Under den internationale eukaristiske kongres i Budapest (2021) talte den amerikanske missionær Barbara Heil med National Catholic Register om sin trosvej og fremhævede behovet for at genkateketisere de troende verden over.
Den katolske kirke taber terræn i sekulære samfund, hovedsagelig fordi dens troende bliver mere og mere uvidende om deres egen tro. Det er denne overbevisning, der driver Barbara Heil – en tidligere protestantisk missionær og præst – til at udbrede Kirkens grundlæggende lære til så mange mennesker som muligt gennem konferencer og webinarer verden over.
Faktisk fandt Heil ud af, at da hun først tog imod den katolske tro, vidste de fleste medlemmer af hendes nye menighed mindre om deres tro, end hun gjorde, selv om hun lige var blevet medlem af Kirken.
Af Solène Tadié, Europakorrespondent for National Catholic Register.
Budapest, 15. September 2021
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen
Når sådant fænomen bliver mere og mere udbredt, forklarer det ifølge Heil den voksende tvivl blandt katolikker om Jesu Kristi virkelige tilstedeværelse i eukaristien.
Barbara Heil blev firmet i den katolske kirke i 2013 i Iowa, hvor hun bor. I dette interview med NCR, som fandt sted under den 52. internationale eukaristiske kongres i Budapest, hvor hun var en af hovedtalerne, diskuterer hun sin åndelige rejse, det livsændrende møde hun havde med Kristus i eukaristien og den dybe betydning af den hellige kommunion.
Kan du fortælle os om din trosvej? Hvordan blev du katolik?
Jeg blev virkelig omvendt fra at være protestant til katolik gennem kirkefædrenes smukke skrifter, ved at studere liturgien, ved at studere den eukaristiske messe - hvad den betyder - og ved finde en sådan skønhed i den hellige skrift. Det var helt klassisk; teologien var så smuk, at jeg til sidst ikke havde nogen argumenter tilbage for ikke at slutte mig til den katolske kirke. Jeg mistede mine argumenter ved at studere Kirkens egen teologi, og så begyndte jeg at hungre efter sakramenterne og deltog i eukaristien. Da indså jeg, at den eneste måde, jeg fuldt ud kan komme til at glæde mig over, hvad jeg lærer om Kirken, er ved faktisk at blive medlem af Kirken.
Før var du meget involveret i den protestantiske kirke. Din konversion må have haft en stor indflydelse på dit liv ...
Jeg måtte trække mig fra alt, hvad jeg var en del af, for jeg var involveret i en fuldtidstjeneste i den protestantiske kirke, i den evangeliske linje. De forstod ikke, hvorfor jeg blev katolik, så jeg måtte trække mig fra alt. Og så at blive en del af et katolsk sogn. Jeg kom ikke ind i Kirken gennem andre katolikker. Jeg kom gennem Kirkens lære, så da jeg kom til sognet, var det lidt af en tilpasning for mig. Jeg kendte ingen mennesker, og faktisk havde jeg også studeret Kirkens lære mere end de mennesker, jeg mødte i kirken, så det var ikke let i starten.
Som protestant var du missionær. Hvilken form antager din mission nu i den katolske kirke?
I kraft af vores dåb har vi fået en befaling fra Jesus selv, hvis vi da tror på apostlenes ord, at vi skal bringe evangeliet ud til hele verden. Det gælder for de troende; det gælder for den gennemsnitlige katolik. Hvis du tror, er du kaldet til at gå. Du er kaldet til at bede for mennesker. Så jeg forstår det sådan, at Gud stadig befaler mig at dele min tro. Jeg deler simpelthen min tro overalt, hvor jeg går. Jeg laver en masse konferencer, en masse retræter, online undervisning i form af videokonferencer, og det smukke ved det er, at det når ud til hele verden. Jeg ved ikke, hvordan Herren gjorde det, men næsten med det samme ville folk høre, hvad jeg havde at sige. Jeg underviser i skrifterne og beder sammen med mennesker, og til de mennesker, der spørger, om jeg savner at være kvindelig præst i den protestantiske kirke, svarer jeg: "Laver du sjov med mig? Der er så meget at gøre!" Der er så mange mennesker, der har brug for forbøn; der er så megen undervisning i Skriften er nødvendig.
Hvem er de kvindelige katolske skikkelser, der inspirerer dig mest som katolsk kvinde?
Fra tidligere tid elsker jeg den hellige Teresa af Ávila, den hellige Katarina af Siena og den hellige Birgitta af Sverige, som faktisk er en af mine favoritter … hendes skrifter, hendes møde med Jesus; hun taler om ikke bare at kende til Gud, men at kende Gud. Disse kvinder var reformatorer. De var en del af reformationen af Kirken for at bringe folk tilbage til det grundlæggende, tilbage til det faktum, at Jesus blev menneske, så du kan kende ham. Den hellige Birgitta af Sveriges skrifter er rigtig gode. Og en anden meget inspirerende model for mig var Skt. Hildegard af Bingen fra Tyskland. En modelskikkelse af en renæssancekvinde! Hun var så fantastisk! Det er vores arv i Kirken. Langt før jeg overhovedet tænkte på at blive katolik, fandt jeg ud af, at jeg som protestantisk præst allerede trak på nogle af disse mange kilder, jeg læste, for at undervise i det, de underviste i, fordi det er så perfekt. Derfor vil jeg opfordre dine læsere til at dykke ned i deres tros arv. Hvis du har appetit på det, er der mere - der er så meget mere!
