Fejres 7. oktober. Liturgisk rang: Mindedag. Liturgisk farve: hvid.
Rosenkransbønnen er vokset ud af en skik i 1200-tallet, da det var almindeligt, at adelsmænd og riddere dels forpligtede sig til at ære Jomfru Maria; dels kronede deres udkårne med en krans af roser. Selve skikken med at tælle bønner på en perlesnor er endnu ældre og findes inden for flere religioner, herunder islam. Gentagelserne af Hil dig Maria-bønnen menes at gå tilbage til 1100-tallet, hvor jævne folk og analfabetiske lægbrødre i klostrene, der ikke kunne recitere Davids 150 salmer, i stedet bad 150 Fadervor, som senere blev erstattet med Hil dig Maria.
Det er omdiskuteret, hvor rosenkransbønnen i sin nuværende form stammer fra, men det fortælles, at Jomfru Maria viste sig for den hellige Dominikus i Prouille i 1208 og lærte ham den. Sikkert er, at Dominikus anbefalede de katolske styrker at bede rosenkransen i 1213, da de kæmpede mod de albigensiske kættere i slaget ved Muret og sejrede. I 1400-tallet blev flere rosenkransbroderskaber grundlagt. Både de og dominikanerne fejrede en fest for Vor Frue af Rosenkransen den første søndag i oktober. Efter flere afgørende sejre i krige, som blev tilskrevet rosenkransbønnen, blev fejringen af Vor Frue af Rosenkransen omkring 1720 udvidet til hele Kirken, fra 1913 fejres den 7. oktober, og pave Leo XIII (1878-1903) tilføjede påkaldelsen ”den hellige rosenkrans’ dronning” til Det Lauretanske Litani. I 1884 forordnede han, at rosenkransen skulle bedes hver dag i oktober i alle sognekirker. Selvom denne forordning blev ophævet i 1958, kaldes oktober stadig for rosenkransmåneden, hvor katolikker opfordres til at bede rosenkransen dagligt. Maria-åbenbaringerne i Lourdes og Fatima, hvor Jomfru Maria opfordrede til at bede rosenkransen, gav også denne bøn stor udbredelse.
Den form for rosenkransbøn, vi kender i dag, udgør en meditation over begivenheder i Jesu liv, de såkaldte mysterier, som inddeles i de glædefulde, de smertefulde og de herlighedsfulde, der omfatter hhv. Jesu fødsel og barndom, hans lidelse og opstandelse. Sådan havde det været i 400 år, men i forbindelse med Rosenkransens år fra okt. 2002 til okt. 2003 indførte pave Johannes Paul II med sit apostoliske brev Rosarium Virginis Mariae (på dansk her) lysets mysterier med meditationer over Jesu aktive liv afsluttet med indstiftelsen af eukaristien.
