Jomfru Maria

Guds Moder af Wladimir. 12 årh. Tretjakow-galleriet, Moska og th. søster Hildegard Madsen OSB

Ikonmalerne tilstræber aldrig nogen tænkt eller realistisk lighed, når de afbilder personer. De er ude i en helt anden mission: At udtrykke hellig virkelighed gennem det for denne kunstart karakteristiske symbolsprog.

Ser man nøjere til, træder det for dagen, at barnet på ikonen ikke er noget virkeligt barn, men en lille voksen mand med skæg om hagen. Maria fremtræder nok som moderen, men dermed er ikonens budskab vedrørende hende ikke udtømt. Hun er malt på guldgrund, fordi den gyldne farve symboliserer Guds herlighed, Guds evighed.

Ved at male Maria med Kristus på denne baggrund udtrykkes, at Maria i Guds evige tanke er set som den, ved hvem Guds Søn i tidens fylde træder ind i vor verden som menneske. Øjnene fastholder beskueren, uanset, hvor man placerer sig i forhold til ikonen. Deres stumme, indtrængende tale lyder: Dette drejer sig om dig!

Forkyndelse i renkultur!

Og dog er det ikke Maria, som er hovedpersonen, men sønnen på hendes skød. Hvad der i denne sammenhæng siges om Maria, handler om Kristus. Det var således ikke for at ære Maria at koncilet i Efesus i 431 fastslog, at hun var Gudsføderske (Theotokos på originalsproget). Erklæringen tjente nemlig til på given foranledning at fastslå, at Kristus er sand Gud og sandt menneske
fra undfangelsen i Marias skød.

Siden da er Guds Moder på alle den katolske kirkes mange sprog blevet et af de mest benyttede navne for Maria.

Forkyndelsen af Marias moderskab hos evangelisten Lukas (kap. 1,26-56) er bygget over nøjagtig samme grundmodel som ikonmalerens billede. Forskellen er kun, at Lukas i stedet for farver benytter levende traditionsstof fra det gammeltestamentlige Israel.

På den måde får han sagt, at med Guds fødsel i tiden erfarer profetierne til Israel en opfyldelse, der overgår enhver profetisk forventning.

I denne situation står Maria da som den, der i sig sammenfatter og opfylder Israels mission som Guds tjener: At bringe Gud til verden. Men vel at mærke: Ikke kun som forkyndt, men i menneskelig tilgængeligt nærvær. Hun er derfor også Pagtens Ark, opfyldt af Guds herlighed. Og med sit frie JA står hun med sit specielle kald som den største i rækken af dem, der i Israels historie lagde krop til at være Guds tjener - en til særlig tjeneste kaldt og med Guds Ånd udrustet person, der gennem sin lydhørhed og indsats iværksætter frelse fra Gud, således at Guds historie med sit folk bringes videre ad frelsens vej.

Som Guds Søns Moder er Maria også alle de troendes Moder og derfor også Kirkens Moder, slet og ret symbolfigur for Kirken i dens moderlige funktion.

Med alt dette står Maria imidlertid ikke over Kirken. Som Augustin præciserede det: Maria er medlem af Kirken. Ganske vist et yderst fremragende (excellentissimum!) medlem af Kirken, men medlem af Kirken! Hun hører til blandt de forløste.

Inden for de her skitserede sammenhænge har Mariafromhed og andagt sin plads.

Sr. Hildegard Madsen, OSB

%d bloggers like this: