Modstand mod tidsånden

Medlemmer af synoden beder og synger på den sidste dag af Den Synodale Vej, kongres for den katolsk reformbevægelse, den 5. februar 2022 i Frankfurt, Tyskland (Foto: Thomas Lohnes/Getty).

Deres excellence, Vi må bede for Kirken i Tyskland og for medlemmerne af Den Synodale Vej, at de tager enheden i den katolske lære til sig.

Af Michael Warsaw - 19. marts 2021
Oversættelse: Birgit Bidstrup Jørgensen

Gennem de sidste mange år har katolikker over hele verden med stigende bekymring set til, mens Kirkens ledere i Tyskland har maset på med deres Synodale Vej og dens radikale afvigelse fra den tidløse katolske lære. Mens mange håbede, at pave Frans’ synode om synodalitet, som afholdes i Rom næste år, kunne lede tyskerne væk fra deres vej imod et skisma, er det nu påtrængende nødvendigt med et snarligt modsvar til den tyske synodes vedvarende uenighed, som fornylig blev forstærket med vildt heterodokse [kætterske] udsagn fra flere prominente tyske kirkeledere.

Under dække af en flerårig synodal proces, der skulle tage fat om gejstliges seksuelle misbrug i Tyskland, er Den Synodale Vej blevet overtaget af progressive katolikker og ligesindede biskopper med det formål at starte en teologisk revolution, som opløser fundamental katolsk lære om Kirkens autoritet, seksualmoral, præsteskabet og kvinders rolle. Til trods for Vatikanets forsikring om, at Tysklands synodale proces ikke har nogen bindende autoritet, er de synodale drøftelser skadelige nok endda.

Trofaste katolikkers bekymring har vokset sig så stor, at to nabo-bispekonferencer har sendt offentlige breve med advarsler om den forhåndenværende fare.

Det første kom i sidste måned, da formanden for den polske bispekonference, ærkebiskop Stanislaw Gadecki skrev til formanden for den tyske bispekonference, biskop Georg Bätzing. I sit brev bemærkede ærkebiskop Gadecki, at en af de forfærdelige fristelser i den moderne Kirke, som tydeligt ses i den tyske Synodale Vej, er at forsøge at ”opdatere evangeliet” ved at sammenholde Kristi lære med nutidig udvikling inden for psykologi og socialvidenskaber.

Ærkebiskop Gadecki gik derpå til sagens kerne: trofasthed mod de sandheder, som Kristus har givet os. ”Vi bør ikke give efter for verdens pres. Lad os undgå en gentagelse af udslidte slogans og standardkrav så som ophævelse af cølibatet, kvinders adgang til præsteskabet, kommunion for fraskilte og velsignelse af forhold mellem samme køn”.

De polske biskopper har en dyb forståelse af rødderne til det farlige, der sker nu. ”Krisen i den europæiske Kirke i dag er først og fremmest en troskrise”, advarede ærkebiskop Gadecki. ”Troskrisen er en af grundene til, at Kirken oplever vanskeligheder med at forkynde teologiske og moralske dogmer klart. Pavens og biskoppernes autoritet er højst nødvendig, når Kirken gennemgår en udfordrende tid, og når den er under pres for at afvige fra Jesu lære”.

Disse stærke ord blev den 9. marts fulgt op af Tysklands nordlige naboer. I deres brev til biskop Bätzing, pegede biskopperne af Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island på noget afgørende, som burde være indlysende for enhver biskop i den katolske Kirke.

”Sande reformer i Kirken er altid udsprunget af at forsvare den katolske lære, som er funderet i guddommelig åbenbaring og autentisk tradition, at forklare den og omsætte den i en troværdig praksis og ikke i at give efter for tidsånden. Dagligt kan vi erkende, hvor flygtig tidsånden er”, skrev de.

At overgive sig til denne tidsånd ligger i selve planen for den tyske Synodale Vej, men det er også umiskendeligt på færde i mange af den tyske Kirkes lederes tanker og bekymringer, selv hos nogle der har stor indflydelse på pave Frans’ egen synode om synodalitet.

I et interview med det tyske tidsskrift Bunte i begyndelsen af marts, efterlyste biskop Bätzing åbenlyst forandringer i Den Katolske Kirkes Katekismus om sex uden for ægteskabet og homoseksualitet. Han hævdede, at forhold mellem samme køn kunne tillades, “hvis det sker med troskab og ansvarlighed. Det påvirker ikke relationen til Gud. Det angår ikke mig, hvordan andre lever deres personlige, intime liv”.

Biskop Bätzing gentog kardinal Jean-Claude Hollerich af Luxembourgs opfordring til en revision af den katolske lære om homoseksualitet. Kardinal Hollerichs kommentarer er særligt signifikante, fordi han er den overordnede leder af processen for synoden om synodalitet, som for tiden er i gang på stiftsplan over hele verden.

At nogen katolsk biskop skulle finde på at udtrykke den slags synspunkter, er foruroligende for trofaste katolikker, men at så prominente ledere fremmer disse ideer, er endnu mere skandaløst.

Pave Frans er gået så langt i at udtale sig om Den Synodale Vej, at han i juni 2019 skrev til de tyske biskopper og bønfaldt dem om at vende sig væk fra deres vej og omfavne hans vision om synodalitet. Paven skrev: ”Hver gang et kirkeligt samfund har forsøgt at komme ud af sine problemer alene, udelukkende baseret på sine egne styrker, metoder og intelligens, er det endt med at forøge og nære det onde, det ønskede at overvinde.”

De tyske biskopper og lægfolk, som leder Den Synodale Vej, synes imidlertid fast besluttet på at gøre nøjagtig det modsatte, idet de kaster sig ud i at ophæve Kirkens lære med det åbenlyse mål at påvirke bispesynoden i Rom næste år.

Den tyske Synodale Vej “forøger og nærer” det onde, og nu kan kun pave Frans håndtere denne krise. Der er brug for stærkere tiltag, herunder at styrke Troslærekongregationen, så den mere effektivt kan håndtere den tyske synodes skandaløse dagsorden ved offentligt at korrigere gejstlige med afvigende synspunkter og forhindre enhver risiko for, at den tyske Synodale Vej kommer til at have indflydelse på bispesynodens drøftelser til næste år.

Som de polske og nordiske biskopper har understreget, er dette en troskrise. Og her kommer pave Frans med en fundamental lære til tyskerne og til alle katolikker. I Lumen Fidei fra 2013, den første encyklika i hans pontifikat, skrev han: ”Eftersom troen er én, må den bekendes i al sin renhed og integritet. Netop fordi alle trosartikler hænger indbyrdes sammen, er det at fornægte en af dem, selv en der synes mindst betydningsfuld, ensbetydende med at forvrænge helheden” (48).

Vi må bede for Kirken i Tyskland og for medlemmerne af Den Synodale Vej, at de må afvise tidsånden og tage den katolske læres enhed og deres nabobiskoppers og pave Frans’ broderlige bekymringer til sig.

Gud velsigne dig!

 

Michael Warsaw  er bestyrelsesformand og administrerende direktør for EWTN Global Catholic Network og udgiver af National Catholic Register.
EWTN er verdens største religiøse medienetværk.