21. november 2024

Samtale med Dorte

Samtale med Dorte på Kloster Nütschau

DORTE SCHUBERT har i 60 år været knyttet til det benediktinske munkekloster "Kloster Nütschau" tæt ved Bad Oldesloe mellem Lübeck og Hamburg. Hun begyndte at komme i klosteret i 1963 under sin sommerferie som medhjælper. Dengang var hun ung kristen i Folkekirken, men blev katolik i maj 1968. Hun gik imod strømmen i en tid med ungdomsoprør.

I samtalen med KATOLSK LIV fortæller hun hvilken stor glæde hun havde af samværet med Sankt Josephs-søstrene, som betød meget for hende. Hun fortæller hvordan Sankt Benedikts klosterregel har betydning i hendes liv, og hvordan hun lever sit bønsliv som oblat; en lægmandsorden knyttet til Kloster Nütschau.

SAMTALEN med Dorte Schubert og den kommende samtale med broder Josef OSB, med danske og engelske undertekster, har været mulig ved et generøst tilskud fra EWTN Nordic.