Du blev inviteret til at tale til denne internationale eukaristiske kongres i Budapest for at dele din oplevelse af tro med de troende. Hvilken plads har eukaristien i dit liv?
Den er helt central på grund af det møde, jeg havde med Kristus i eukaristien, mange år før jeg kom ind i Kirken. Jeg havde det møde. Så jeg vidste, at Jesus var der, endda mere end mange katolikker. Så når jeg kommer til messen, er det for at tilbede. Jeg går meget til tilbedelse. Når jeg går til tilbedelse, når jeg er til den eukaristiske messe, er eukaristien hele messen. Eukaristi betyder "taksigelse", så jeg ved, at jeg er med Kristus. Og jeg ved også, at Kristus er med mig. Jeg forlader ham ikke, når jeg forlader Kirken: Han går med mig; han er med mig; han er i mig; han nærer mig af sig selv ved at give mig sit legeme og sit blod. Og han er ægte.
I vore dage synes mange katolikker at tvivle på Kristi virkelige tilstedeværelse i eukaristien, selvom den er et grundlæggende dogme i Kirken. Hvad ville du sige til de troende ud fra din personlige åndelige rejse?
Jeg oplever, at når jeg appellerer til logik, så virker det ikke, fordi dette er en overnaturlig ting. Med sin forstand kan man ræsonnere over alle mulige ting - men se på Kirkens lære; kig på Skriften. Det, vi har brug for, er et møde med Gud selv. Og hvis du seriøst vil kende ham, kan du spørge: "Herre, er du her?" "Herre, er du med mig?" Inviter ham ind. Så vil han vise dig det. Den oplevelse kan ændre alt. Mange gange, når jeg evangeliserer, er jeg ikke bekymret for at prøve at overbevise nogen om, at jeg har ret. Jeg tager dette menneske med i min bøn og lader Gud tjene hans hjerte. Og når du først selv har mødt Jesus, vender du aldrig tilbage til, hvordan du var før. Så jeg vil opmuntre jeres læsere til at søge Herren; spørge Herren; begynde at bede til Herren. Bare bed; alle kan bede. Han hører alle. Og gå ind i Skriften og se, hvad Jesus selv siger. Tag ikke mit ord for det. Tag hans ord.
Mener du, at Kirken burde gøre mere for at tage fat om dette voksende tab af tro på Kristi virkelige nærvær i eukaristien?
Helt bestemt! En af de ting, der chokerede mig, da jeg blev katolik, var, at jeg pludselig var i menigheden, og jeg var omgivet af mennesker, der vidste mindre om deres tro, end jeg gjorde. De kendte ikke Kirkens lære. De havde fået en dårlig oplæring som katolikker. I Skriften siger profeten Hoseas "mit folk går til grunde på grund af mangel på kundskab" (4:1).
Det er som at sidde ved en buffet og bare blive i et hjørne og spise krummer. Vi har brug for flere mennesker, der underviser, mere katekese og ikke kun tørre filosofiske ting. Hvad siger Jesus egentlig til os? Gå ind i skrifterne, og jeg vil sige, at siden jeg er kommet ind i Kirken, har jeg set mange tjenester begynde at dukke op blandt lægfolk, præster og søstre. De har påtaget sig den byrde for at dele med vores næste, hvad der er vores tro. Dette lærer helgenerne os, dette er min Kirkes lære, dette siger Skriften, og når vi har det dybe møde med Gud, bliver vi selv alt det, som vi taler om under messen.
Er der en særlig besked, du vil dele med NCR’s læsere?
Alle er kaldet til at blive helgener. Vi er alle kaldet til at blive helgener. Og det, vi virkelig hungrer efter, er ikke en religion. Min religion er et redskab til at bringe mig til Kristus. Men jeg har brug for at modtage den gave, der bliver givet til mig. Og den gave er Jesus, der vil kende mig: gå med mig, være med mig, helbrede mig. Dette higer vi efter i verden - vi higer efter mystik, vi higer efter mysteriet, og det er lige her.
Hvis du oplever tørke i din tro, hvis du vandrer rundt eller er distraheret, så vend dig til Jesus selv. Og åbn Skriften: Start med Johannesevangeliet. Og lad dette kærlighedsbudskab fra Gud begynde at tale til dig. For Gud er for dig; han er ikke imod os. Han er så meget for os, at han gav sig selv for os. Så vi ser fylden af det, han tilbyder: det er venskab med Gud.
