21. november 2024

Indvielse af alteret på Vor Frue Kloster

I dag, lørdag, de 12. september 2020, på dagen for fejringen af Jomfru Marias hellige navn, var der indvielse af alteret i den nyrenoverede klosterkirke i det kloster, som er opkaldt efter hende: Vor Frue Kloster. Klosteret ligger i Høsterkøb nord for København, også kendt som Åsebakken.

SE VIDEO

Vor Frue Kloster gennemgår i disse år omfattende renoveringer igangsat af klosteret bestyrelse med formand Hans Jensen, Lars Lorensen og moder Ana Maria Cabral.

Det er arkitekt Nikolai de Gier som har tegnet den nyrenoverede kirkebygning samt det nye inventar og entreprenør Ulrik Hovmand har ansvaret for den praktisk udførelse af ombygningen. Pastor Lars Messerschmidt har bistået med vejledning og haft overblikket der sikrer at liturgien kan afholdes korrekt i det nye kirkerum.

Biskop Czeslaw Kozon læste festmessen og sr. Maria Elisabeth og pater Franziskus fra Beuron kongregation deltog som repræsentanter fra Tyskland.

Video

KATOLSK LIV planlægger to videoudgaver af den 1 ½ time lange indvielse af alteret; en KORT udgave med forskellig nedslag og en LANG udgave med hele messen.

De to videoer ventes færdigredigeret i løbet af uge 38, men indtil da, og for at bringe aktualitet til medieprojektet KATOLSK LIV, bringer vi en fotoserie fra dagens indvielse af alteret i den nyrenoverede klosterkirke.