Catholic News Agency, CNA, Rome Newsroom, den 13. juni 2024
Af: Courtney Mares
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Vatikanet offentliggjorde torsdag en 130 sider lang undersøgelse om pavens primat [if. Katolsk minileksikon pavens, biskoppen af Roms, forrang for andre biskopper, o.a.] indeholdende forslag fra ortodokse og protestantiske kristne samfund til, hvordan biskoppens af Roms rolle kunne se ud i en fremtidig "genforenet kirke".
Studiedokumentet med titlen "Biskoppen af Rom: Primacy and Synodality in Ecumenical Dialogue and Responses to the Encyclical Ut Unum Sint," er den første tekst fra Vatikanet siden Det Andet Vatikankoncil, der skitserer hele den økumeniske debat om pavelig forrang.
Ud over at identificere de teologiske spørgsmål omkring pavelig forrang i økumenisk dialog, går dokumentet et skridt videre for at give forslag "til en tjeneste for enhed i en genforenet kirke", herunder "en differentieret udøvelse af primatet for Roms biskop."
Slutningen af teksten, der blev offentliggjort den 13. juni, indeholder et afsnit med forslag fra Dikasteriet for Fremme af Kristen Enhed om "udøvelse af primatet i det 21. århundrede", herunder anbefalinger til "en synodal udøvelse" af pavens forrang.
Synodalitet
Dikasteriet konkluderer, at "øget synodalitet er nødvendig inden for Den Katolske Kirke", og at "mange synodale institutioner og praksis i de østlige katolske kirker kunne inspirere den latinske kirke."
Det tilføjer, at "synodalitet ad ekstra" kunne omfatte regelmæssige møder mellem kristne repræsentanter på verdensplan i et "konciliært fællesskab" for at uddybe fællesskabet mellem dem.
Dette bygger på dialog med nogle ortodokse repræsentanter, som har hævdet, at "enhver genoprettelse af fuldt fællesskab mellem de katolske og ortodokse kirker vil på begge sider kræve en styrkelse af synodale strukturer og en fornyet forståelse af en universal forrang – som begge tjener fællesskabet mellem kirkerne."
På en pressekonference i Vatikanet den 13. juni sagde kardinal Mario Grech, generalsekretæren for synodens generalsekretariat, at dette studiedokument bliver frigivet på et meget "bekvemt tidspunkt", mens Kirken forbereder sig til den anden session af Synoden om Synodalitet til efteråret.
En repræsentant for Den Armenske Apostoliske Kirke, ærkebiskop Khajag Barsamian, som deltog i pressekonferencen via videolink, understregede, at "Den Katolske Kirkes synodalitet er et vigtigt kriterium for de orientalsk-ortodokse kirker på vores vej mod fuldt fællesskab."
Definition af pavens ansvar
Den Katolske Kirke mener, at Jesus gjorde Peter til sin Kirkes "klippe", gav ham nøglerne til himmeriget og indstiftede ham som hyrde for hele flokken. Som Peters efterfølger er paven "den evige og synlige kilde og grundlag for enhed både for biskopperne og for hele flokken af de troende", som det beskrives i et af de vigtigste dokumenter fra Det Andet Vatikankoncil, Lumen Gentium.
Det nye studiedokument foreslår, at "der skelnes tydeligere mellem pavens forskellige ansvarsområder, især mellem hans embede som leder af Den Katolske Kirke og hans tjeneste for enhed blandt alle kristne, eller mere specifikt mellem hans patriarkalske tjeneste i den latinske kirke og hans tjeneste i kirkernes fællesskab."
Det bemærker muligheden for at "udvide denne idé til at overveje, hvordan andre vestlige kirker kan forholde sig til biskoppen af Rom som primat, mens de selv har en vis autonomi."
Teksten noterer sig, at ortodokse og orientalske ortodokse kirker understregede vigtigheden af regionalt lederskab i kirken og gik ind for "en balance mellem primater" (“a balance between primacy and primacies”). Den tilføjer, at nogle økumeniske dialoger med vestlige kristne samfund også brugte dette om Den Katolske Kirke ved at opfordre til "en styrkelse af katolske bispekonferencer, herunder på kontinentalt niveau, og til en fortsat 'decentralisering' inspireret af de gamle patriarkalske kirkers model."
Under påberåbelse af subsidiaritetsprincippet, der betyder, at ingen sag, der kan behandles tilfredsstillende på et lavere niveau, skal tages til et højere, beskriver teksten, hvordan nogle økumeniske dialoger argumenterede for, at "biskoppen af Roms magt ikke skulle overstige, hvad der kræves for at udøve hans tjeneste for enhed på det universelle niveau, og foreslår en frivillig begrænsning i udøvelsen af hans magt."
"I en genforenet kristenhed forudsætter et sådant fællesskab, at biskoppen af Roms forhold til østkirkerne og deres biskopper ... må være væsentligt anderledes end det forhold, der nu er accepteret i den latinske kirke," hedder det.
'Omformulering' af lære fra 1. Vatikankoncil‘
Et andet konkret forslag fremsat af dikasteriet er "en katolsk 'genopdagelse', 'genfortolkning', 'officiel fortolkning', 'opdateret kommentar' eller endda 'omformulering' af læren fra 1. Vatikankoncil, især med hensyn til til definitioner om forrang ved bedømmelse (jurisdiktion) og pavens ufejlbarhed.
