Tre katolske sogne blev i 2017 slået sammen til ét sogn: Sankt Josef Sogn, men vi beholdt alle tre kirker på Lolland-Falster: Hellig Kors Kirke i Nykøbing, Sankt Birgitta Kirke i Maribo og Sankt Franciscus Kirke i Nakskov.
KATOLSK LIV tog til Nykøbing Falster for at høre hvordan det er gået fire år efter, men vi skal også overvære pastor Filip Mikić primitsmesse i en velbesøgt Hellig Kors Kirke. Vi skal til efterfølgende fest hvor pastor Filip får overrakt en flot violet gave, og vi ser hvordan sognets børn og unge kommer med gaver til den nye andenpræst.
Til slut har vi en samtale med menighedsrådets formand Joan Mikolajek Nielsen og sognepræst Mariano Cardiello, hvor vi bl.a. hører hvordan det er gået med sammenlægningerne af de tre tidligere sogne på Lolland-Falster.