Giles Conacher.

Pluscarden Abbey's kloster. Foto: Giles Conacher OSB/Pluscarden Abbey

Klosteret har udholdt mange af historiens trængsler: ødelæggende ild fra fjender og konsekvenser af krige, der rev England, Frankrig og Skotland fra hinanden. Mere end to århundreder efter grundlæggelsen, i 1454, blev munkene optaget i benediktinerordenen.

I 1560 led klosteret endnu et tilbageslag. Det skotske parlament blev et protestantisk land og afviste pavens autoritet, og den katolske messe blev erklæret ulovlig.

»Det var en svær tid, men klostrene blev ikke undertrykt i Skotland som i England; der var kontinuitet,« forklarer Conacher. »Vi ved ikke præcis, hvor munkene tog hen; vi ved bare, at en af dem blev fundet her 40 år senere.«

Klosterlivet blev udslettet for en tid. Mod slutningen af det 19. århundrede blev John Patrick Crichton-Stuart, den tredje markis af Bute, en af Europas rigeste mænd, en ivrig beskytter af den katolske kirke. Han påbegyndte et stort projekt med restaurering af monumenter og købte Pluscarden-klosteret. »Han restaurerede det ikke, men han bevarede det i hvert fald,« siger Conacher.

Stedet gik i arv til hans nevø, og til sidst, i 1948, kom fem munke til at bo i klosteret. Deres oprindelse var usædvanlig: Munkesamfundet blev grundlagt på Isle of Dogs i London i 1896 af en anglikansk medicinstuderende og havde nogle praksisser, som ikke var en del af den engelske kirke: Deres syn på det hellige sakramente og deres tro på den ubesmittede undfangelse og himmelfarten »var centrale i deres liv«, forklarede Conacher. Derfor besluttede de at blive katolikker i 1913.

Pluscarden Abbey's fællesskab af munke i klosteret. Foto: Giles Conacher OSB/Pluscarden Abbey

Klosteret i dag

Pluscarden-klosteret blev selvstændigt i 1966, og i 1974, for 50 år siden, blev det et kloster - med juridisk selvstændighed. I dag har Pluscarden et fællesskab af 15 benediktinermunke, hvoraf nogle kommer fra Nigeria, Australien, Østafrika, Polen, England og New Zealand. Klosteret modtager stadig ansøgninger om optagelse.

Conacher, som er født i England og flyttede til Edinburgh som barn, er den af munkene, der har været der længst - 52 år. Han ankom til klosteret som 23-årig.

»Jeg kom til Pluscarden en våd eftermiddag den 27. september 1971, hvor regnen dryppede på træerne, og på en eller anden måde ringede det en klokke, det måtte være Gud,« husker han. »Da jeg kom tilbage og fortalte min familie om mit ønske om at blive medlem, udbrød min onkel: »Det er sgu det første fornuftige, du har gjort i hele dit liv«... Og han havde ret!«

I løbet af sit klosterliv blev Conacher sendt til Afrika og Australien for at missionere.

Pluscarden er faktisk medlem af Subiaco Cassinese Congregation, en international sammenslutning af benediktinerklostre, der omfatter Subiaco, Monte Cassino, St. Paul Outside the Walls og forskellige klostre i Italien, Frankrig, Tyskland, Afrika, Mellem- og Sydamerika samt Indien, Cambodja, Vietnam og Thailand.

Et sted at møde Gud

På Pluscarden begynder dagen tidligt. Den første bøn er kl. 4.30 og den sidste kl. 19.30. Ud over vedligeholdelse, havearbejde og intellektuelt arbejde som oversættelse, håndværk og træarbejde dedikerer munkene sig til gæstfrihed. Besøgende modtages i de to gæstehuse for mænd og kvinder.

Pluscarden Abbey's fællesskab af benediktinermunke i klosteret. Foto: Giles Conacher OSB/Pluscarden Abbey

Stedets skønhed tiltrækker helt sikkert folk, men det er frem for alt den åndelige tørst, folk kommer med, som munkene lægger mærke til.

»Nogle folk fra Cambridge var her for nylig, og de fortalte os, at de troede, at klostre kun eksisterede i bøger og på museer. Og her var det, levende og aktivt, og det var forbløffende for dem. Det gælder for mange mennesker,« siger Conacher.

»Nogle af dem kommer uden nogen særlig tro, og de går derfra med tårer i øjnene på grund af liturgiens skønhed; eller de sidder i stilhed i en halv time i kapellet, og de går derfra trøstet. Vi behøver ikke at vide, hvordan det fungerer. Vi ved bare, at Gud er her,« tilføjede han.

På dette middelalderlige sted, hvor væggene er gennemblødt af bøn, kan enkeltpersoner, familier og grupper komme frit. »Der er ingen spørgeskemaer, ingen medlemskort; døren er åben,« siger Conacher.

For at nå ud til flere mennesker har munkene gjort messerne og de guddommelige tjenester, der synges i gregoriansk sang, tilgængelige via streaming på deres hjemmeside. Fra denne platform kan man også tænde et lys for at bede for en bestemt intention.


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.