Af: Bjarke Tornøe Frederiksen
”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Mat 18, 20). Det er så godt at bede til Jesus, og Han er særligt til stede, når vi beder sammen. Lokalforeningerne i København har startet en klynge (bønnegruppe) op i DUK for unge voksne på initiativ af Peter Andreas Munk-Nielsen og jeg. Aftenerne foregår i DUK’s sekretariat og består af rosenkransbøn, hygge, kaffe, oplæg og samtaler. Til klyngens første aften den 1. maj holdt Peter Andreas et spændende oplæg om rosenkransen. Der var en hyggelig og afslappet stemning, selvom store emner kom op i forlængelse af vores snakke.
Klyngen mødes den første onsdag i hver måned (undtagen i juli) fra kl. 19-21. Næste gang mødes vi onsdag den 5. juni, hvor der er et oplæg om Thomas Aquinas’ syn på lykke. Mener Thomas Aquinas f.eks. at vi bliver lykkelige af penge og anerkendelse?
Vi er begyndt at planlægge programmet for næste år, og det tegner godt. På sigt er planen, at vi udover at mødes 1 gang om måneden i klyngen også kan mødes i ”smågrupper” i private hjem 1-3 gange om måneden med bl.a. rosenkransbøn og bibellæsning.
Hvilke tanker har vi haft bag dannelsen af bønnegruppen? Det er det bedste i verden at være katolik. Og det er en stor glæde, hvis man har nogle gode mennesker omkring sig, som man kan bede med, tage til messe med og dele liv og tro med. Der foregår nogle gode arrangementer i DUK, så denne bønnegruppe skal blot ses som et tilbud blandt mange tilbud i DUK. Man dukker bare op uforpligtende, hvis man har lyst og tid. Bønnegruppen er for dem, der ønsker at vokse i troen og ønsker et katolsk fællesskab med Jesus i centrum. Vi katolikker er meget forskellige, og vi har mange forskellige interesser, men når Jesus er omdrejningspunktet, er det som om, at kløfterne imellem os forsvinder. Vi er alle skabt og elsket af Gud først og fremmest, og vi fortjener alle at blive mødt med de øjne.
Konceptet kommer fra den katolske kirke i Aarhus, hvor der var flere, der savnede et bønsfællesskab for unge voksne i den katolske kirke. De havde haft nogle gode oplevelser med bønnegrupper i de protestantiske kirker herunder Vineyard, Indre Mission osv. Kirker som Vineyard, Hillsong, Indre Mission osv. har nogle levende kristne fællesskaber, hvor mange unge voksne snakker frimodigt om deres tro på Jesus i bønnegrupper og går ugentligt til gudstjeneste. Derfor blev der i 2021 lavet et helt konkret tiltag af tre konvertitter (ikke mig) i Den katolske kirke i Aarhus for at imødekomme de unge voksne, der ønskede et bønsfællesskab med mulighed for at dele liv og tro. Gruppen fik navnet klynge, og navnet kommer fra Indre Mission, Dansk Oase osv. For at gøre det simple protestantiske koncept katolsk, blev fri bøn og protestantiske oplæg erstattet af rosenkransbønnen og katolske oplæg. Klyngen i Aarhus har båret frugt, hvor der til højmessen ofte kommer en del unge voksne, som desuden bliver til kirkekaffen, hvilket ikke var tilfældet i 2021, før klyngen startede. Det er ikke kun en gave for de unge voksne, men for hele kirken. Der er mange medlemmer i DUK, som ikke kommer til messe om søndagen. Det er ikke for at udskamme nogen, at jeg nævner det. Jeg kender ikke intentionerne eller forudsætningerne hos mange af de unge voksne i DUK, som ikke kommer til messen om søndagen, så jeg kan ikke dømme. Men det er ærgerligt for det katolske fællesskab, da omdrejningspunktet for vores fællesskab er messen og Jesus i eukaristien.
Men er troen kun messen, eller er den også et levet liv uden for kirkens mure? Vi danskere kan være meget private med vores tro. Det kan desværre virke akavet for nogen at snakke om troen til fx kirkekaffen, og af og til bliver stemningen anspændt. Det er ærgerligt, og det suger livsglæden ud af os. Det bør være naturligt og glædeligt for katolikker at snakke om troen, og vi bør kunne gøre det uden at blive uvenner eller uden at dømme hinanden. Derfor kan det være meget berigende for DUK med bønnegrupper, hvor de unge voksne kan øve sig i at bede sammen og at snakke frimodigt og opbyggende om troen. Tanken er også at styrke det store fællesskab ved at styrke de små fællesskaber med Jesus som hovedhjørnestenen. Man behøver dog ikke at komme til messe hver søndag for at føle sig velkommen i klyngen.
Ønsket med klyngen i København er, at det skal være et fællesskab for alle unge voksne katolikker på tværs af lokalforeningerne. Uanset om man betegner sig selv som konservativ, liberal, traditionel osv. Det kan være, at man er en from katolik med daglige tidebønner, daglige messer, gode gerninger, rosenkrans, bibellæsning osv. Super. Måske man lever sammen med sin kæreste, kæmper med kirkens lære eller sjældent kommer til messe om søndagen. Nogen er mest til Novus Ordo, andre til traditionel messe osv. Alle er velkomne. Vi er alle på rejse sammen. Hvis man slår sig på kirkens lære, vil det ideelle være, at man på sigt bliver bedre til at sætte sig ind i, hvorfor kirken mener det, den gør. Hvis man kun anerkender traditionelle messer, vil det ideelle være, at man på sigt også anerkender Novus Ordo. Med oplæggene i gruppen, vil vi gerne komme tættere på sandheden, som Gud har åbenbaret igennem kirken. Men sandheden går hånd i hånd med kærligheden. Sandheden skal ikke råbes i hovedet på nogen eller tvinges ned over nogen. Hvis man er enig med Den katolske kirke, er det fantastisk, men man skal ikke dømme nogen, der er uenige, da man ikke kender deres hjerte. ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?” (Mat 7, 1). I klyngen accepterer vi, at det er en proces, og at ingen af os er helt i mål. Ingen af os er frelste. Kærlighed betyder at ønske det bedste for hinanden og at handle derefter. Med Ham som kilden, forsøger vi at møde hinanden, der hvor vi hver især er, med Hans kærlighed.
For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer (Rom 12, 4-5). Paulus snakker om ”Kristi Legeme” som et symbol på det kristne fællesskab. Hvis én kropsdel lider, lider hele legemet. Bliver én kropsdel hædret, glæder alle de andre sig også. Sådan er det også med vores katolske fællesskab. Det er så godt, hvis vi kan bygge hinanden op i stedet for at nedbryde hinanden. Det er svært, og det kan ikke lade sig gøre uden Guds hjælp. Det lyder meget fromt, men i praksis er det meget afslappet.
Vi håber, at klyngen kan være et blandt andre tilbud i DUK for dem, som ønsker at vokse i troen, bønnen og blive klogere på, hvad den katolske kirkes lære er. Vi stiler efter at skabe rammerne for et godt fællesskab, hvor man kan føle sig set, hørt og respekteret. Lad os sammen glæde os over den kærlighed, Jesus har til os alle! ”Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder” (Joh 4, 10).
