Af Birgit Bidstrup Jørgensen
Fejres 6. januar eller 1-2 dage efter højtiden for Herrens åbenbarelse. Liturgisk rang: fest. Liturgisk farve: hvid.
Med festen for Jesu dåb afsluttes juletiden (se dette), hvor Jesus flere gange åbenbares som Guds Søn: først for hyrderne på marken julenat, derpå for de vise mænd fra Østerland og igen ved sin dåb.
På denne dag mindes vi, at Jesus ydmygt trådte frem for at lade sig døbe i Jordanfloden af Johannes Døberen ligesom alle andre, selvom Jesus var uden synd og ikke behøvede dåben. Men alle Det Nye Testamentes fire evangelier fortæller samstemmende om Johannes Døberens virke, og at han døbte Jesus i Jordanfloden (Matt 3,1-17; Mark 1,1-11; Luk 3,1-22; Joh 1,19-34). Dåben blev overgangen til Jesu offentlige liv, for efter dåben forlod Jesus det såkaldt skjulte liv, han havde levet gennem sine første 30 år som søn af tømreren Josef og hans hustru Maria, og gik ind til den tjeneste, han var født til som Guds Søn, der selv blev menneske for at frelse hele menneskeheden.
På den tid ventede jøderne på dén Kristus, som ifølge profeternes forudsigelser skulle komme for at frelse verden. Johannes Døberen prædikede, at de skulle omvende sig fra deres syndige liv og følge Guds bud. Derfor mente mange, at Johannes Døberen selv måtte være Kristus, men det afslog han: ”Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild” (Luk 3,16). Johannes Døberen beskrev sig selv som ”en, ’der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!’ som profeten Esajas har sagt” (Joh 1,23). Han forstod altså sig selv som en, der skulle bane vejen for Kristus, Guds salvede, som jøderne ventede på.
Hos Lukas kan vi læse, at Johannes Døberen allerede reagerede stærkt på Jesus, da Maria, Jesu mor, besøgte Johannes’ mor, Elisabeth, der var gravid med ham i 6. måned. Elisabeth blev fyldt af Helligånden og kaldte Maria ”min Herres mor” (1,39-45). Da Jesus omkring 30 år senere kommer gående fra Galilæa ned mod Jordanfloden for at blive døbt, ved Johannes igen straks, hvem Jesus er: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand” (Joh, 1,29-31). Først ville Johannes ”hindre Jesus i det og sagde: ’Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?’ Men Jesus svarede ham: ’Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed’” (Matt 3,14-15).
Derpå døbte Johannes Jesus. Alle fire evangelier beretter, at da Jesus var døbt og steg op fra vandet, så han himlene åbne sig og Ånden dale ned over sig i skikkelse af en due, mens en røst lød fra himlene: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!” (Matt 3,17; Mark 1,11; Luk 3,22). I Johannesevangeliet (1,34) tilføjes, at Johannes Døberen selv så Ånden dale ned fra himlen: ”Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.”
Den Katolske Kirkes Katekismus nr. 536 udlægger Kirkens lære om Jesu dåb sådan, at den fra hans side er ”accepten af og indledningen til hans sendelse som den lidende tjener. Han lader sig regne blandt syndere. Han er allerede det Guds lam, som bærer verdens synd.” På denne måde foregriber Jesus sin død for vore synder og underordner sig helt sin Faders vilje. ”Til dette samtykke svarer Faderens røst: Han har hele sit velbehag i sin Søn.”
Den dåb, Johannes Døberen døbte med, foregik ved at nedsænke dåbskandidaten helt under vandoverfladen og derpå hjælpe ham op igen. Det var en dåb for omvendelse og tilgivelse af synder. Nedsænkning praktiseres stadig i den ortodokse kirke og i nogle riter inden for den romersk-katolske Kirke, hvor det almindeligste dog er at overøse dåbskandidatens hoved med vand.
Men den kristne dåb er forskellig fra Johannes’ dåb. Den hellige pave Johannes Paul II sagde, at: ”Den dåb, Jesus gav, og som Kirken, tro mod hans befaling, uophørligt har forvaltet, er helt anderledes. Denne dåb frigør mennesket fra arvesynden og tilgiver dets synder, frelser det fra slaveri under det onde og er et tegn på hans genfødsel i Helligånden; det giver den døbte et nyt liv, som er deltagelse i Guds Faders liv, givet os af hans enbårne Søn, som blev menneske, døde og opstod igen.” … ”Således er begivenheden i Kristi dåb ikke kun en åbenbaring af hans guddommelige værdighed som Søn, men samtidig en åbenbaring af hele den hellige Treenighed. Faderens stemme fra det høje åbenbarer i Jesus den enbårne Søn, som er af samme væsen som ham, og alt dette sker i kraft af Helligånden, der i form af en due stiger ned over Kristus, Herrens Salvede.
Efter sin dåb, hvor Faderen kaldte ham ”sin elskede Søn”, begyndte Jesus at prædike om, at Guds rige er nær, og at kalde sine disciple.
Beskrivelse af ikon - HER
