Til Spørg Katolsk Liv,
Vi lutheranere bruger bibelen, som er autoriseret af dronning Margrethe, og udgivet af Det danske Bibelselskab. Katolikker bruger den samme, uden ændringer eller tilføjelser,- ikke?
Martin Bang
Svar:
Jo, i praksis, da der ikke findes en katolsk Bibel i dansk oversættelse. Men i sin liturgi bruger Den katolske Kirke den bibeludgave, som var fælles for hele Kirken, ind til reformationen.
Efter Luthers opfattelse var en række skrifter i GT af lavere rang end andre, og han frasorterede dem derfor og benævnte dem ”apokryfiske” (dvs. ”hemmelige”) i modsætning til de ”kanoniske” bøger: Det drejer sig bl.a. om følgende skrifter fra Gamle Testamente: Tobits Bog, Judiths Bog, Visdommens Bog, Siraks Bog og Makkabæerbøgerne. Luthers begrundelse var bl.a., at disse bøger er udeladt i den jødiske kanon fra ca. 100 efter Kristus, men hører hjemme i den græske kanon ”Septuaginta”, (den hellenistiske jødedoms officielle Bibel). Luther oversatte jo sin Bibel fra Hebraisk til tysk, mens Den katolske Kirkes Bibel oversættelse er foretaget fra græsk til Latin: ”Vulgata” , oversat af Hieronimus en gang i 4. århundrede.
Forskellen på den protestantiske og den katolske Bibel har sin rod i forskellen i bibelsynet og især i fortolkningen af Bibelens skrifter: Den katolske Kirke altid har anset de bibelske bøger for hellige, dvs. direkte inspireret af Gud, og derfor betragter dem som en rettesnor for troen og den måde, man lever sit liv på. Ifølge katolsk opfattelse er den hellige Tradition og den hellige Skrift så nært forbundet og forenet med hinanden at de ikke kan adskilles. Derfor er alt, som har med skriftfortolkningen at gøre i sidste instans Kirkens afgørelse.
I katolsk opfattelse er udvælgelsen og fortolkningen af de hellige skrifter således af afgørende betydning: I Den katolske Kirkes er det læreembedets opgave - under Helligåndens vejledning - at vurdere og tolke Bibelens skrifter. Det er Kirkens Tradition, nedarvet direkte fra apostlene, som bemyndiger Paven til at udtale sig med guddommelig autoritet om, hvilke skrifter, der er autentiske, og hvilke der ikke er i overensstemmelse med Bibelens overordnede helhedssyn: Ordet, der ”blev kød”, Gud, der blev menneske i Kristus for derved at genløse hele det faldne skaberværk.
Luther accepterede hverken Kirkens Tradition som hellig eller læreembedets autoritet. Han satte Bibelen over Traditionen og Kirken, til trods for, at skrifterne i Ny Testamente først blev nedskrevet en rum tid efter, at Kirken var blevet etableret i apostlenes Tradition. Også for Luther er Bibelen Guds ord, men den har kun autoritet, for så vidt den vidner om Kristus, ”driver på Kristus”, som han sagde. Derfor var han meget kritisk over for visse af skrifterne. I kommentarerne til sin bibeloversættelse fra 1521 kommer Luther med en hård kritik af flere af de nytestamentlige skrifter, som han i første omgang ligefrem ville rive ud af Bibelen. Det gælder f. eks. Jakobs brev, der er en modsigelse af Luthers opfattelse af, at man frelses ved troen alene, og ikke ved gerninger. Hans forkastelse af Traditionen og Kirkens autoritet m.h.t. Bibelens fortolkning førte til, at man i stigende grad opfattede Bibelen som en menneskelig bog som andre bøger, der skulle udforskes efter samme metoder som al anden menneskelig litteratur. (Bibelsynet er dog meget forskelligt i de forskellige protestantiske kirkesamfund.)
Forskellen i bibelsynet og bibelfortolkningen har således fået vidtgående konsekvenser: Den katolske Kirke har lige fra apostlenes tid opfattet Bibelen som en helhed, hvor Det Nye og Det gamle Testamente belyser hinanden: Allerede i NT er der en klar opfattelse af, at GT indeholder en forjættelse, som opfyldes med Kristus. Se f. eks fortællingen om de to disciples vandring med Jesus, der udlægger ”Skrifterne” (dvs Gamle Testamente) for dem, ”så deres hjerter brændte” (Luk 24, 13 ff). Det nye Testamente ligger skjult i Det gamle Testamente, og i Det nye Testamente når Det gamle Testamente sin fuldbyrdelse og klarhed. Dette grundsyn er bestemmende for hele NT’s tolkning af GT (se f. eks. også Matt 5 og 2. Kor 3,14 ff). Den katolske Kirke lærer, at Bibelen er Guds Ord, nedskrevet af mennesker under Helligåndens vejledning (se 2 Tim 3,16 og 2 Pet 1,19 ff og 3, 15 ff). Det er ikke en ”visdomsbog” med myter om menneskelivet generelt, som man kan plukke i og fortolke efter eget behov. Det er snarere en ”historiebog”, Guds Ord til Hans udvalgte folk gennem tusinder af år. Dens bøger åbenbarer Guds mysterium, Hans udviklingsvej for Hans udvalgte folk og hele Hans frelsesplan kulminerende med, at Han åbenbarer sig som menneske i Jesus Kristus. Det er et Ord, som ”skaber, hvad det nævner”. Det er Guds handlinger i menneskehedens historie.
Den mest iøjnefaldende forskel på en protestantisk og en katolsk Bibel er altså, at de gammeltestamentlige ”apokryfe” skrifter mangler i den protestantiske Bibel, mens de er medtaget i den katolske og også indgår på lige fod med Bibelens andre skrifter i Kirkens liturgi.
(Luther mente dog nok, at de apokryfiske bøger havde en vis værdi, så selv om han ikke tog dem med i sin bibeloversættelse, mente han dog, at de var ”gode at læse”, så i dag kan man købe dem som et særskilt supplement til Bibelen, ligesom de er optaget i den nyeste bibeloversættelse.)
Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Vil du læse flere spørgsmål og svar om katolsk tro - klik HER │ Har du selv et spørgsmål om katolsk tro? - skriv til info@katolskliv.dk
Nogle spørgsmål og svar har tidligere været bragt i det katolske bispedømmes udgivelse Katolsk Orientering under "Spørg brevkassen". Kirsten Kjærulff har foreslået dem optaget i Katolsk Liv. Biskop Czeslaw Kozon har givet tilladelse til at indhold fra Katolsk Orientering kan bringes i Katolsk Liv når kilden angives.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
