21. november 2024
Paver

Fem måder, hvorpå Johannes Paul II ændrede den katolske kirke for altid

I 1984 mødtes pave Johannes Paul II i Rom med 300.000 unge fra hele verden på et møde, der lagde grunden til nutidens Verdensungdomsdag. | Kredit: Gregorini Demetrio, CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons

Af CNA's medarbejdere │ 22. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Du ved sikkert, at Johannes Paul II var den næstlængst siddende pave i moderne historie med 27 års pontifikat, og at han var den første ikke-italienske pave siden den hollandske pave Adrian VI i 1523.

Men vidste du, at han også ændrede den katolske kirke for altid i løbet af de 27 år? Her er fem måder, han gjorde det på:

1. Han bidrog til kommunismens fald i Østeuropa i 1989.

Pavens officielle biograf, George Weigel, som i årtier har beskrevet pavens engagement med verdens ledere, bemærkede, at den måde, hvorpå pave Johannes Paul II påvirkede det politiske landskab, var enorm. Hans politiske indflydelse ses bedst i den måde, hvorpå hans engagement med verdens ledere bidrog til Sovjetunionens undergang.

Kun få dage før præsident Ronald Reagan opfordrede Mikhail Gorbatjov til at »rive« Berlinmuren ned, mødtes han med paven. Ifølge historikeren og forfatteren Paul Kengor gik Reagan så vidt som til at kalde pave Johannes Paul II for sin »bedste ven« og mente, at ingen kendte hans sjæl bedre end den polske pave, som også havde været udsat for et mordforsøg og havde båret byrden af at være verdensleder.

I løbet af 38 officielle besøg og 738 audienser og møder med statsoverhoveder påvirkede Johannes Paul II borgerlige ledere over hele verden i denne episke kamp med et regime, der i sidste ende skulle blive ansvarlig for mere end 30 millioner menneskers død.

»Han betragtede sig selv som den katolske kirkes universelle præst, der havde at gøre med suveræne politiske aktører, som var lige så underlagt den universelle morallov som alle andre,« siger Weigel.

»Han var villig til at løbe en risiko, men han forstod også, at forsigtighed er den største politiske dyd. Og jeg tror, at han var meget respekteret af verdens politiske ledere på grund af sin gennemsigtige integritet. Hans grundlæggende holdning til disse mænd og kvinder var: Hvordan kan jeg hjælpe dig? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?«

Mere end noget andet forstod Johannes Paul II sin rolle primært som en åndelig leder.

Ifølge Weigel var pavens primære indflydelse på verden af anliggender hans centrale rolle i at skabe den samvittighedsrevolution, der begyndte i Polen og fejede hen over Østeuropa. Denne samvittighedsrevolution inspirerede til den ikke-voldelige revolution i 1989 og kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa, en forbløffende politisk bedrift.

2. Han saligkårede og kanoniserede flere helgener end nogen forgænger

En af Johannes Paul II's mest varige arv er det enorme antal helgener, han anerkendte. Han fejrede 147 saliggørelsesceremonier, hvor han proklamerede 1.338 velsignelser, og han fejrede 51 kanoniseringer af i alt 482 helgener. Det er mere end det samlede antal af hans forgængere i de foregående fem århundreder.

Moder Teresa af Calcutta er måske den mest kendte samtidige af Johannes Paul II, som nu officielt er en helgen, men den første helgen i det nye årtusinde og en, der stod Johannes Paul II særligt nær, var Sankt Faustina Kowalska, den polske landsmand, som modtog budskabet om guddommelig barmhjertighed.

