Overskrifter
CNA, Catholic News Agency
Af Nicolás de Cárdenas
ACI Prensa Staff, 27. oktober 2023
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen
Moder Ana María og søster Raquel danner et lille karmeliterkommunitet, der i øjeblikket leder efter et sted at leve deres kald fuldt ud tættere på ordenens oprindelse som eremitter på Karmelbjerget, der i dag er omgivet af byen Haifa i Det Hellige Land.
Begge kvinder indtrådte som uskoede karmelitter i Ávila, Spanien, kort efter at være fyldt 18. I dag er Moder Ana María, som er født i Madrid, 54 og søster Raquel fra Toledo 30 år. De udgør et karmeliter-eremitkommunitet, der nu i tre år har haft den nødvendige kanoniske godkendelse.
Søster Raquel fortalte til ACI Prensa, CNAs spansksprogede nyhedspartner, under en tidsbegrænset telefonsamtale, at: "Om Gud vil, vil en ny søster indtræde efter jul."
Begge nonner havde "overvejet dette længe", og for fem år siden begyndte de denne rejse i Ávila, hvor bispedømmet gav dem et foreløbigt sted til at grundlægge det nye kommunitet.
"Vor karisma er fuldstændig karmelitisk, men med en markant eremitisk karakter, det vil sige mere tid i cellen, i stilhed, i ensomhed i klostret," forklarede søster Raquel.
Det var dog ikke muligt at finde de nødvendige betingelser dér, da der blandt andre grunde " er få præster i Ávila", og de kunne ikke tjene dem optimalt. Søstrene bad således ærkebispedømmet i Toledo, hvor de midlertidigt har fået sognehuset i byen Consuegra, om et sted at flytte til.
På trods af at det nuværende sted er stort, er det " midt i byen og har ikke en have eller noget. Der er meget larm, vi er omgivet af naboer, og selvfølgelig er det ikke egnet for os, sagde søster Raquel.
Søgningen efter et sted at bosætte det nye kommunitet er kompliceret, for de fleste tomme klostre ligger midt i byer og sælges til en ret høj pris.
Desuden er deres kommunitet næsten ukendt: "Næsten ingen kender os, vi har ingen velgørere eller hjælp," sagde hun. "Nogle præster støtter os", og det samme gør nogle grupper som f.eks. Vor Frue af Kristendommens forening.
Ud over projektet med at finde et nyt kloster, er der spørgsmålet om deres egen forsørgelse. Begge søstre laver ganske vist liturgiske klæder, messehageler m.m., men ikke som en organiseret virksomhed. Derfor beder de om donationer via deres hjemmeside.
En mere radikal stilhed
Hvad håber disse to nonner at finde i det eremitlivet?
Søster Raquel sagde, at »det kontemplative liv først og fremmest er dedikeret til den kultivering af det indre liv, som er så tiltrængt. For det første for ens egen frelse og dernæst også af kærlighed til Kirken."
I en tid, hvor "vi ser, at Kirken lider under så mange ting, og vi er i meget dårlig form på mange områder, er selve helliggørelsen en af de mest effektive måder at bidrage med vort lille sandkorn," understregede hun.
"Så," fortsatte hun, "hvilken bedre måde end at dedikere sig radikalt og med al kraft til sin egen helliggørelse for at give denne blomst til Kirken, ikke?"
For søster Raquel er det eremitiske liv "et plus i det kontemplative liv. Det er en mere radikal stilhed, en mere radikal tilbagetrækning fra verden«, der for eksempel indbefatter at afkorte tiden for besøg af udenforstående.
I sidste ende handler det om at "genvinde den originale karisma fra Karmel, som til tider har været lidt afslappet. Det er den eremitiske ånd fra Skt. Elias og de tidlige fædre,” forklarede søster Raquel.
En åben dør mod verden
Fællesskabets daglige tidsplan ligner ikke verdens tidsplan.
Nonnerne står op klokken 5.00. Dagens timer er derefter dedikeret til bøn og studier. Den hellige messe fejres kl. 9.00 efterfulgt af en tid til arbejde, mere bøn og åndelig læsning. Frokost er klokken 13.00. og efter en kort pause vender nonnerne tilbage til arbejdet og mediterer over lectio divina. Efter vesper er der endnu en gang meditation inden middagen kl. 19.30. De nyder derefter 30 minutters rekreation, før de beder komplet kl. 21.00. og derefter trækker sig tilbage for natten.
På trods af denne strenghed og isolationen fra verden vil kommunitetet gerne finde et ideelt sted, hvor de også kan lade en dør stå åben mod verden.
"Hvis vi finder det rigtige sted, har vi til hensigt at tilbyde unge piger en nærmere oplevelse af det kontemplative liv," sagde søster Raquel. De håber også at fremme kald, så de bliver "i stand til at danne piger i klosterlivets værdifuldhed" foruden at dyrke gregoriansk sang.
De har også en lille åbning til verden gennem en blog, hvor de er begyndt at poste nogle refleksioner og foreslå eksempler på hengivelse til Gud, såsom den unge pige, Corpus Solá y Valencia, kendt som "Maria Goretti fra Navarra." Der i 1943 i byen Olite gav sit liv for at forblive jomfru.
“Mange unge piger hører ikke om disse emner, om at give deres ungdom til Gud osv. Vi, der bor afsondret, har ikke nogen form for apostolat, vi kan heller ikke tale med mennesker eller give katekese, og så faldt det os ind at skrive disse opslag,” forklarede hun.
Genfinde klosterlivet
Adspurgt om vanskeligheden for unge ved at skelne sit kald, svarede søsteren uden tøven: "Det er lettere, end det ser ud til. Der er piger, der går for meget rundt med det. Kald er ikke andet end en fast beslutning om at følge Kristus radikalt. Ingen bør forvente noget mystisk eller overnaturligt. Det er simpelthen en fast beslutning."
"Vi må genfinde klosterlivet," tilføjede søster Raquel, "fordi det er afgørende i denne tidsalder. Det er en af de mest effektive måder, Kirken har givet for at frelse sjæle og for deres blomstring."
"For kærligheden til Kirken og for kærligheden til sjæle er det at overgive sit liv til Gud det bedste, man kan ofre til Herren," konkluderede hun.
Denne artikel blev først publiceret af ACI Prensa, CNA’s spansksprogede nyhedspartner. Den er oversat og tilpasset af CNA.