Det første Vatikankoncil, som fandt sted mellem 1869 og 1870 under pave Pius IX, definerede dogmatisk pavelig ufejlbarhed i konstitutionen Pastor Aeternus, som fastslog, at når den romerske pave taler "ex cathedra", dvs. når han taler officielt i sin egenskab af Kirkens universelle hyrde om et spørgsmål om Kirkens tro eller moral og henvender det til hele verden, kan den definerede doktrin ikke ændres.
En anglikansk repræsentant, der talte på Vatikanets pressekonference, fremhævede, hvordan visse aspekter af Det 1. Vatikankoncil har været en særlig "anstødssten" for anglikanere.
Studiedokumentet pegede på, hvordan argumenter er blevet fremført i den økumeniske dialog om, at nogle af de ting, som 1. Vatikankoncil lærte, ”var dybt betinget af deres historiske kontekst" og foreslog, at "Den Katolske Kirke skulle søge efter nye udtryk og nyt ordvalg, som er tro imod den oprindelige hensigt, men integreret i en 'communio' ekklesiologi og tilpasset den aktuelle kulturelle og økumeniske kontekst."
Det beskriver, hvordan nogle økumeniske dialoger "var i stand til at tydeliggøre ordlyden af dogmet om ufejlbarlighed og endda at blive enige om visse aspekter af dets formål, idet man anerkender behovet, under nogle omstændigheder, for en personlig udøvelse af læreembedet, givet at den kristne enhed er en enhed i sandhed og kærlighed."
"På trods af disse præciseringer udtrykker dialogerne stadig bekymringer vedrørende forholdet mellem ufejlbarligheden og evangeliets forrang, hele Kirkens ufuldkommenhed, udøvelsen af biskoppelig kollegialitet og nødvendigheden af at være receptiv," tilføjer det.
‘At de alle må være ét’
Dokumentet opsummerer svar fra forskellige kristne samfund på pave Johannes Paul II's rundskrivelse fra 1995 om kristen enhed, Ut Unum Sint ("At de alle må være ét"). Især til den polske paves invitation i rundskrivelsen til kristne ledere og teologer til at indgå i en tålmodig og broderlig dialog om pavelig forrang.
»Det er ud fra et ønske om virkelig at adlyde Kristi vilje, at jeg erkender, at jeg som biskop af Rom er kaldet til at udøve denne tjeneste. Jeg beder vedholdende til Helligånden om at om at lade sit lys lyse over os og oplyse alle præster og teologer i vore kirker, så vi – sammen, selvfølgelig – kan søge efter de former, hvori dette embede i kærlighed kan udøve en tjeneste, der er anerkendt af alle involverede," skrev Johannes Paul II.
Ut Unum Sint fastslår, at biskoppen af Rom som efterfølger til apostlen Peter har en "specifik pligt" til at arbejde for den kristne enheds sag.
Det studiedokumentet, Vatikanet har udgivet, er resultatet af mere end tre års arbejde med at opsummere omkring 30 svar på Ut Unum Sint og 50 økumeniske dialogdokumenter om emnet.
Ortodokse, protestantiske og katolske eksperter er konsulteret i samarbejde med Institut for Økumeniske Studier ved det pavelige universitet Sct. Thomas Aquinas.
Kardinal Kurt Koch, præfekt for Dikasteriet for Fremme af Kristen Enhed, bemærkede på pressekonferencen, at en af frugterne af den økumeniske teologiske dialog i de sidste tre årtier har været "en fornyet læsning af de 'Petrine tekster'", hvori dialogpartnere blev inviteret til at "på ny overveje Peters rolle blandt apostlene."
Vatikanet bemærker, at "bekymringerne, vægtlægningen i og konklusionerne af de forskellige dialoger varierede alt efter den tradition, de involverede bekendte sig til."
Som et studiedokument er dets mål kun at tilbyde "en objektiv syntese af de økumeniske diskussioner" om pavelig forrang, og det "hævder ikke at udtømme emnet eller opsummere hele den katolske lære om emnet."
Kardinal Koch forklarede, at pave Frans gav sin godkendelse til, at dikasteriet kunne offentliggøre dokumentet, men det betyder ikke, at paven har godkendt hver eneste sætning.
Ian Ernest, direktør for Anglikansk Center i Rom, takkede katolske ledere for at have udgivet det nye dokument, som han sagde "åbner nye perspektiver for økumeniske relationer i det meget omdiskuterede spørgsmål om forholdet mellem forrang og synodalitet."
"Som ærkebiskoppen af Canterburys personlige repræsentant er jeg glad for, at et af de mest omfattende og detaljerede svar på Johannes Paul II's invitation i Ut Unum Sint blev givet af biskopperne i Church of England i 1997," sagde han.
Ernest beskrev den anglikanske Lambeth Conference og Primates’ Meeting som eksempler på "synodalitet på arbejde", der gør det muligt for det anglikanske fællesskab "til i bøn at forstå de økumeniske dialoger og nye perspektiver, som berører ... vigtige doktrinære aspekter."
Som svar på spørgsmål fra journalister anerkendte kardinal Grech, at forskellige kristne kirker har forskellige opfattelser af synodalitet.
Kardinal Grech bemærkede, at den sammenfattende rapport fra Synoden om Synodalitet i 2023 bad teologer om at undersøge "måden, hvorpå en fornyet forståelse af bispeembedet inden for en synodal Kirke påvirker biskoppen af Roms embede og den romerske Kuries rolle.”
Han tilføjede, at "debatten stadig er åben", da Kirken fortsætter den synodale proces med anden samling i efteråret.
