10. juli 2025
Samfund

Vi lever i en tid hvor kærligheden er blevet kold (1:3)

KATOLSK LIV har mødt teolog og samfundsdebattør Iben Thranholm på årets valfart til Åsebakken


Teolog og samfundsdebattør Iben Thranholm har et kæmpe håb og det fortæller hun om til KATOLSK LIV │ EWTN Danmark under årets "Valfart til Vor Frue af Aasebakken".

Den kristne tro hjælper hende til at blive et mere kærligt menneske. Det er nødvendigt, fordi der er meget i verden der får os til at blive ukærlige. Vi lever i en tid hvor kærligheden er blevet kold. Der er meget splittelse og polarisering, mangel på tilgivelse og en kultur hvor folk dømmes ude hvis de har skrevet noget forkert på Facebook, så bliver de udelukket fra samfundet. Der er ingen nåde eller tilgivelse.

Derfor er det vigtigt vi hele tiden holder os tæt til Kirken, sakramenterne og Jesus. At vi har et meget personligt forhold til ham, så han hele tiden kan fylde os med sin ånd. Ellers er det meget svært at leve i denne verden og føle at man er i kærligheden.

Den lille samtale er et indslag i den kommende videoreportage fra ""Valfart til Vor Frue af Aasebakken". Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv opdateret om katolsk liv i ind- og udland. Vi sender nyhedsbrevet 6-8 gange om året.


Hold liv i KATOLSK LIV: MobilePay 235 629