I sin tale efter søndagens Angelus giver pave Frans udtryk for sin frygt over Kievs beslutning om at forbyde den ortodokse kirke, der er knyttet til Moskva-patriarkatet. Han appellerer: »Lad ingen kristen kirke blive afskaffet direkte eller indirekte.«
Af Vatikanets nyheder
Oversættelse Kuno Arnkilde
Efter Angelus-bønnen søndag udtrykte pave Frans sin frygt for religionsfriheden i Ukraine med henvisning til parlamentets nylige beslutning om at forbyde den ortodokse kirke, der er knyttet til Moskva-patriarkatet.
"Jeg følger fortsat med sorg kampene i Ukraine og Den Russiske Føderation. Og når jeg tænker på de love, der for nylig blev vedtaget i Ukraine, frygter jeg for friheden for dem, der beder, fordi de, der virkelig beder, altid beder for alle. En person begår ikke ondskab på grund af bøn. Hvis nogen begår ondskab mod sit folk, vil han være skyldig i det, men han kan ikke have begået ondskab, fordi han bad. Så lad dem, der ønsker at bede, få lov til at bede i det, de betragter som deres kirke. Lad ikke nogen kristen kirke blive afskaffet direkte eller indirekte. Kirker må ikke røres!"
Kievs beslutning
Lovforslaget, der blev vedtaget den 20. august i Kiev med et overvældende flertal, giver de berørte sogne ni måneder til at afbryde forbindelsen med den russisk-ortodokse kirke, en handling, der straks fik Moskva-patriarkatet til at reagere og kommentere, at det var en »klar krænkelse af internationalt anerkendte menneskerettigheder inden for religionsfrihed.«
Bøn for fred
Pave Frans opfordrede igen alle til at bede for en ende på krigene og nævnte Palæstina, Israel, Myanmar og alle dele af verden, der lider under dem. Han understregede: »Folket beder om fred! Lad os bede om, at Herren vil give os alle fred.«
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER