Disneys seneste knæfald for woke-bevægelsens* alter rejser et spørgsmål: Er det stadig muligt for katolikker og andre troende at følge deres overbevisninger på arbejdspladserne?
Af Michael Warsaw, 18. april, 2022
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen
(Forklaring til woke-begrebet nederst)
Walt Disney og Co.’s nylige politiske "woke"-aktivisme har antændt en brandstorm fra firmaets kernekunder: forældre, hvis børn ser og elsker Disney. Ved at vælge side imod forældres rettigheder i den nationale kontrovers over Floridas nye uddannelseslov, har Walt Disney og Co. gjort mange forældre vrede og fået dem til at stille spørgsmålstegn ved, om de fortsat vil tillade børn at se Disneys film og tv-shows i deres hjem.
Disneys seneste manifestation af den nye wokeness-religion fremkalder et andet spørgsmål: Mens ”woke-kapitalisme” til støtte for progressive krav fortsat udøver sin autoritet over flere og flere amerikanske virksomheder, er det så stadig muligt for katolikker og andre troende at følge deres overbevisning på deres arbejdspladser?
Den katolske New York Times klummeskribent Ross Douthat opfandt i 2018 begrebet “woke kapitalisme” for at beskrive den stigende tendens hos virksomheder til at hylde progressive politiske dagsordener. På det tidspunkt stod det klart, at katolikkers karrierer kunne være på spil, hvis de arbejdede for virksomheder, der tilsluttede sig wokeness. Dette fremgik af Brendan Eichs afgang som administrerende direktør for Silicon Valleys tech-virksomhed Mozilla i 2014 efter smædeangreb fra LGBT-aktivister. Eichs forseelse var, at han personligt i 2008 havde doneret et beløb til støtte for et Californisk lovforslag, der ville ændre den californiske forfatning til at definere ægteskab som forening mellem en mand og en kvinde – en handling, der var i fuld overensstemmelse med Eichs katolske tro, der definerer ægteskab på samme måde.
Lad os vende tilbage til 2022 og Disneys modstand mod Floridas nye lov. Mens loven af politisk progressive bevidst er blevet fejlagtigt karakteriseret som ”Don’t Say Gay”-lovforslaget [dvs. ”man må ikke sige bøsse”, o.a.], er dét, det faktisk gør, at forhindre lærere i at indlede diskussioner om seksualitet i klasseværelserne, der er upassende i forhold til børnenes alder. Lovforslaget kræver også, at skoler indfører procedurer for at informere forældrene om eventuelle ændringer i deres tilbud til elever, foruden at rådgive dem om deres børns ”mentale, følelsesmæssige og fysiske sundhed eller velvære.”
Den eneste grund til, at lovforslaget blev omstridt, er, at det blev vedtaget af Floridas delstatsregering i den specifikke kontekst af LGBT-aktivisters igangværende bestræbelser over hele nationen for at indprente elever deres synspunkter om kontroversielle emner som homoseksualitet og procedurer for kønsskifte hos mindreårige. Det er klart, at lovgivningen fremover vil gøre det vanskeligere for den slags aktivisme at finde sted uden forældrenes viden, hvilket er i overensstemmelse med Kirkens lære om, at forældre er de primære opdragere for deres egne børn, og at familien er den grundlæggende enhed i samfundet.
Hvad den derimod ikke er i overensstemmelse med er woke-ideologien, et slagord der oprindelig blev forbundet med progressive synspunkter om race, men som i de senere år har udviklet sig til at omfatte en bredere vifte af progressive synspunkter på nutidige politiske og kulturelle kritiske pointer. Som sådan fordømmer “wokeismen” – samtidig med at den fordømmer USA som et grundlæggende racistisk samfund – også traditionelle religiøse overbevisninger om familien og menneskers seksualitet som funderet i patriarkatets og ”heteronormativitetens” onder.
