Dorothea Olbrich er den 29. marts afgået ved døden på St. Klara-plejehjemmet i Osnabrück i en alder af 93 år. Hun var i mange år leder af Ansgarwerk Osnabrück, dette bispedømmes organisation til formidling af støtte til Den katolske Kirke i Norden, og blev i denne egenskab kendt af og med mange katolikker i de nordiske lande.
Dorothea Olbrich, altid respektfuldt kaldet ’Frau Olbrich’, blev født den 26. februar 1929 og stammede fra Ratibor i Øvre Schlesien. I slutningen af 2. Verdenskrig måtte hun som millioner af andre tyskere flygte vestpå og kom sammen med sin mor til den anden ende af Tyskland, hvor bispedømmet Osnabrück blev hendes nye hjemegn og senere virkefelt. I bispedømmet uddannede hun sig til pastoralreferent og blev aktiv i den katolske kvindebevægelse. I 1967 grundlagde biskop Helmuth Wittler Ansgarwerk Osnabrück, som fru Olbrich hurtigt blev en del af og senere formand for. Udover rent praktisk at fordele de midler, som tyske katolikker samlede ind til Ansgarwerk, blev fru Olbrich også en sand ven af Kirken i de nordiske lande, hvis virke hun fulgte levende med i.
Hun deltog i utallige indvielser, ordinationer og jubilæer eller kom blot for at tilbringe nogle dage i ét af landene. Hun lagde stor vægt på at knytte personlige kontakter og ledsagede med stor omsorg de mennesker, hun havde lært at kende. Det gjaldt ikke mindst de præstestuderende, som Ansgarwerk støttede, og som hun fulgte gennem under deres uddannelse og i deres senere virke. Med stor interesse og gavmildhed organiserede hun og deltog gerne i møderne i PSP, sammenslutningen af nordiske præstestuderende og ordenskandidater.
Fru Olbrich var også med til at organisere den årlige studieuge for præster, søstre og lægfolk fra Norden i Haus Ohrbeck uden for Osnabrück. Her blev der arrangeret foredrag om teologi og andre kirkerelevante emner. Der blev altid inviteret kompetente og fagligt dygtige foredragsholdere, så udover at være en mulighed for fordybelse og videreuddannelse, blev studieugerne også et forum, ja, nærmest den eneste mulighed for at katolikker fra de enkelte nordiske lande kunne møde hinanden; noget, der ellers ikke er megen lejlighed til. Studieugerne blev ligeledes en mulighed for at stifte bekendtskab med lokalkirken i Tyskland, og man var altid velkommen i hendes hjem, når man kom forbi Osnabrück.
Allerede for flere år siden udtrådte fru Olbrich af Ansgarwerks bestyrelse, men fortsatte med at følge med i dens virke i og kirkelivet i Norden. Ansgarwerk, der nu også omfatter ærkebispedømmet Hamburg, fortsætter sin virksomhed, og også fru Olbrichs efterfølgere fører ivrigt hendes arbejde videre. Fru Olbrich vil dog blive savnet for sit på én gang myndige og venlige engagement. Hun opnåede at blive en institution, også i bispedømmet Osnabrück. Mange skylder hende stor tak, som nu også vil give sig udtryk i forbøn.
Hun hvile i fred.
+Czeslaw
