CONFERENTIA EPISCOPALIS SCANDIÆ
Hyrdebrev om menneskelig seksualitet
5. Søndag i fasten 2023
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen fra TEAM Katolsk Liv
Kære brødre og søstre!
Fastens fyrre dage minder om de fyrre dage, Kristus fastede i ørkenen. Men det er ikke alt. I Bibelen står fyrre-dages perioder stadig for etaper i Guds frelsesværk, som fortsætter den dag i dag. Det første af disse indgreb fandt sted på Noas tid. Da Herren så, hvor destruktivt mennesket var blevet (1), overgav han jorden til en rensende dåb. ”Og regnen strømmede ned på jorden i fyrre dage og fyrre nætter (2)” Derpå fulgte en ny begyndelse.
Da Noa og hans slægt igen trådte ud i en renvasket verden, sluttede Gud sin første pagt med alt kød. Han lovede, at en syndflod aldrig mere skulle ødelægge jorden. Af mennesket fordrede han retfærd: At ære Gud, at opbygge fred, at være frugtbart. Vi kaldes til at leve velsignet her på jorden, til at finde glæde i hinanden. Vort potentiale er vidunderligt, så længe vi husker, hvem vi er, for Gud skabte mennesket i sit billede (3). Billedet er vi kaldet til at realisere ved de valg, vi tager i livet. For at bekræfte pagten gav Gud et himmelsk tegn: ”Jeg sætter min bue i skyerne, den skal være et tegn på pagten mellem mig og jorden. Når […] buen bliver synlig i skyerne, vil jeg tænke på pagten mellem mig og jer og hver levende skabning, alt kød (4).”
Pagtstegnet, regnbuen, er i vor tid blevet et symbol for en kulturel og politisk bevægelse. Vi anerkender alt det, som er ædelt i bevægelsens målsætning. I den grad målsætningen taler om hvert menneskes værdighed, om længslen efter at blive set, deler vi den. Kirken fordømmer al uretfærdig diskriminering, også på grundlag af køn og orientering. Men vi erklærer os uenige, når bevægelsen fremsætter et syn på den menneskelige natur, der abstraherer fra personlighedens legemliggjorte integritet, som om det fysiske køn var tilfældigt. Og vi protesterer, når sådan et syn pålægges børn, som om det ikke var en vovet hypotese, men en bevist sandhed, pålagt mindreårige som en tung byrde af selvbestemmelse, de ikke er klar til at bære. Det er besynderligt: vores kropsfikserede samfund tager faktisk let på kroppen og nægter at se den som betydningsfuld for identitet. Det antager, at den eneste identitet, som virkelig tæller, er subjektiv selvopfattelse. Vi konstruerer helst os selv i vort eget billede.
Når vi bekender at Gud skabte os i sit billede, viser billedet hen til mere end sjælen. Gudsbilledet sidder også på mystisk vis i kroppen. For kristne er kroppen en væsentlig del af personlig identitet. Vi tror på kødets opstandelse. Selvsagt skal vi ”alle forvandles (5)”. Hvordan vor krop vil blive i evigheden, kan vi endnu ikke forestille os. Men vi tror på bibelsk autoritet, rodfæstet i traditionen, at enheden af intellekt, sjæl og krop er skabt til at vare evigt. I evigheden vil vi forblive genkendelige, som dem vi er nu, men de konflikter, der stadig forhindrer den harmoniske udfoldelse af vores sande selv, vil være blevet løst.
”Af Guds nåde er jeg, hvad jeg er (6)”. Paulus måtte kæmpe med sig selv for at komme med denne bekendelse i tro. Det må vi alle, stort set. Vi er bevidst om alt, hvad vi ikke er; vi fokuserer på gaver vi ikke har modtaget, på kærlighed og bekræftelse som har manglet i vore liv. Så bliver vi triste. Vi vil gerne tage det tabte tilbage. Undertiden er det rimeligt. Ofte er det forgæves. For at nå frem til selvaccept, må vi forholde os til virkeligheden, som den er. Virkeligheden i vore liv omfavner vore selvmodsigelser og vore sår. Bibelen og helgenernes liv bekræfter til stadighed, at vore såre gennem nåde kan blive kilder til helbredelse, både for os selv og for andre.
