Johannes Jørgensen

Johannes Jørgensen

Jørgensen, Jens Johannes (6/11 1866 — 29/5 1956). Forfatter. Han blev født i Svendborg som søn af skibsfører Jørgen Christian Jørgensen (1831-1912) og hustru Marie Elisabeth f. Johansen (1843—1904).  JJ havde fire søskende. Efter præliminæreksamen og privat undervisning i latin og græsk rejste han 1882 til København, hvor han i 1884 tog studentereksamen fra Nørrebros Latin- og Realskole. Han begyndte at studere germansk og klassisk filologi og i 1886 zoologi og botanik ved universitetet, hvor han kom ind i en kreds af kulturradikale kunstnere, bl.a. Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg. I den forbindelse forlod JJ sin barndoms kristentro til fordel for det moderne fritænkeri og opgør med den borgerlige moral. I 1887 udgav JJ sin første digtsamling, Vers, som af Edvard Brandes kun blev anset for at være en betinget succes. Herefter forsøgte JJ sig som journalist indtil 1892, men han havde meget svært ved at forsørge sin familie i disse år og måtte hjælpes af familie og venner, bl.a. Mogens →Ballin. Naturalismen og kulturradikalismen kunne dog ikke forliges med hans tidligt udviklede sans for poesi. Efter at være blevet opmærksom på de franske digtere, bl.a. Baudelaire og Varlaine, som havde brudt med naturalismen, begyndte JJ at gå nye veje og tog sammen med ligesindede afstand fra materialismen og panteismen. De søgte en mere åndelig tilgang til tilværelsen, hvilket bl.a. gav sig udslag i udgivelsen af tidsskriftet Taarnet, som JJ redigerede; det udkom kun et enkelt år (oktober 1893 — september 1894), men fik stor indflydelse på den litterære udvikling. Her kom symbolismen til orde som en modsætning til den ellers fremherskende kulturradikalisme. JJ's opgør og nyorientering kostede venskabet med bl.a. Ingeborg og Viggo Stuckenberg. Efter JJ havde lært Mogens Ballin at kende, blev han ledt i katolsk retning. Et besøg i Assisi sammen med Ballin i 1894 og det nyerhvervede kendskab til Frans af Assisi førte til JJ's konversion til Den katolske Kirke, som fandt sted den 16/2 1896 Jesu Hjerte Kirke i København. Herefter fik hans forfatterskab et nyt indhold, og han blev for alvor kendt, da han i 1907 udgav sin store biografi om Frans af Assisi, som blev oversat til flere sprog. Heri findes hans gendigtning af Frans af Assisis Solsang (Allerhøjeste, almægtige, gode Herre). JJ havde da allerede udgivet to andre bøger med franciskansk indhold: Fioretti (1902, 194 s.) og Pilgrimsbogen (1903, 271 s.). Sammen med Halfdan → Kejser og Niels → Hansen udarbejdede JJ den danske Messebog (1907, 1.252 s.). JJ giftede sig den 27/2 1891 med Amalia f. Ewald (5/4 1869 - 14/6 1935), med hvem han fik otte børn. Ægteskabet var ikke lykkeligt og var præget af økonomiske problemer. I 1913 forlod JJ kone og børn, og ægteskabet blev civilt opløst i 1915. Fra 1913 var han i en kort periode ansat som docent ved Université Catholique de Louvain. Han boede permanent i Assisi fra 1915 til sin hjemkomst til Svendborg i 1952, bortset fra 1939- 1945, hvor han i Vadstena, Gribsholm ved Hillerød og til sidst på Dalum arbejdede med sin biografi om Birgitta af Vadstena. Som en frugt af JJ's fordybelse i den italienske middelaldermystik udkom i 1915 hans biografi om Katerina af Siena, som også vakte international opsigt. JJ havde en stor litterær produktion, ca. 80 værker, foruden et meget stort antal artikler til aviser og tidsskrifter; blandt hans værker kan nævnes digtsamlingerne Bekendelse (1894, 112 s.), Lyrik. Udvalgte Ungdomsdigte (1904, 93 s.), fortællingen Den yderste dag (1897, 138 s.), Lignelser (1898, 64 s.), Omvendelse (1899, 117 s.), selvbiografien Mit Livs Legende (1916-1919, 1928, 7 bd.) samt biografierne Don Bosco (1929, 220 s.) og Charles de Foucauld (1934, 165 s.). Hertil kommer rejseskildringer, talrige oversættelser og gendigtninger. Det polemiske skrift Klokke Roland (1915, 203 s.) gjorde op med tyskernes brutale fremfærd i Belgien og kostede ham næsten hele det tyske publikum. Salmerne Gud, som er af evighed og Imellem nattens stjerner, samt sangene Nu lyser løv i lunde og Sænk kun dit hoved, du blomst er medtaget i nuværende danske salme- og sangbøger. I 1914 møde JJ i Paris malerinden Andrée Carof (1893-1933), som han sluttede venskab med. Hun tik sin barndoms tro tilbage ved læsningen af hans Fransbiografi. Hun betragtede ham som sin ,,plejefar" og illustrerede nogle af hans bøger. Deres forhold har været genstand for mange spekulationer, men alt tyder på, at det var baseret på kunstneriske og religiøse værdier, og at der ikke var noget seksuelt samliv. Hun hjalp ham igennem troskriser og gav ham sjælefred. Efter hustruens død i 1935 giftede JJ sig i 1937 med den østrigskfødte Helena Klein (26/2 1905 — 27/12 1995). JJ blev æresborger i Assisi i 1922, i Svendborg i 1936, æresdoktor ved Universitetet i Louvain i 1927, ved Stockholms Högskola i 1943, ridder af Dannebrogordenen i 1920 og kommandør af Dannebrogordenen af 2. grad i 1926. Han var medlem af bestyrelsen for Academicum Catholicum 1896-1898, 1901—1902 og blev senere udnævnt til æresmedlem. I JJ's barndomshjem i Svendborg, som kommunen stillede til rådighed for ham som æresbolig, og hvor han boede i sine sidste år, blev der indrettet mindestuer for ham. Læsning af hans bøger har ført mange mennesker til konversion til Den katolske Kirke. Johannes Jørgensen døde i Svendborg og blev begravet sammesteds. I 2002 blev Johannes Jørgensen Selskabet stiftet, og det har siden afholdt regelmæssige møder og udgivet en del publikationer om ham. I 2016 var JJ ,,årets klassiker" i Danmark.

393 katolikker

Kilder: KHA 30; 4005 (del Zanna); 401002. Catholica 1956,13(z).49-63. DSF (bd. II, 1960, s. 76—87). DBL: (bd. 7. 1981, s. 541-544). DF (2001, s. 234— 235). Holsting (2006). Nybo Rasmussen (2007). KO 2008,3L|(l7),7. Personlig meddelelse fra Stig Holsting (2016-12-09). www.johannesjoergensenselskabet. dk (set 2016-12-02).