- til "Verdensdagen for bedsteforældre og ældre"
Det Apostoliske Pønitentiariat meddeler, at pave Frans har givet mulighed for fuldstændig aflad til de troende, der deltager i den 3. "Verdensdag for bedsteforældre og ældre".
Vatican News den 5. juli
Af: Devin Watkins
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
For at fremme andagten blandt de troende har Det Apostoliske Pønitentiariat imødekommet en anmodning fra kardinal Kevin Joseph Farrell, præfekt for Dikasteriet for Lægfolk, Familie og Liv.
Kardinalen anmodede om, at der blev bevilget fuldstændig aflad til katolikker, der deltager i den kommende 3. Verdensdag for bedsteforældre og ældre, som blev indstiftet af pave Frans.
Verdensdagen fejres den 23. juli 2023 under temaet "Hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt" (Luk 1,50).
Betingelser for fuldstændig aflad
I et dekret udstedt af Det Apostoliske Pønitentiariat og godkendt af pave Frans, vil den fuldstændige aflad blive givet til bedsteforældre, ældre og alle troende, som deltager i den højtidelige fejring, som paven forestår i Peterskirken, samt til alle dem, der deltager i messen i forskellige dele af verden.
Afladen er underlagt de sædvanlige betingelser for sakramentalt skriftemål, modtagelse af eukaristien og bøn for den hellige Faders intentioner.
En fuldstændig aflad betyder eftergivelse af den timelige straf på grund af synder, der allerede er tilgivet, og den kan gælde en selv eller gives til sjælene i skærsilden.
Det Apostoliske Pønitentiariat udvider den samme fuldstændige aflad til dem, der afsætter betydelig tid til at besøge - enten personligt eller ved hjælp af virtuelle kommunikationsmidler - deres ældre brødre og søstre, der er i nød eller står over for vanskeligheder, såsom de syge, forladte og de med handicap.
For mennesker, der af alvorlige årsager ikke er i stand til at forlade deres hjem, vil åndelig deltagelse i messen, der fejres for Verdensdagen gennem bøn, offer af deres lidelser og deltagelse i udsendelser i medierne af pavens forskellige fejringer, også give dem mulighed for at opnå fuldstændig aflad.
Afladen kræver dog, at de troende fortsat undgår synd og har til hensigt at opfylde de tre sædvanlige betingelser så hurtigt som muligt.
Kilde til visdom og erfaring
I dekretet opfordrer Det Apostoliske Pønitentiariat præster, der er bemyndiget til at høre skriftemål, til at stille sig generøst til rådighed for fejringen af bodens sakramente.
Dekretet giver kun aflad til den 3. "Verdensdag for bedsteforældre og ældre".
Det Apostolske Pønitentiariats dekret giver de troende en mulighed for at fordybe deres åndelige liv, udtrykke næstekærlighed over for de ældre og søge Guds barmhjertighed på en særlig måde.
Den 3. "Verdensdag for bedsteforældre og ældre" tjener som en påmindelse om den uvurderlige visdom, erfaring og kærlighed, som ældre generationer tilbyder samfundet og Kirken.
Afladsbegrebet
Afladsbegrebet er et misforstået begreb, hvis overhovedet forstået, som bl.a. skyldes Kirkens misbrug med afladsbreve i midddelalderen, men faktisk er afladsbegrebet en smuk virkelighed fordi det handler om retfærdighed.
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark har bedt teolog og præst Lars Messerschmidt forklare begrebet til vores læsere, lyttere og seere. Den forklaring kan du læse i dokumentet "Forsonings- og helbredelsesproces" - særligt fremhævet i punkt 16 - HER
Her får du en leksikal forklaring:
aflad (lat. indulgentia = benådning). Eftergivelse af de straffe, som er en følge af ens synder. For at forstå dette må man skelne mellem den skyldige handling som sådan og dens skadelige virkninger for én selv og andre. Den skyldige handling kan tilgives i Bodens Sakramente. De skadelige virkninger har karakter af en Guds straffedom (jfr. 1 Mos 4,13f; Sl 51), som Kirken kan eftergive. Denne benådning kaldes aflad. Den kan være total (fuldkommen a.) eller delvis. Jfr. iøvrigt en verdslig myndigheds brug af benådning. Grundlaget for aflad er Kristi sonedød på korset for verdens synder. Hertil kommer solidariteten i kirkefællesskabet, de helliges samfund (jfr. 1 Mos 18,22f; 2 Mos 32,30-34,10; Matt 18,15-35). Betingelsen for at opnå aflad er anger, bodfærdigt sindelag og vilje til omvendelse, samt bestemte handlinger, som Kirken foreskriver (f.eks. almisse, andre barmhjertighedsgerninger, faste og bøn). Man kan opnå aflad for sig selv eller de døde. Aflad for de døde har karakter af forbøn. Kirkens afladspraksis udviklede sig stærkt i løbet af middelalderen, og der herskede stor uklarhed blandt teologerne om afladens væsen. Menigmand kunne ikke altid skelne mellem syndstilgivelse og aflad. I slutningen af middelalderen opstod der et udbredt misbrug, idet afladen blev givet i form af afladsbreve, som man kunne købe - en form for kirkebidrag. Dette kom til at overskygge nødvendigheden af ægte omvendelse og blev en af anstødsstenene for Luther. Tridentinerkoncilet 1545-63 reformerede Kirkens afladspraksis og afskaffede misbrugene. Kirkens lære om aflad er i vor tid formuleret af pave Paul VI i skrivelsen Indulgentiarum Doctrina (1967), samt i en ny håndbog om aflad, Enchiridion Indulgentiarum (1986).
Kilde: Katolsk Mini-Leksikon v. Helge Clausen
