I næsten alle katolske kirker er der en korsvej, dvs. 14 billeder eller figurer, som skildrer Jesu vej fra Pilatus’ palads til Golgata. Denne andagtsform har sin oprindelse i middelalderens Jerusalem, hvor pilgrimmene fulgte Jesu lidelsesvej ad den rute, som senere er blevet kaldt “Via Dolorosa” (Smertens Vej).