Karmeliterbroder Wilfrid Stinissen (1927-2013) er en af de seneste årtiers mest læste åndelige vejledere i vort land og mere og mere også i udlandet. Denne bog blev skrevet i starten af dette årtusinde og udgives nu posthumt.
Titlen stammer fra Jesu afskedstale, hvor Han siger Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen (Joh 16,27). Broder Wilfrid reflekterer her over troens centrum: Faderen og vort fællesskab med Ham gennem Jesus. Hvis vi trænger dybt ind i Jesu væsen, møder vi Faderen, det er i Jesus, vi ser Ham.
Professor Gösta Hallonsten skriver i efterskriftet: Denne dybt bibelforankrede, korte men synspunktrige tekst er noget af det bedste, som er skrevet på svensk om Treenigheden.
Forord af kardinal Anders Arborelius, hvor KATOLSK LIV har fået lov til at bring et uddrag:
Lige efler Wilfrid Stinissens død mødte jeg en mand, som kendte og nærede stor respekt for Wilfrid. Han sagde til mig, at vi ikke behøvede at savne Wilfrid, eftersom vi altid har hans skrifter. For utallige mennesker i vort land, såvel kristne fra forskellige samfund som åndeligt søgende, har hans skrifter betydet meget. Også i andre dele af verden har man slugt hans tekster. I Polen har man trykt udgaver på tredive tusind eksemplarer af hans bøger. Sytten af dem er oversat til kroatisk, og nogle til og med til indonesisk. Denne store interesse for Wilfrid Stinissens bøger eksisterer endnu i dag. Mange mennesker har udtrykt interesse for, at det, som er tilbage af hans posthume værker, skulle udgives. Det er netop det, som sker i og med, at denne bog udgives nu.
For os, som har haft lejlighed til at følge broder Wilfrids måde at arbejde på, er det tydeligt, at denne bog adskiller sig fra hans tidligere værker. Han vejede hvert ord på en guldvægt. Gennem hans første tid i Sverige, da jeg selv var novice i klostret, rådspurgte han mig ofte vedrørende svenske udtryk og tænkemåder. Han var yderst nøjeregnende med, at den åndelige undervisning skulle være så konkret og hverdagsagtig som muligt, for at alle læsere skulle kunne drage nytte af den i sit eget liv. I denne bog mærker vi, at dette pædagogiske aspekt ikke rigtigt er lige så fremtrædende som i hans tidligere værker.
En anden forskel, som falder i øjnene, er, at denne bog lægger hovedvægten på dogmatiske spørgsmål, for eksempel treenighedsteologien.
Vor medbroders store nådegave var, at han kunne oversætte troens dogmer til almindelig livsvisdom og så kaste lys over det åndelige livs udvikling. Jeg plejer ind imellem at sige, at det lykkedes ham at popularisere troen på Treenigheden for mange mennesker i vores kulturkreds, som tidligere så dette mere som en tør trossandhed, som man til nød accepterede, men ikke for hvad det egentligt er: et livgivende mysterium, som sætter vore hjerter i brand og får os til at overgive os til den treenige Gud i tilbedelse og glæde.
Wilfrid Stinissen var først og fremmest en mesterlig repræsentant for den del af teologien, som vi kan kalde spiritualitet eller asketisk-mystisk teologi. I vor del af verden har man aldrig rigtigt villet se, at den hører hjemme inden for teologien som universitetsemne. Forskellen er stor sammenlignet med andre dele af verden, hvor det er en selvfølgelighed, at man har en lærestol i dette emne og vil undervise teologistuderende i denne mere livsnære del af teologien. Langsomt, men sikkert begynder man også at få øjnene og hjertet op for dette behov hos os, ikke mindst med tanke på evangelisering og dialog med en sekulær, men alligevel åndeligt interesseret omverden.
Måske dette også for en vis del beror på broder Wilfrids indflydelse i det skjulte.
Ind imellem blev broder Wilfrid mødt med uforstâenhed, og det både fra den akademiske verden og i andre sammenhænge. Den første anklage gjaldt hans interesse for den type af meditatíon, som var inspireret af zenbuddhismen. For en tid samarbejdede han med personer, som ikke kun var inspirerede af denne type af meditation, men også gik ganske langt i accepten af buddhistiske trossætninger; men vor medbroder afsluttede så sit samarbejde med dem. I sin bog om kristen dybdemeditation ønskede han at fremstille et kristent altemativ til hvordan, man kan meditere. Selv om der naturligvis kan findes berønngspunkter med andre religioner, så er kristen bøn og meditation altid et møde med Jesus Kristus og hans kærlighed, ikke kun en metode til at søge tankekoncentration og indre fred.
Broder Wilfrid nærede stor respekt og interesse for andre religioner og deres visdom samtidigt med, at han var helt forankret i den evige relation til Jesus Kristus.
(Uddrag af kardinal Anders Arborelius' forord til bogen)
A5, Paperback, Garnhæftet, 138 sider
Pris 200 kr.
Bestilles på Katolsk Webshop
