I de kommende uger afholder bispedømmet sine traditionsrige valfarter til Åsebakken ved Høsterkøb og Øm-borgen ved Ry, henholdsvis søndag den 21. maj og søndag den 4. juni.
Årets valfarter gennemføres under temaet: ”De holdt alle i enighed fast ved bønnen” (ApG 1,14a)
Hvis du har spørgsmål - skriv til info@katolskliv.dk
Herunder finder du programmet til de respektive valfarter:
Valfart til Åsebakken
21. maj, 2023
Kl. 9:15: Valfart gennem Rude skov. Starter fra Rudersdalsvej 41, Holte
Kl. 10:30: Mulighed for skriftemål
Kl. 11:30: Pontifikalmesse
Kl. 13:00: Pause. Mulighed for spisning, samvær
Kl. 15:00: Mariaandagt. Dagens program slutter kl. 15.45
Adresse: Vor Frue Kloster, Høsterkøbvej 3, 3460 Birkerød
Valfart til Øm
4. juni, 2023
Kl. 11.00: Indledning og valfartsvandring fra Øm-borgen
Kl. 12.30: Pause. Tilbedelse samt underholdning
Kl. 13.00-14.00: Mulighed for skriftemål i kirken
Kl. 13.30: Biskoppen møder årets 1. kommunikanter
Kl. 14.00: Pontifikalmesse
Adresse: Katolsk lejrcenter, Lindholmvej 11-13, 8680 Ry
Hvad er en valfart?
valfart (ty. wallen = bølge, strømme, vandre; Fahrt = rejse). En vandring, alene eller i fællesskab, til et helligt sted, hvor Gud har markeret sit særlige nærvær, for at møde ham der og opnå hans tilgivelse og velsignelse.
Valfarter går som en rød tråd gennem hele Israels og Kirkens historie indtil den dag i dag. De gamle patriarker fik deres nomadevandringer forvandlet til trosvandringer, der skulle opøve dem i tillid til Gud og troslydighed. Israels vandring med Moses i ørkenen i 40 år havde samme formål: at opdrage det gamle Guds folk til et liv i total afhængighed af Gud, både åndeligt og materielt. Jødernes årlige valfarter op til templet i Jerusalem for at fejre påsken, pinsen eller løvhyttefesten havde også altid til formål at møde Gud der, hvor han havde stedfæstet sit navn, og forny pagten dvs. livsfællesskabet med ham i form af son- og takofre. Og Jesus fulgte jødernes skik: jfr. hans påskevalfart til templet som 12-årig (Luk 2,41f); til løvhyttefesten, hvor han opfylder jødernes forventning og åbenbarer sig som den forjættede Messias (Joh 7-8); og hans sidste påskevalfart til Jerusalem for at lide døden på korset (Joh 12ff).
Ligesom tiden efter bibelsk tankegang ikke blot er kronologisk tid, men en kvalificeret tid, bestemt af sit indhold (kairos, se: tid), sådan er valfarten ikke blot en rastløs vandring fra sted til sted, men en trosvandring, i opbrud fra sig selv og lydighed og længsel efter Gud. Kroppen foretager sig det, der bevæger ånden, og ånden lader sin intention blive kød og blod ved at engagere sin krop.
I tiden efter folkevandringerne, 5.-7. årh., oplevede Kirken en ombrydning af samfundsstrukturerne, svarende til den der står bag vore strømme af flygtninge og fremmede fra Asien og Afrika i dag. For de åndeligt vågne blev flugten en valfart. Hele livet er en valfart. De hørte Guds stemme i begivenhederne: I er fremmede og udlændinge på jorden (Hebr 11,13). Det var også dengang en risiko, der kostede mange livet, men også en chance: Timor Christi et amor peregrinationis dvs. ærefrygt for Kristus og kærlighed til valfart - kæmpede i dem for at få overtaget.
Selvovervindelsen, opbruddet, udholdenheden under rejsens farer og besværligheder, overfald, udmattelse, faste og søvnløse nætter, var den askese der skulle gøre sjælen fri af de jordiske bånd. Nogle blev martyrer, andre missionærer - Guds vagabonder, med Jerusalem eller Rom som mål. Ved valfartens mål bekræftede de deres samhørighed med alle andre kristne i fortid, nutid og fremtid - Guds folk. Og således fik det himmelske fædreland jordisk skikkelse og trådte dem menneskeligt nær. De blev verdensborgere med Kristus og var dog kommet i havn. Det var denne gamle pilgrimsånd, som paverne genoplivede, da de i 1300, efter gammeltestamentlig tradition, begyndte at udråbe særlige jubelår, der satte hele kristenheden i bevægelse mod apostelgravene i Rom.
Det sidste jubelår var i 2000 og det næste vil blive år 2025. Også i lokalkirkerne praktiseres årligt valfarter til Maria-Helligdomme og helgenskrin i eller uden for bispedømmerne (jfr. f.eks. Fatima og Lourdes), for at opnå tilgivelse, forbøn, bønhørelse, måske helbredelse for sygdomme - og bekræfte fællesskabet og gå ind i religiøs fornyelse i Guds folk. Valfart er Guds folk på vandring gennem verden til Guds rige.
Kilde: Katolsk Mini Leksikon ved Helge Clausen
Nyt skilt ud mod Høsterkøbvej
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
