Af Birgit Bidstrup Jørgensen
Festdag 2. februar; fejres første søndag i februar. Liturgisk rang: fest Liturgisk farve: hvid.
Festen for Herrens fremstilling i templet ligger 40 dage efter Herrens fødsel og kendes også i det folkelige sprog som Kyndelmisse, der betyder ”lysmesse”. Tidligere blev denne fest kaldt ”Marias Renselse”. Alle disse tre navne har en tæt sammenhæng, men siden liturgireformen i 1969 benævnes festen Herrens fremstilling i templet, fordi den frem for alt ifølge Den Katolske Kirkes Katekismus nr. 529 viser ham som den førstefødte, der tilhører Herren, og Jesus erkendes samtidig som den længe ventede Messias. Derfor er den liturgiske farve hvid, festens farve, og det er også denne begivenhed, vi mindes, når vi beder det fjerde af Rosenkransens glædesfulde mysterier med tilføjelsen ”dit livs frugt, Jesus, som du fremstillede i templet”.
Det bibelske grundlag for at mindes både Herrens fremstilling i templet og Marias renselse findes i Lukasevangeliet. Allerede fra Luk 2,21 ser vi, at Maria og Josef nøje overholdt jødernes religiøse skikke, da de otte dage efter Jesu fødsel lod ham omskære og gav ham navnet Jesus, som englen havde pålagt Maria (Luk 1,31). Luk 2,22-39 fortæller, at ”da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået,” bragte de Jesus op til templet i Jerusalem.
3 Mos 12,1-8 indeholder reglerne om, at en kvinde, der føder en dreng, er ”uren i syv dage, lige så længe som efter sin menstruation. På den ottende dag skal drengens forhud omskæres”. Kvinden skal dog blive hjemme i 33 dage, mens blødningen efter fødslen, også kaldet renselsesblødning, varer, og i den tid må hun ikke røre noget helligt eller komme i helligdommen. Men derpå skal hun tage to turtelduer eller dueunger. Den ene bringes som et syndoffer ”til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet”, som han derpå ”ofrer for Herrens ansigt for at skaffe hende soning”. Den anden due eller dueunge bringes som et brændoffer, og således bliver hun ren efter sin blødning.
Maria og Josef fulgte også Moselovens forskrift om, at ”Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren” (2 Mos 13,2). Barnet skulle bæres frem for Herren i templet, og med et offer i form af en pengegave, kunne forældrene ”frikøbe” barnet og tage det med sig hjem igen (4 Mos 18,15-16).
Disse rituelle handlinger er anledningen til, hvad vi fejrer. I sig selv beskriver de, hvad alle rettroende jøder gjorde. Dét, der gør hændelsen bemærkelsesværdig, er, hvad der skete derefter, nemlig mødet med Simeon og Anna. Dette var grunden til, at denne festdag omkring år 450 var kendt som Festen for mødet med Herren og stadig er kendt under det navn i den byzantinske tradition.
Kristus, verdens lys
I Luk 2,25-26 læser vi, at Helligånden havde åbenbaret for den gamle mand Simeon, at han ikke skulle dø, før han havde set Herrens salvede – et andet navn for Messias, som profeterne havde forudsagt, og som jødefolket ventede længselsfuldt på. Det var også Helligånden, der fik Simeon til at gå op til templet den dag, Maria og Josef bragte Jesus derop. Han genkendte straks Messias i det lille barn og priste Gud med den lovsang, som stadig hver dag reciteres i komplet, Kirkens tidebøn før natten:
Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
Som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk, Israel. (Luk 2,29-32)
Samtidig med at Simeon erkender Jesus som et lys for hele verden, er det også åbenbaret for ham, at Jesus vil blive ”et modsigelsens tegn”: Simeon forudsiger, at ”et smertens sværd” vil gennemtrænge Marias sjæl, fordi dette barn er ”bestemt til fald og oprejsning for mange”, når han bringer den frelse, som Gud har beredt for alle folk. Også den gamle profetinde Anna på 84 år trådte hen til forældrene, ”priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning” (Luk 2,38). Heraf ses, at også hun må være oplyst af Helligånden. Ved fremstillingen i templet fik Maria og Josef således endnu engang bekræftet, at Jesus var Messias, ”et lys til åbenbaring for både jøder og hedninger”.
Af denne benævnelse udspringer traditionen for at indvie lys og navnet Lysmesse, eller Kyndelmisse. Denne dag foreskriver liturgien en velsignelse af lys uden for selve kirkerummet før messens begyndelse, hvorefter menigheden bærer de velsignede og tændte lys ind i kirken og tager dem med sig hjem efter messen til minde om, at Jesus er et lys også for os i dag. Dermed er festdagens fokus tilbage til Kristus.
Marias renselse
Evangeliets andet aspekt, Marias renselse efter fødslen, har mødre igennem tiden også identificeret sig med. Maria var i forvejen og forblev den rene, uplettet undfangne jomfru, moder til Guds Søn, som fulgte Moselovens anvisninger efter fødslen. Andre mødre føder fremtidige medlemmer af Kristi Kirke efter Guds plan med dem. Derfor er der gennem historien udviklet ritualer til velsignelse af kvinder både før og efter fødslen. Ritualbogen, Rituale Romanum, indeholder formularer for en velsignelse før fødslen med bøn om, at svangerskabet må afsluttes uden vanskeligheder, og en velsignelse efter fødslen med tak til Gud for den gave, som barnet er.
Du kan være med til at holde liv i det frivillige projekt KATOLSK LIV,
Uden betalingsmure og annoncer.
- et projekt der vil ud til hele Danmark.
Vælg et årsabonnenemt på
200 kr. - 500 kr. eller 1.000 kr.
Læs mere om abonnement - HER
Er du ikke til abonnement, kan du
overføre et beløb på MobilePay 235 629
Læs om formålet med KATOLSK LIV - HER