Gudsbilledet i vor natur viser sig i komplementariteten mellem manden og kvinden. Kvinden og manden er skabt for hinanden. Budet om at være frugtbare afhænger af denne gensidighed, helliget i den ægteskabelige forening. I Skriften bliver ægteskabet mellem mand og hustru et billede på Guds fællesskab med menneskeheden, som skal fuldendes i Lammets bryllupsfest ved tidens ende (7). Det betyder ikke, at en sådan forening er let eller smertefri for os. For nogle synes den en umulighed. På det helt intime plan, kan integreringen i os selv af mandlige og kvindelige særtræk være vanskelig. Dette anerkender Kirken. Kirken ønsker at favne og trøste alle, der oplever vanskeligheder på dette område.
Som jeres biskopper understreger vi dette: Vi er her for alle, for at ledsage alle. Længslen efter kærlighed og søgen efter seksuel helhed berører mennesker dybt. På dette område er vi sårbare. Tålmodighed er påkrævet på vejen mod helhed, og hvert skridt fremad er en grund til glæde. Der tages for eksempel et kvantespring, ved at gå fra promiskuitet til troskab, uanset om det trofaste forhold ikke fuldt ud samstemmer med en sakramentalt velsignet, og objektivt velordnet ægteskab. Enhver søgen efter integritet er værdig til respekt og fortjener opmuntring. Vækst i visdom og dyd er organisk. Den sker gradvist. Samtidig skal vækst, for at være frugtbar, fortsætte mod et mål. Vores opgave og mission som biskopper er at pege mod Kristi befalingers fredelige, livgivende vej. Den kan synes snæver i begyndelsen, men bliver bredere, jo længere vi kommer frem. Vi ville gøre jer uret, hvis vi tilbød mindre end dét; vi blev ikke ordineret for at prædike vores egne, indskrænkede opfattelser.
I Kirkens gæstfrie fællesskab er der plads til alle. Kirken, siger en gammel tekst, er ”Guds barmhjertighed, der sænker sig over menneskeheden” (8). Denne nåde udelukker ingen. Men den sætter et højt ideal. Idealet finder udtryk i budene, som hjælper os med at vokse ud af vore alt for snævre anelser om, hvem vi er. Vi kaldes til at blive nye kvinder og mænd. I os alle er der elementer af kaos, der må ordnes. Deltagelse i sakramenterne forudsætter, at vi konkret lever i henhold til pagten, som blev forseglet i Kristi Blod. Det kan ske, at omstændighederne gør, at en katolik for en tid ikke kan modtage sakramenterne. Han eller hun ophører ikke derfor med at være medlem af Kirken. Nej! Oplevelse af indre eksil kan føre til en dybere følelse af at høre til. Eksil viser sig ofte sådan i Skriften. Hver af os må foretage vor egen rejse fra Egypten til det forjættede land, men vi går ikke alene.
Også i tider med prøvelser omgives vi af tegnet på Guds første pagt. Det kalder os til at søge meningen med livet, ikke i enkelte fragmenter af regnbuens lys, men i det fulde, strålende spektrums guddommelige ophav, som er af Gud og kalder os til at blive Gud lig. Som Kristi disciple, han som er Guds billede (9), kan vi ikke reducere regnbuens tegn til noget mindre end den livgivende pagt mellem Skaberen og skabelsen. Gud har skænket os store og dyrebare løfter, for at vi ved dem kan ”få del i den guddommelige natur (10).” Guds billede, som er præget i vores væsen, kalder på helliggørelse i Kristus. Enhver beretning om menneskets begær, der sætter barren lavere end dette, er ufuldstændig fra et kristent synspunkt.