Selvom disse ideer har været fremtrædende på amerikanske universiteter i adskillige tiår, ligesom de i vid udstrækning har været det i regeringer og i medierne, er de først for nylig begyndt at dukke op i bestyrelseslokaler og på ledelsesgange. Dette synes at passe dårligt sammen med, at den hårde kerne af socialt progressive som regel er blandt de mest højlydte kritikere af kapitalisme. Men den tiltagende sekularisering af vestlige samfund har skabt en overklasse, som ikke ”ser noget behov for gammeldags trossystemer og religioner,” som ærkebiskop José Gomez af Los Angeles bemærkede i en refleksion sidste år om stigningen i sekulære ideologier, og følgelig dominerer woke-mentaliteten nu også meget af erhvervslivet.
Alligevel kan det diskuteres i hvilken grad erhvervsledere virkelig går ind for disse progressive overbevisninger, som Douthat påpegede i en tale i 2021 på Napa-Instituttet. Mens nogle erhvervsledere måske bekender sig til woke-ideologien, fordi de virkelig er enige i dens præmisser, støtter de i mange tilfælde radikale sociale dagsordener af andre grunde, såsom at aflede venstreorienterede regeringer fra at hæve selskabsskatter eller prøve at øge deres virksomheders evne til at rekruttere universitetskandidater, der er blevet dybt engageret i progressivisme.
Men, tilføjede Douthat, uanset af hvilke grunde en bestemt virksomheds ledelse hælder mod woke-kapitalisme, er deres støtte generelt en hyldest, de føler sig forpligtet til at yde for fortsat at kunne drive forretning i det moderne Amerika. Derfor fastholder Disney nu sit standpunkt i opposition til Floridas lovforslag om forældrerettigheder, også selv om det kan føre til uoprettelig skade på Disneys brand, som historisk har været baseret på familieværdier.
I sin kerne afviser woke-kapitalismen mange af de kristne grundprincipper, som tidligere var vejledende for amerikanske erhvervslederes beslutningstagen, og som fik dem til at behandle deres ansatte retfærdigt og til at tjene noget større end virksomhedens bundlinje. Dette kristne grundlag er nu blevet erstattet af en hård og nådesløs sekulær trosbekendelse, der med hensyn til social retfærdighed ihærdigt kræver, at virksomheder skal omfavne radikale dagsordener som hellige imperativer, som ingen amerikanere, heller ikke deres egne ansatte, kan få lov til at hindre.
Denne nuværende wokeness i virksomhederne skaber en næsten umulig situation for troende katolikker, der har arbejdet hård gennem hele deres karriere for at opnå succes i erhvervslivet. Enten må de gå på kompromis med deres værdier og følge strømmen, eller de risikerer opsigelse. I dette miljø er det faktisk blevet næsten umuligt for en trofast katolik at være administrerende direktør for en offentlig virksomhed.
En trist ironi i forhold til denne situation er, at katolsk sociallære tilbyder de bedst mulige rammer for løsning af samfundsproblemer. Selvom tilhængere af wokeness i virksomheder vil hævde, at wokeness forsøger at løse alvorlige sociale problemer, så formår den ikke at komme frem til de rette svar, fordi den er forkrøblet af sin mangel på en åndelig dimension.
“Nutidens kritisk teori og ideologier er dybt ateistiske,” fastslog ærkebiskop Gomez i sin refleksion over sekulære ideologier. ”De fornægter sjælen, menneskenaturens åndelige, transcendente dimension; eller de tror, at den er irrelevant for menneskelig lykke.”
Som katolikker har vi allerede den løsning, som virksomheder i Amerika behøver for virkelig at opnå autentisk succes og varig menneskelig lykke: tro på Jesus Kristus. Det er særligt passende at huske på netop nu i påsketiden, den liturgiske tid, hvor vi glæder os over vor Herres frelsende genopstandelse fra de døde. Og det er vor mission i næstekærlighedens ånd at forkynde denne sandhed til alle, som har brug for at høre den forkyndt igen – hvad enten de har en højere stilling i en større virksomhed eller befinder sig i en af livets vanskeligste situationer.
Michael Warsaw er bestyrelsesformand og administrerende direktør for EWTN Global Catholic Network og udgiver af National Catholic Register.[/restrict]
