Festdag: den 6. januar, men fejres første søndag efter 1. januar. Liturgisk rang: Højtid. Liturgisk farve: Hvid.
Det græske navn for festen ”Herrens åbenbarelse” er epifani, der kommer af det græske epiphaneia, som betyder ”åbenbaring, manifestation” og epiphanein, at ”blive synlig, træde frem”. I religiøs sammenhæng er der tale om en oplevelse, hvor Gud meddeler sig direkte til en person gennem et syn.
Festen for Herrens åbenbarelse ligger i juletiden (se dette). Som navnet siger, blev det åbenbaret for vise mænd fra Østerland, at Jesus er Kristus, Guds Søn født som menneske. Det folkelige navn for denne højtid er ”Helligtrekonger”, og den kendes helt tilbage fra det 3. århundrede.
På denne dag læses evangeliet fra Mattæus 2, 1-12 om de vise mænd fra Østerland, der kom til Judæa for at finde og tilbede jødernes nyfødte konge, fordi de havde set hans stjerne gå op. Først gik de til Judæas konge, Herodes, for at se barnet, men han kendte ikke noget til det. Til gengæld kendte han profetens forudsigelse om, at barnet skulle fødes i Betlehem. Derfor tog de vise mænd derhen, mens den stjerne, de havde set i Østerland, viste dem vej, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så barnet hos sin mor, faldt de på knæ og tilbad ham, mens de ”frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra”; gaver, som man giver en konge. Den hellige Johannes Chrysostomus sagde: ”En konges magt er tilkendegivet ved guld, Guds ære ved røgelse, og myrra anvendes ved begravelsen af legemet; følgelig tilbyder de ham guld som konge, røgelse som Gud, myrra som menneske.”
I den nat, hvor Jesus blev født, forkyndte en engel for hyrderne på marken, at: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren” (Luk 2,11). Hyrderne drog derpå afsted til stalden for at se barnet, og de fortalte alle, hvad englen havde sagt om det. Således blev Jesu sande identitet åbenbaret for hyrderne, hans landsmænd. Men da Herren blev åbenbaret for de vise mænd fra Østerland, der tilhørte et hedningefolk, forstår Kirken det sådan, at Gud også ville, at hans Søns fødsel som menneske og hele verdens frelser fra begyndelsen skulle åbenbares for mennesker af alle folkeslag.
Med festen for Herrens åbenbarelse fejrer vi således, at Guds Søn også er åbenbaret for os i dag. Se også Den Katolske Kirkes Katekismus nr. 528.
Biskop Barron på den netop afviklede Eukaristiske Kongres i USA: Venner, den nationale eukaristiske kongres var et af højdepunkterne i min tid som præst. Hvilken glæde at være til stede sammen med over 50.000 deltagere, der så trofast søgte vor Herre.
I almindelighed er det jo sådan, at et menneske altid først genkender sig selv i andre og gennem andre. Ingen kan finde frem til sig selv ved kun at kigge ind i sig selv og ved at ville gruble sig frem og konstruere sig selv på grundlag af sig selv.
Den 31. juli 2022 udløber det særlige ignatianske år, som jesuiterordenen (Societas Jesu, SJ) har fejret til minde om 500-året for, at deres grundlægger Skt. Ignatius af Loyola (1491-1556) blev hårdt såret under slaget om Pamplona i 1521 og under sin rekonvalescens gennemgik en omvendelse, der gjorde ham til den store helgen, vi kender i dag.
“Jeg vil altså hellere ha’ besøg af jomfru Maria end af Jesus” – Med denne reference til en bekendts udsagn indledte præst Jesper Fich søndagens prædiken på kloster og retrætecenter “Stella Matutina i Kokkedal. Søndagen hvor vi fejrer den ene af tre store mariafester: Maria der bliver optaget i Himlen.