Da farisæerne spørger Jesus, hvilket bud i loven, han anser for at være det største, svarer han: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv (Matt 22,37-39).
Din kærlighed til Gud er et svar på hans kærlighed til dig. Egentlig et selvfølgeligt svar. "Faderen selv elsker jer", siger Jesus Joh 16,27). Du er skabt af Guds kærlighed, og hans kærlighed opretholder hvert eneste øjeblik dit liv. Du er ikke et foragteligt eller ubetydeligt væsen. Du er Guds elskede. Hvordan skulle du da kunne andet end elske ham, når du ved, at det er hans kærlighed, som giver dig både din eksistens og din ukrænkelige værdighed? Som menneske har du det privilegium, bevidst at kunne bekræfte og besvare den kærlighed, som skaber dig.
Eftersom du har fået alt af Gud, kan du ikke andet end elske ham med hele dit hjerte og alle dine kræfter, hvis du vil besvare hans kærlighed.
Jesus siger også, at du skal elske din næste som dig selv. For at kunne elske andre, skal du først elske dig selv, elske det inderste i dig selv, der, hvor du er skabt i Guds billede (Ef 4,24). Gud fremelsker det nye menneske i dig, og sammen med ham kan du også fremelske det i dig selv. I samme grad, du gør det, bliver du også i stand til at fremelske det inderste, det nye menneske, i din næste.
Det er ingen forskel på kærligheden til Gud og kærligheden til næsten. Der er kun en eneste kærlighed, som har både oprindelse og mål i Gud, og denne kærlighed vil gennemstrømme alle mennesker og hele universet.
Kilde: "I dag er Guds dag" af Wilfrid Stnissen - 7. august
Kan købes i Pastoral-Centret - HER
