16. oktober 2024

EWTN til København

Iwo Bender, chef for EWTN i Europa og Martin Rothweiler, direktør for EWTN Tyskland, her under "EWTN Affiliates and Partners European Meeting" i Krakow august 2021. - Foto: Katolsk Liv

Den europæiske chef for EWTN* i Europa, Iwo Bender, kommer til København i denne uge, og han har stillet et videointerview med KATOLSK LIV i udsigt.

Vi vil bl.a. gerne spørge ham hvorfor EWTN satser på et samarbejde med de skandinaviske lande, ja, hele Norden i disse år, og vi vil spørge, hvordan EWTN sikrer at indholdet på de mange nye nordiske platforme forbliver relevante for katolikker i Norden. At programmerne ikke bliver "amerikaniseret".

Og så vil vi, blandt mange andre spørgsmål, spørge hvad EWTN forventer at få ud af samarbejdet med de nye nordiske katolske mediefolk, og ikke mindst, hvor de mange penge kommer fra, som har gjort EWTN til verdens største religiøse medienetværk.

*Eternal Word Television Network, mere almindeligt kendt under sine initialer EWTN, er et amerikansk kabel-tv-netværk, som præsenterer programmer med katolske temaer døgnet rundt.

Welcome on board Denmark

En hilsen til Danmark fra nogle af deltagerne i "EWTN Affiliates and Partners European Meeting" i Krakow i dagene 26-29. august 2021