»Søster Faustinas kanonisering har en særlig veltalenhed: Med denne handling vil jeg i dag give dette budskab videre til det nye årtusinde,« sagde han i prædikenen ved hendes helgenkåring. »Jeg giver det videre til alle mennesker, så de kan lære at kende Guds sande ansigt og deres brødres sande ansigt endnu bedre.«

Den salige Pier Giorgio Frassati, som pave Johannes Paul II saligkårede i 1990 og gav tilnavnet »saligprisningernes mand«, er en anden populær helgen, der blev ophøjet af den polske pave, som elskede at anerkende helligheden hos enkle personer, der lever kaldet til hellighed med ekstraordinær trofasthed. På tidspunktet for sin død var den 24-årige italiener blot en studerende uden ekstraordinære bedrifter. Men hans kærlighed til Kristus i eukaristien og til de fattige blev fremhævet af Johannes Paul II som heroisk og efterlignelsesværdig.

Det er værd at bemærke, at pave Frans senere ville overgå Johannes Paul II, da han udråbte 800 italienske martyrer til helgener på en enkelt dag.

3. Han ændrede den pavelige rejseplan.

Johannes Paul II besøgte omkring 129 lande i løbet af sit pontifikat - flere lande end nogen anden pave havde besøgt indtil da.

Han skabte også Verdensungdomsdagene i 1985 og stod i spidsen for 19 af dem som pave.

Weigel sagde, at Johannes Paul II forstod, at paven skal være til stede for kirkens folk, uanset hvor de er.

»Han valgte at gøre det ved hjælp af disse omfattende rejser, som han insisterede på ikke var rejser, men pilgrimsrejser,« sagde Weigel.

»Det var Peters efterfølger, der var på pilgrimsrejse til forskellige dele af verden, til kirken. Og derfor var disse pilgrimsrejser altid bygget op omkring liturgiske begivenheder, bøn, tilbedelse af den hellige eukaristi, økumeniske og interreligiøse møder - alt dette var en del af en pilgrimsoplevelse.«

I sidste halvdel af det 20. århundrede - en tid med enorme sociale forandringer og omvæltninger - var Johannes Paul II's omfattende rejser og proklamation af evangeliet til verdens ende lige, hvad verden havde brug for, sagde Weigel.

4. Han gav ekstraordinære bidrag til kirkens lære.

Johannes Paul II var en lærd mand, der udgav Den Katolske Kirkes Katekismus i 1992, reformerede de østlige og vestlige kirkeretskoder under sit pontifikat og skrev 14 encyklikaer, 15 apostoliske formaninger, 11 apostoliske konstitutioner og 45 apostoliske breve.

Det er derfor, Weigel siger, at kirken kun lige er begyndt at pakke det ud, som han kalder Johannes Paul II's »magisterium« i form af hans skrifter og hans intellektuelle indflydelse.

For eksempel har Johannes Pauls teologi om kroppen stadig en enorm indflydelse i USA og i hele verden, selvom Weigel sagde, at selv dette endnu ikke er pakket ud.

5. Han gav nyt liv til den katolske kirke i Afrika.

Johannes Paul II's legendariske evangeliske glød tog fart i Afrika.

Han havde et særligt venskab med den beninske kardinal Bernadin Gantin og besøgte Afrika mange gange. Hans besøg skulle inspirere en generation af JPII-katolikker i Afrika såvel som i andre dele af verden.

»Johannes Paul II var fascineret af Afrika; han så den afrikanske kristendom som levende, en slags nytestamentlig oplevelse af evangeliets friskhed, og han var meget ivrig efter at støtte den og løfte den op,« siger Gantin.

»Det var meget interessant, at under de to synoder om ægteskab og familie i 2014 og 2015 kom nogle af de stærkeste forsvar for kirkens klassiske forståelse af ægteskab og familie fra afrikanske biskopper. Nogle af dem er første- eller andengenerations kristne, dybt formet i billedet af Johannes Paul II, som de betragter som en mønsterbiskop,« siger Gantin.

»Jeg tror, at uanset hvor man kigger hen i verdenskirken, så er de levende dele af kirken dem, der har accepteret læreembedet ... som den autentiske fortolkning af Andet Vatikankoncil. Og de døende dele af kirken, de uddøende dele af kirken, er de dele, der har ignoreret læreembedet.«

Johannes Paul II's indflydelse i Afrika og rundt om på kloden forvandlede verden. Den forvandlede også kirken for altid.

 


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.