Af Hannah Brockhaus, Roms nyhedsrum, 16. september 2024
Oversættelse: KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Før den anden session af synoden om synodalitet starter i Rom i begyndelsen af oktober, vil deltagerne samles i retræte for at bede sammen og bede om tilgivelse for synder i en bodsvigilie, der ledes af pave Frans.
Derudover vil der blive afholdt fire nye fora på to datoer sideløbende med den månedlange forsamling, som vil udgøre en offentlig platform for refleksion og debat om de teologiske emner, der drøftes under synoden.
Disse og andre ændringer til anden del af den 16. ordinære generalforsamling i Bispesynoden 2.-27. oktober blev fremhævet af synodearrangørerne mandag.
Vågenat i bodstid
Dagen før synoden begynder, vil en messe i bøn i Peterskirken den 1. oktober markere afslutningen på en 2 dages retræte i Vatikanet for synodemedlemmer. Ved den offentlige vågenat vil »nogle af de synder, der forårsager mest smerte og skam, blive nævnt ved navn og påkalde Guds barmhjertighed«, sagde synodens sekretær, kardinal Mario Grech, på en pressekonference den 16. september.
Under bønnen vil tre personer tale om deres erfaringer med at blive skadet af seksuelt misbrug, krig og ligegyldighed over for migranter, og der vil være en »bekendelse af forskellige typer af synder«, sagde Grech. »Det handler ikke om at fordømme andres synd, men om at anerkende os selv som en del af dem, der ved handling eller i det mindste undladelse bliver årsag til de lidelser, som uskyldige og hjælpeløse lider under.«
Arrangementet er organiseret af synodesekretariatet i samarbejde med Roms bispedømme, Union of Major Superiors og International Union of Major Superiors.
Ifølge en pressemeddelelse vil deltagerne bede om tilgivelse »i alle de døbtes navn« for »synd mod fred, synd mod skabelsen, mod oprindelige befolkninger, mod migranter; synd ved misbrug; synd mod kvinder, familie, ungdom; synd ved at bruge doktrinen som sten, der skal kastes; synd mod fattigdom; synd mod synodalitet/manglende lytning, fællesskab og deltagelse af alle.«
Synoden om synodalitet vil derefter få sin officielle start med en åbningsmesse på Peterspladsen den 2. oktober.
Deltagere og metode
Kardinal Jean-Claude Hollerich, generalrelator for synoden, sagde den 16. september, at der »ikke er sket store ændringer« i forhold til de 368 stemmeberettigede medlemmer og 96 ikke-stemmeberettigede deltagere i forsamlingens anden session.
Til dato er der kun registreret 25 ændringer, for det meste erstatninger for folk, der ikke længere er i stand til at deltage, forklarede han, herunder flere af helbredsmæssige årsager.
Antallet af broderskabsdelegater, repræsentanter for ikke-katolske kristne trosretninger, er steget fra 12 til 16 efter anmodning fra pave Frans. De nye tilføjelser er repræsentanter for patriarkatet i Alexandria og hele Afrika, det syrisk-ortodokse patriarkat i Antiokia, Det Lutherske Verdensforbund og Mennonitternes Verdenskonference.
Det overordnede format for det næsten månedlange møde er meget lig det foregående års samling - herunder daglig bøn, teologiske refleksioner og »samtale i Ånden« i små arbejdsgrupper opdelt efter sprog .
Men arrangørerne bemærkede mandag, at der vil være færre plenarmøder (hvor medlemmerne har mulighed for at tale til hele forsamlingen) i 2024, og i stedet vil repræsentanter for hver af arbejdsgrupperne mødes indbyrdes for at dele, hvad der er kommet frem under samtalerne.
Der vil også være »flere pauser til bøn og refleksion«, ifølge Sheila Pires, som er med i synodens kommunikationsteam.
En af disse pauser vil være endnu en retrætedag den 21. oktober, ifølge fader Giacomo Costa, SJ, som er synodens særlige sekretær. Han forklarede, at denne retræte vil give medlemmerne mulighed for at forberede sig åndeligt på præsentationen af udkastet til synodens slutdokument, som de vil blive opfordret til at give feedback på, før de stemmer om dokumentets endelige indhold.
Der vil også være afstemninger under synoden for at afgøre, hvilke emner der konkret vil blive diskuteret, sagde han.
Teologisk-pastorale fora
Arrangørerne insisterer på, at de varme emner, der blev diskuteret under den første session, ikke vil være på programmet i oktober, som vil fokusere på »hvordan den synodale kirke er på mission«.
I år vil det teologiske og pastorale grundlag for de synodale diskussioner dog være åbent for offentligheden, som kan lære mere om det på fire fora den 9. og 16. oktober i Rom.
Foraene vil handle om »Guds folk, genstand for missionen«, »Biskoppens rolle og autoritet i en synodal kirke«, »Det gensidige forhold mellem den lokale kirke og den universelle kirke« og »Udøvelsen af primat i bispesynoden«.
I hvert forum vil fire eller fem teologer, kanonister og biskopper introducere »de principielle spørgsmål med fokus på de forskellige perspektiver, som disse spørgsmål kan ses fra,« sagde fader Riccardo Battocchio, en særlig sekretær for synoden, den 16. september.
Bagefter vil der blive åbnet op for spørgsmål og svar fra de tilstedeværende.
Ifølge en pressemeddelelse er foraene beregnet for alle deltagere i forsamlingen (medlemmer, særlige gæster, broderskabsdelegater, eksperter). Journalister, der er akkrediteret til Pavestolens pressekontor, er også inviteret, og offentligheden kan deltage i det omfang, der er plads. Alle, der ønsker at deltage, skal tilmelde sig. Nærmere oplysninger om, hvordan man tilmelder sig, vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Disse fire fora, sagde Battocchio, »har til hensigt at tilbyde et yderligere bidrag til refleksioner ... til dem, der vil deltage i den anden session ... men også til andre mennesker, der er interesserede i synodens temaer.«
De vil, fortsatte han, tage fat på temaer, der er forbundet med flere afsnit i Instrumentum Laboris.
Forummets talere er endnu ikke offentliggjort.
Synoden om synodalitet i oktober markerer afslutningen på diskussionsfasen i kirkens synodeproces, som pave Frans åbnede i 2021.
Synodens tredje fase - efter »høringen af Guds folk« og »præsternes skelnen« - vil ifølge arrangørerne være »implementering«.
Instrumentum Laboris for den sidste del af synoden om synodalitet, der blev offentliggjort den 9. juli, fokuserede på, hvordan man kan implementere visse af synodens mål, mens man lagde nogle af de mere omdiskuterede emner fra mødet i oktober 2023 til side, såsom kvindelige diakoner, præsters cølibat og LGBTQ-indsatser.
Disse mere kontroversielle emner og andre er blevet uddelegeret til 15 studiegrupper, der blev dannet i slutningen af sidste år.
Det vejledende dokument for 2024 indeholdt i stedet konkrete forslag om at indføre et lytte- og ledsagearbejde, større inddragelse af lægfolk i sognets økonomi og finanser og mere magtfulde menighedsråd.
»Uden håndgribelige ændringer vil visionen om en synodal kirke ikke være troværdig,« står der i Instrumentum Laboris, eller ›arbejdsredskabet‹.
De 15 studiegrupper vil fortsætte med at mødes frem til juni 2025, men vil give en opdatering på deres fremskridt i begyndelsen af den anden session i oktober.
