- nu med referat
Overskrifter
KATOLSK LIV deltog ved søndags-messen i Sankt Birgitta Kirke i Maribo den 28. almindelig søndag i kirkeåret. Datoen hvor vi normalt fejrer en af vore store helgener og kirkelærer Thérèse af Lisieux, men søndage har forrang i fejring.
Vi lagde mærke til, at der i våbenhuset var ophængt et referat fra det 1. synodale møde i denne ene af tre kirker i Sankt Josef Sogn på Lolland-Falster.
Der var fire overordnede emner og en lang række underpunkter som menigheden havde talt om.
Blandt andet vil menigheden gerne have en månedlig messe nede hos de ansatte på Femern-projektet, hvor en stor del af de beskæftigede er polske katolikker.
Og sandelig om menigheden ikke også gerne vil oprette en kontakt til søstermenigheden på det tyske Femern. Det må bla. være den lille katolske kirke Sankt Franziskus-Xaverius i Burg.
På KATOLSK LIV glæder vi os til at vise dig alle de emner som menigheden gerne vil tale om... men vi skal lige have lov af sognepræsten... og det har vi fået.
Sognepræst Gilberto Vinciguerra skriver:
Vi har afviklet møder i alle tre kirker (menighederne i Nykøbing, Nakskov og Maribo - red.) mht bispedømmets fase og kontinental fase af processen. Der har været flere deltagere og en rimelig opbakning, men som altid er der nogen der viser mere interesse end andre.
Tak for jeres interesse! Alt godt og tak for jeres arbejde i bispedømmet. Referat nedenfor.
Enkelte fotos fra søndagen i Maribo
Referat fra det 1. møde i den synodale proces
ved Sankt Birgitta kirke i Maribo
Søndag d. 1. oktober 2023
Tema 1 – Hvad er vores menigheds styrker?
Tro
- Fællesskabet – menigheden vokser, der er kommet flere børn til.
- Der er mange polakker og filippinere i området, vi må gøre noget for at få dem med i kirkens fællesskab.
- Prøve at imødekomme sprogbarriere. Forslag til messer på engelsk i Nykøbing. Med efterfølgende julefrokost.
- Messe på polsk nede på Femern-projektet 1 gang om måneden.
- Der efterspørges filippinske præster.
- Der er mange familier med børn i Holeby og Rødby-området. Vi skal gøre os mere synlige.
- Vi har landsdelens flotteste og smukkeste kirke. Vi har to præster.
- Hvert enkelt medlem har ansvar for at være mere deltagende.
- Godt med en børnevenlig familiemesse – det giver liv og børnene føler sig bedre inddraget.
- Vi vil fremadrettet sørge for, at børnene sidder forrest til messerne sammen med forældrene.
Tema 2 – Hvad er vores menigheds svagheder?
- At de 3 menigheder blev slået sammen, det er svært at få et fællesskab.
- Vi har troen till fælles, men vi lever et usammenhængende liv, så det er svært at få et tættere fællesskab. Vi kommer opsplittede, men under messen er vi et fællesskab.
- Problem at en lille procent af menighedsmedlemmerne, der kommer i kirken.
- Sprogbarrierer er en stor udfordring. Måske tiltrække flere medlemmer med opslag på Facebook på andre sprog, fx polsk, italiensk eller engelsk.
- Der er store mindretal af fx tamiler, som vi kun ser ved særlige lejligheder – hvordan får vi dem mere med i kirke.
- Familierne til førstekommunikanter ville gerne have haft et fællesmøde i Maribo. På den måde kan forældre og børn få et fællesskab, som også gavner på sigt.
- En løsning er, at forældrene sidder sammen i menighedslokalet, mens førstekommunikanterne/firmanderne får undervisning et andet sted.
- Der er for lidt tillslutning til arbejdsdage og kirkekaffe.
- Hvad kan vi gøre for at få børnene med til messerne? Lave særlige kørselsordninger? Der mangler unge som kunne være primus motor for at engagere andre unge eller børn.
Tema 3 – Får vi udnyttet de muligheder vi har?
- Et stort aktiv er Sankt Birgitta kloster.
- Samarbejdet med folkekirken er minimal.
- Der arbejdes på et samarbejde med den katolske menighed på Femern.
- Lave temadage eller foredrag for med troen som udgangspunkt.
- Udflugter for børnene
- At søstrene er engageret i førstekommunionundervisning, og der er studiekreds på klosteret, samt fællesspisning.
Tema 4 – Er der omstændigheder eller vilkår, der udgør en risiko for menighedens trivsel eller eksistens?
- At menighedens medlemmer bliver ældre og unge og børn ikke kommer til.
- Man skal være opmærksom på nye medlemmer.
- For mange smågrupper i menigheden? Skyldes nok kultur og sprogbarrierer.
- Messetiderne har en indvirkning på, hvem der kommer.