Nu skal vi snart til det igen – at sortere det gamle julepynt, klippe nyt og finde frem fra skuffer og skabe. Jeg kom til at tænke over, hvad det er for noget pynt, vi hænger på juletræet.
Vi hænger stjerner på træet – ja de fleste har vel en stjerne—Betlehemsstjernen -allerøverst oppe. Vi hænger engle på juletræet, for det var englene, der fortalte hyrderne om, at jordens frelser var blevet født. Engel betyder budbringer, og de er Guds sendebude mellem jord og Himmel.
Vi fletter hjerter til minde om julenat, da Gud flettede sit hjerte med menneskenes hjerter. Han flettede sit hjerte så godt sammen med menneskers, at de to hjerter lige siden ikke har kunnet vriste sig fri af hinanden. Gud har for altid flettet sig sammen med os, og han gjorde det på den yderst jordnære måde, at han lod sin søn føde af en almindelig kvinde i en almindelig stald. Ja det hele var så ualmindeligt almindeligt. For alting var jo alligevel helt nyt. Det var aldrig sket før, at Gud på den måde havde vist, at han holdt af sine mennesker, som han selv havde skabt i sit egen billede engang for længe siden.
Juletræet med dets pynt og farver minder os om, at jul handler om andet end gaver, julemænd, juleræs og julesul. Ikke at alt det ikke også er festligt, men juletræets pynt minder os om, at der er noget der ligger dybere end dette.
Når lyset svinder uden for, tænder vi så meget desto mere lys inden for i vore stuer. Og når mørket er tættest lige omkring vintersolhverv, så er det vi hører om, at Gud tændte lyset i skyggers land. Han tændte et lys, som mørket aldrig kan få bugt med, og Han tændte lyset i Marias øjne, da hun oven på fødslens smerte lå med Jesus i sine arme.
Alle ønskes en glædelig jul
Anne-Lene N. Frederickson
(Anne-Lene N. Frederickson er sognepræst i den evangelisk-lutherske Rødby kirke på Lolland, og hun har på opfordring sendt sit "Kirkebrev" i december til KATOLSK LIV)
