Jomfru Marias fremstilling i templet

Br. Caesarius Cavallin

Indledning

Mindedagen til Jomfru Marias fremstilling i templet, der er baseret på en historie i det apokryfe evangelium af Jacob, er en stor fest i mange østlige kirker. Den beskriver Maria som det sande tempel for Herren, som hun bar i sit skød og som et billede, som et ikon for Kirken og fællesskabet af disciple og enhver af os. Nu erklæres det for os: Vær stille for Herren, han vil tage bolig i dig, og om dette beder vi om; at han, som vi bekender, vil rense os.

Kollekt

Herre, bønhør os, der med glæde fejrer mindte om den hellige Jomfru Maria, så at vi på hendes forbøn må fortjene at få del i din nådes rige fylde. Ved Vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.

Zakarias' bog 2:14-17

Du skal juble og glæde dig, Zions datter, for nu kommer jeg og tager bolig hos dig, siger Herren.

På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig. Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig. Herren vil tage Juda i besiddelse som sin ejendom i det hellige land, og han vil udvælge Jerusalem på ny.

Vær stille for Herren, alle mennesker!  For han bryder op fra sin hellige bolig.

Lukas Kap. 1 vers 46-55 - (Marias lovsang)

Da sagde Maria:

Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre –
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Matthæus 12, 46-50 - Jesu sande slægtninge

Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale. Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.« Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?« Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«

Prædiken

I Apostlenes Gerninger maler Lukas ikonet af Jesu mor sammen med disiplene der venter på Pinsen. Det er fortsættelsen af fortællingen i dagens evangelium ifølge Matthæus - med baggrund hos Markus. Hun er i sandhed disciplen, som tilbyder sig selv til Guds mægtige vilje. Hvad Herren søgte i sit folk, i Sions datter, som et af dets benævnelser, og som opfyldt gennem det forudbestemte valg og Helligåndens nåde i jomfru fra Nazaret. Og beder vi om hendes forbøn, slutter vi os sammen med hende ved at tilbyde vort legeme, lytte og være lydige i handling, i dag og alle dage i vort liv.

Kommunionsvers

Ynde er udgydt på dine læber, derfor har Gud velsignet dig til evig tid.

Bøn efter Kommunionen

Herre, giv os, der er næret af den himmelske føde, efter den salige Jomfru Marias eksempel at tjene dig ved en ren livsførelse og sammen med hende højlove dig i oprigtig lovprisning. Ved Vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.

 

 

%d bloggers like this: