- hvorfor fejrer vi en fest for den hellige Josef?
Redigeret og oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen
Næst efter den hellige jomfru Maria er den hellige Josef den største af alle helgener. Han er den,” i hvis varetægt Gud betroede sine mest dyrebare skatte”, Jesus og Maria.
I sin apostoliske formaning, Frelserens vogter (Redemptoris Custos, 1989), uddyber pave Johannes Paul II et udsagn fra pave Leo XIII, som berører Marias og Josefs kald i forhold til det evige Ords inkarnation: ”[Dette er] det mysterium, som Josef af Nazaret “fik del I” som intet andet menneske undtagen Maria, det evige Ords moder. Han fik del i det sammen med hende; han var med i den same frelsebringende begivenhed: han var vogter af den samme kærlighed ved den kraft, ved hvilken den evige Fader ”i sin gode vilje forudbestemte os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus” (Ef 1,5).”
Og senere: “[Hvis] Maria er Herrens ydmyge tjenerinde, fra evighed af forberedt til at blive Guds Moder, så er Josef den, som Gud valgte til at være ”vogter ved Herrens fødsel”, den som har ansvar for at holde opsyn med Guds Søns ”forudbestemte indgang i verden i overensstemmelse med Guds vilje og menneskelige love (Redemptoris Custos, 8).
Derfor ærer Kirken den hellige Josef den 19. Mars for hans trofasthed mod Gud og for hans kald til at være frelserens vogter.
Hvad siger Bibelen om den hellige Josef?
Det ville være misvisende at måle den hellige Josefs betydning efter antallet af de ord, der står om ham i Skriften. Som det så ofte er tilfældet i Bibelen, siger nogle få, øjensynligt enkle bemærkninger mere, end vi kan nå at fatte gennem et helt livs studier og refleksioner. Bibelen giver os ikke et udtømmende billede af den hellige Josef, men på den anden side indeholder den heller ikke en endelig biografi om hverken Kristus eller hans hellige moder. Alligevel fortæller Skriften os alt, hvad vi behøver at vide om den hellige Josef og hans kald i frelsesplanen.
De følgende skriftsteder indeholder de hovedpunkter i den hellige Josefs liv, som anses for historisk sande i Bibelen:
1. Den hellige Josef var gift med Maria, Guds moder
2. Den hellige Josef blev anset for at være Jesu far
3. Den hellige Josef indtog faderrollen over for barnet Jesus
4. Den hellige Josef var en retfærdig mand.
Hvad kan vi lære af den hellige Josef?
Vi kan lære om vigtigheden af tro, når vi ser, i hvor høj grad han troede englens budskab:
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: ”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder”.
Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ”Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” – det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus (Matt 1,18-25).
Vi forstår noget om mod, når vi hører om flugten til Egypten:
Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: ”Stå op, tage barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel”. Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ”Fra Egypten kaldte jeg min søn” (Matt 2, 13.15).
Vi lærer også om lydighed. Den hellige Josef var lydig over for Gud, selv midt i fare og store prøvelser.
I slutningen af hver beretning, hvor Josef spiller en rolle, fortæller Evangelierne os, at han stod op, tog barnet og dets moder og gør, hvad Gud befaler ham (jf. Matt 1, 24; 2, 14-21). – pave Frans