Begreber om, hvad det vil sige at være menneske og dermed et seksuelt væsen, er i stadig forandring. Det, der tages for givet i dag, kan blive afvist i morgen. Læger vi meget af os selv i forgængelig teori, risikerer vi at blive frygteligt såret. Vi har brug for dybe rødder. Lad os derfor tilegne os de grundlæggende principper i kristen menneskeforståelse, mens vi rækker ud i venskab, med respekt, til dem, der føler sig fremmedgjort. Vi skylder Herren, os selv og vort samfund at gøre regnskab for det, vi tror, og hvorfor vi tror, det er sandt.
Mange er forvirrede over traditionel kristen lære om seksualitet. Til dem vil vi tilbyde, giver vi et venskabeligt råd. Først og fremmest: prøv at gøre dig bedre kendt med Kristi kald og løfter. Lære ham at kende gennem Skriften og i bøn, gennem liturgien og studiet af Kirkens fulde lære, ikke kun enkelte uddrag her og der. Tag del i kirkens liv. Da vil det ske, at de oprindelige spørgsmåls horisont bliver udvidet, hjerte og forstand ligeså. For det andet skal du vurdere, hvor begrænset en rent sekulær fremstilling af seksualitet nødvendigvis er. Den må beriges. Vi har brug for passende udtryk for at tale om så vigtige ting. Vi vil have et værdifuldt bidrag at yde, hvis vi genopdager seksualitetens sakramentale rolle i Guds plan; hvis vi bliver opmærksomme på skønheden ved kristen kyskhed og glæden ved venskab: Der erfarer vi, at stor, frigørende nærhed også kan findes i ikke-seksuelle forhold.
Hensigten med Kirkens lære er ikke at stække kærlighedens vinger, men at lade den svæve. I slutningen af sin prolog gentager vores Katolske Kirkes Katekismus fra 1992 et afsnit fra Den Romerske Katekismus fra 1566: ”Målet for al lære og undervisning må sættes ind i den kærlighed, som aldrig har ende. For vel skal man forklare, hvad der skal tros, håbes eller gøres, men frem for alt må man vise vor Herres kærlighed således, at alle forstår, at enhver moralsk handling, som er sandt kristen, ikke har andet ophav end kærligheden, heller ikke noget andet mål (11).” Ved denne kærlighed blev hele verden skabt. Denne kærlighed gav form til vor menneskenatur. Den fandt suverænt udtryk i Kristi eksempel, lære, frelsende lidelse og død. Den blev bekræftet i hans herlige opstandelse, som vi forbereder os til at fejre i løbet af påsketidens halvtreds dage. Måtte vort katolske fællesskab, så mangefacetteret og farverigt, bære vidnesbyrd i sandhed om denne kærlighed.
+Czeslaw Kozon, København — Praeses
+Anders Cardinal Arborelius OCD, Stockholm
+Peter Bürcher, Em. Reykjavik
+Bernt Eidsvig CanReg, Oslo
+Berislav Grgić, Tromsø
P Marco Pasinato, Ap.Adm. Helsinki
+David Tencer OFMCap, Reykjavik
+Erik Varden OCSO, Trondheim
- 1. Mosebog 6, 5.
- 1. Mosebog 7. 12.
- 1. Mosebog 9, 6.
- 1. Mosebog 9, 13, 16.
- 1. Korintherbrev 15, 51.
- 1. Korintherbrev 15, 10.
- Johannes Åbenbaring 19, 6.
- Fra Skattehulen, en syrisk traktat fra 300-tallet.
- Kolossenserbrevet 1, 15.
- 2. Petersbrev 1, 4.
- Den Katolske Kirkes Katekismus, n. 25; jfr. Den Romerske Katekismus, Forord, n. 10; cf. 1. Korinterbrev 13.8
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
Læs også hos CNA - Catholic News Agency
Nordiske biskopper udsender brev, der bekræfter Kirkens lære om menneskelig seksualitet
