"Den grå hverdag fylder størstedelen af vort liv. Det er ikke bare - som vi en gang imellem fristes til at tro - en verdslig del af virkeligheden. Midt i vor dagligdag kan vi møde Gud. Han er aldrig langt borte. Hvis Han virker fraværende, er det fordi, vi skal søge og finde Ham på et endnu dybere plan.
Hverdagens mysterium er større, end vi aner Hver gang jeg sætter mig ned, kan jeg starte på ny. Gang på gang må jeg ærligt og nøgternt konstatere, at jeg har glemt alt dette vidunderlige. Vi glemmer Dig. Vi glemmer, hvem Du er, hvem vi selv er. Vi glemmer Din verden. Alt glemmer vi.
Og dog får vi ikke lov til at glemme det, som den spanske karmeliternonne Cecilia del Nacimiento (+1646) minder os om: "Han længes uendeligt meget mere efter at give sig til os, end vi efter at tage imod Ham”.
I denne bog, som forfatteren sammenligner med en "brugsanvisning” et "første skridt på hverdagsmystikkens vej", kan vi gennem ti afsnit reflektere over og tage imod Gud i vor hverdag hvor han i enhver situation tilbyder “uanede muligheder for efterfølgelse": i vort nu, her og der, når vi går og sidder, ser eller beder, hviler, sover eller lovpriser - ja, i alt det som præger et menneskes liv. Han er overalt: dag og nat, når vi er hjemme, på rejse, i skolen, på arbejde eller sammen med familien - altid villig til at møde os i vort “nu".
Til hvert afsnit hører en praktisk øvelse og en bøn.
Hverdagsmystik
Vejl. udslagspris 199,00 DKK
Kan købes i Katolsk Webshop - HER
Korte meditationer skrevet af den nordiske kardinal og biskop for den katolske kirke i Sverige, Anders Arborelius.
Kardinal Anders Arborelius er biskop og den første svenske kardinal i den katolske kirkes historie. Han blev udnævnt til kardinal af pave Frans i 2017. Kardinal Anders Arborelius er kendt for sin dybt forankrede spiritualitet. Han er medlem af karmelitterordenen, en katolsk munke- og nonneorden med fokus på bøn og meditativt liv. Hans spiritualitet er præget af kontemplation, stilhed og bøn. Arborelius' spirituelle engagement har gjort ham til en respekteret leder i den katolske kirke, og han har arbejdet for at fremme åndelig vækst og forståelse både inden for kirken og i samspil med andre trosretninger.