KOMMENTAR: Sløret symboliserer kirkens rolle som brud, en synlig påmindelse om den hellige forening med Kristus i den hellige eukaristi.
Susanna Spencer │NCR │ 28. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Jeg kigger på krucifikset ved den hellige messe og betragter billedet af Kristi knuste legeme, udgydt for kirken, mens han virkelig er til stede - hans legeme, blod, sjæl og guddommelighed - på alteret. En følelse af mig selv som brud kommer over mig, mens jeg venter på det øjeblik, hvor jeg skal gå frem og modtage min brudgom.
Med ét bliver jeg løftet ud af min personlige oplevelse af min sjæl som brud til en forståelse af, at jeg som kvinde repræsenterer hele kirken som Kristi brud. Jeg lægger mærke til alle kvinderne i kirken, som knæler og forbereder deres hjerter på at modtage Vor Herre. Og så ser jeg på mændene, som også er en del af Kristi brud, kirken, men som på unik vis symboliserer Kristus, brudgommen.
Præsten går ned ad trappen med den hellige eukaristi i et guldciborium og tilbyder Vor Herre til sin brud. Jeg venter spændt på det øjeblik, hvor jeg skal knæle for Herren og modtage ham i den hellige kommunion. Jeg justerer mit kapelslør, mens jeg bevæger mig op ad rækken - det har også en dyb symbolik.
Alice von Hildebrand skrev i The Privilege of Being a Woman: »Et slør symboliserer både mystik og hellighed,« og gav eksempler på Moses, der tilslørede sit ansigt efter at have talt med Gud, og tabernaklets slør i vores kirker. En kvinde, der slører sig i nærvær af eukaristien, symboliserer også et mysterium og noget helligt. Det viser transsubstantiationens mysterium og det mysterium, som enhver kvinde bærer på i sin person - og som altid symboliserer kirken som brud og hele skabelsen.
Symbolikken med en kvinde, der slører sig foran eukaristien, har også en hellig karakter. Som Alice von Hildebrand påpeger, havde kvinden det privilegium at blive dannet af et menneskes krop til forskel fra manden, som blev dannet af jorden. I 1. Mosebog 1:27 ser vi, at Gud først skabte »mennesket i sit eget billede, i Guds billede skabte han det« - »menneske« betyder her »mennesker«. Først i anden omgang læser vi, at mennesker blev skabt som mænd og kvinder: »Han skabte dem som mand og kvinde.« Selv om der er en praktisk grund til dette - forplantningen af nye mennesker - er der også en teologisk betydning af, at Gud skabte mennesker som mand og kvinde.
Den katolske kirkes katekismus hjælper os med at forstå denne betydning, når den forklarer, at »mennesket er skabt i Guds billede og lighed, som selv er kærlighed« (1604). En måde, hvorpå vi forestiller os Guds kærlighed, er gennem forholdet mellem brudgom og brud. Igen og igen bruges billedet af Gud som brudgom og kirken og den enkelte sjæl som brud i Skriften. Vi ser det i analogien med Israel som en troløs brud i Højsangen, i Jesu lignelser og i det sprog, som Paulus bruger til at tale om Kristus og kirken. Katekismen fortæller os, at »[d]a Gud skabte ham som mand og kvinde, bliver deres indbyrdes kærlighed et billede på den absolutte og usvigelige kærlighed, som Gud elsker mennesket med« (1604). Det vil sige, at kærligheden mellem en mand og en kvinde i ægteskabet er et billede på den teologiske virkelighed, at hvert menneske er skabt til forening med Gud.
Teresa Benedicta af Korset (Edith Stein) forklarer det på denne måde i The Science of the Cross: »Brudeforbindelsen med Gud ses som den oprindelige og sande brudetilstand, mens de tilsvarende menneskelige forhold fremstår som ufuldkomne billeder af denne oprindelige.« Foreningen med Gud, som vores sjæle er bestemt til, er den højeste brudetilstand, og ægteskabets sakramente skal kun forstås som et billede på dette; således skal alt, hvad vi tænker eller siger om mænd og kvinder, placeres under teologien om Guds forening med sjælen, for den menneskelige bruderelations »højeste betydning er dens evne til at udtrykke et guddommeligt mysterium.«
Teologisk set repræsenterer manden i en brudeforening Kristus, og bruden repræsenterer kirken. Det ser vi i Efeserbrevet 5:23: »For manden er hustruens hoved, ligesom Kristus er hoved for kirken, sit legeme, og selv er dens frelser.« Men manden er også en del af kirken, Kristi brud, og han skal hente sit forbillede for, hvordan man er brudgom, fra Kristus, som »gav sig selv hen for« sin brud (Ef 5,25). Samtidig viser kvinden manden, hvordan han skal være brud som svar på Kristus - hun er modtagelig i sin krop og skal med alle skabninger lære at være modtagelig med sin sjæl. Det primære eksempel, vi har på dette, er den hellige moder, som er model for den feminine overgivelse til Guds kærlighed til alle mennesker, både mænd og kvinder.
I 1. Korintherbrev 11, som er det bibelske grundlag for traditionen med, at kvinder bærer hovedbeklædning i kirken (»en kvinde bør have et slør på hovedet«, vers 10), skriver Paulus: »Men i Herren er kvinden ikke uafhængig af manden og manden ikke af kvinden; for ligesom kvinden er skabt af manden, således er manden nu født af kvinden. Og alle ting er fra Gud« (1. Korintherbrev 11,11-12). Vi har alle fået vores eksistens fra Gud, og vi har også alle fået vores liv fra vores mor og far og er født af en kvinde. Også Jesus blev født af en kvinde og steg ned for at blive ét med os og oprejse os sammen med ham. Og som Johannes af Korset skrev, som citeret af Edith Stein i The Science of the Cross, ønsker Kristus, vores brudgom, »at ophøje vores sjæls værdighed«. Han siger, at »det er passende for kærligheden at gøre den elskende lig med genstanden for hans kærlighed.« Således ser vi, at den menneskelige brudgom og hans brud forestiller sig denne lighed, når de lever i en hellig, sakramental forening.
En kvinde, der bærer slør i Kristi virkelige nærvær i eukaristien ved den hellige messe, bliver et symbol på mysteriet og helligheden i hendes brudekarakter som kvinde og giver samtidig de mænd, der deltager i den samme messe, mulighed for at forestille sig Kristus, brudgommen. Når vi som mand eller kvinde modtager eukaristien, bliver vi desuden indlemmet i Kristi legeme, og hele kirken bliver oprejst som brud af sin himmelske brudgom.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
