16. oktober 2024

Pave Frans kalder abort “meningsløs” og kritiserer kønsteorier i en tale i Budapest

Pave Frans taler til civile myndigheder og andre dignitarer i et tidligere karmeliterkloster i Budapest, Ungarn, den 28. april 2023, på den første dag af sin tre-dages pilgrimsrejse til landet. | Foto: Vatican Media

Af Shannon Mullen
Washington, D.C. Newsroom, 28. apr. 2023
Oversættelse Kuno Arnkilde

Pave Frans talte fredag kraftigt imod abort og kønsideologier og nævnte begge områder som eksempler på "ideologisk kolonisering" under en tale i Budapest.

Pavens fordømmelse kom under en tale til civile myndigheder og andre dignitarer i et tidligere karmeliterkloster i Ungarns hovedstad, hvor han beklagede "selvrefererende former for populisme" og "overnationalisme", der vinder frem i Europa.

"Dette er den forbandede vej. De som vil "ideologisk kolonisering". De som vil ophæve forskelle, som i tilfælde med den såkaldte kønsteori, eller som vil sætte frihedsbegreber under pres over for livets virkelighed, for eksempel ved at fremhæve den meningsløse "ret til abort" som et fremskridt, men som altid er et tragisk nederlag", sagde paven, der er i Budapest på et tre-dages besøg.

"Hvor meget bedre ville det ikke være at opbygge et Europa, der er centreret om det humant menneskelige og det europæisk folk, med en effektiv politik for fødsel og familie. En politik som man i dette land [Ungarn - red.] er meget opmærksom på - et Europa, hvis forskellige nationer ville danne en enkelt familie, der beskytter hvert enkelt medlems vækst og unikke karakter", sagde den hellige fader.

Inden sin tale mødtes pave Frans med Ungarns præsident Katalin Novák og premierminister Viktor Orbán, hvis familieorienterede initiativer, herunder statslige bonusser på 33.000 dollars til ægtepar, der får tre børn, har været med til at øge landets fødselsrate.

Abort er lovlig i Ungarn op til de første 12 uger af graviditeten og er tilladt op til 24 uger under visse betingelser. I henhold til et nyt dekret, der blev udstedt sidste år, skal kvinder, der ønsker abort, først lytte til fosterets hjerteslag.

Pave Frans mødes med civile myndigheder og andre dignitarer i et tidligere karmeliterkloster i Budapest, Ungarn, den 28. april 2023 på den første dag af sin tre-dages pilgrimsrejse til landet. Kilde: Vatican Media