Overskrifter
»La Civiltà Cattolica« offentliggør den fulde tekst af pave Frans' møde med 150 jesuitiske medbrødre fra Belgien, Luxembourg og Holland på Collège Saint-Michel i Bruxelles. Under mødet taler paven om kvindernes rolle i kirken, opfordrer jesuitterne til »ikke at være bange for noget« og gentager opfordringen til at byde migranter velkommen og integrere dem.
Af Salvatore Cernuzio Vatican Media │ 8. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Temaet om kvinder og deres rolle i Kirken, som kom op flere gange under rejsen til Luxembourg og Belgien den 26.-29. september, var også centralt i pave Frans' samtale med de 150 jesuitter, han mødte i Bruxelles.
Som på enhver apostolisk rejse tog paven sig tid til et privat møde med medlemmerne af Jesu Selskab. Mødet var klemt inde mellem et besøg på campus ved Université Catholique i Louvain og et overraskende stop ved Brussels Expo Hall, hvor 6.000 unge mennesker var samlet til en vågenat.
Mødet med jesuitternes brødre, ikke kun fra Belgien, men også fra Luxembourg og Holland, fandt sted i Collège Saint-Michel. Det var et privat møde, afbrudt af spørgsmål og svar om emner relateret til Jesu Selskabets mission i dag eller om aktuelle begivenheder i verden og Kirken - fra sekularisering til inkulturation, fra synoden til migration - og også med en sang sunget med guitarakkompagnement ved åbningen af den overordnede for regionen Holland, fader Marc Desmet.
La Civiltà Cattolica har som sædvanlig offentliggjort den fulde tekst til dialogen i en artikel underskrevet af fader Antonio Spadaro, som understreger dens »spontanitet« og »umiddelbarhed«.
'Kirken er en kvinde'
»Kirken er en kvinde«, svarede pave Frans på en jesuitts spørgsmål om ›vanskeligheden ved at give kvinder en mere retfærdig og passende plads i Kirken‹. »Jeg ser kvinder, der er velsignet med karismer, og jeg ønsker ikke at begrænse diskussionen om kvinders rolle i kirken til emnet tjeneste,« præciserede paven. »Generelt«, siger han, ›er maskulinisme og feminisme 'markeds'-temaer.«
Paven understregede, at han på nuværende tidspunkt forsøger »mere og mere at bringe kvinder ind i Vatikanet i roller med større og større ansvar.«
»Tingene er ved at ændre sig,« fortsatte han. »Man kan se og mærke det.«
Kvinder i Vatikanet
Paven mindede om, at viceguvernøren for guvernementet er en kvinde (søster Raffaella Petrini), at Dicastery for Integral Human Development »også har en kvinde som stedfortræder« (søster Alessandra Smerilli), og at der i »›teamet‹ til udnævnelse af biskopper« er tre kvinder (Petrini, derefter søster Yvonne Reungoat og Maria Lia Zervino, udnævnt i 2022 som medlemmer af Dicastery for Bishops). »Da de har ansvaret for at udvælge kandidater, er tingene meget bedre«, sagde han og tilføjede: «De er skarpe i deres vurderinger.«
Selv i Dicastery for Consecrated Life »er stedfortræderen en kvinde« (søster Simona Brambilla, sekretær), og i Council for the Economy er vicekoordinatoren en kvinde, Charlotte Kreuter-Kirchhoof.
»Kvinder er kort sagt på vej ind i Vatikanet i roller med stort ansvar: Vi vil fortsætte ad denne vej. Tingene fungerer bedre end før,« forsikrede paven sine tilhørere.
I den forbindelse mindedes paven også en anekdote med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen: »Vi talte om et specifikt problem, og jeg spurgte hende: »Men hvordan håndterer du den slags problemer? Hun svarede: »På samme måde som alle vi mødre gør. Hendes svar gav mig meget at tænke over.«
Migranter har brug for at blive integreret
Under mødet kom paven ind på spørgsmålet om migration, som skal undersøges ordentligt.
Endnu en gang opremsede han de fire verber, der skal bruges til at formulere en indsats for migranter: byde velkommen, ledsage, fremme, integrere. Hvis dette mangler, bliver det et »alvorligt« problem. »En migrant, der ikke er integreret, ender dårligt, men det gør det samfund, som migranten lever i, også«, advarede paven og mindede om angrebet i 2016 i Zaventem lufthavn i Belgien, som kostede 16 mennesker livet på grund af to terrorister med tilknytning til ISIS. »Denne tragedie var også et resultat af manglende integration.«
Han tilføjede: »Kirken må tage arbejdet med migranter alvorligt.«
Et aldrende Europa
Samtidig gentog pave Frans »en ting, der ligger mig meget på sinde«, nemlig at »Europa ikke har flere børn, det ældes. Det har brug for migranter, så livet kan fornyes. Det er nu blevet et spørgsmål om overlevelse.«
Fællesskabet er vigtigere end præsten
Ikke kun få børn, men også få kald. Emnet blev taget op af en ordensbroder: »Hvordan ser du fremtiden for menighedsfællesskaber uden præster?«
»Fællesskabet er vigtigere end præsten,« svarede paven. »Præsten er en tjener for fællesskabet.«
Han nævnte eksemplet med kvindelige ordensfolk, der påtager sig lederroller i nogle dele af verden, som f.eks. den peruvianske nonnekongregation, der har »deres egen specifikke mission« med at gå »til de situationer, hvor der ikke er nogen præst. De gør alt: de prædiker, de døber... Hvis der til sidst bliver sendt en præst, tager de et andet sted hen.«
“Jesuitten skal ikke være bange for noget
Da paven talte om mission, opfordrede han med udgangspunkt i Belgien - som er et af de mest sekulariserede lande i Europa - medlemmerne af Sankt Ignatius' orden til ikke at være bange. »Jesuitten skal ikke være bange for noget,« sagde han. »Han er en mand i spændingsfeltet mellem to former for mod: mod til at søge Gud i bøn og mod til at gå til grænserne.«
Som »mestre« peger paven på fader Matteo Ricci, fader Roberto De Nobili og andre store missionærer, som »endda skræmte nogle i kirken med deres modige handlinger«, men »satte grænserne for inkulturation«.
Denne grænse skal søges i »dømmekraft«, sagde han. »Og den findes ved at bede.« Jesuitternes bøn, sagde paven, »udviklede sig i grænsesituationer, i vanskelige situationer, ved grænserne. Det er det smukke ved vores spiritualitet, at vi tager chancer.«
Nye former for hedenskab
Om det »komplekse fænomen« sekularisering taler pave Frans om »former for hedenskab«: »Vi behøver ikke en statue af en hedensk gud for at tale om hedenskab: selve miljøet, den luft, vi indånder, er en gasformig hedensk gud! Og vi må prædike for denne kultur i form af vidnesbyrd, tjeneste og tro. Og indefra må vi gøre det med bøn.«
Tjeneste, sagde han, gør dialogen »frugtbar«, men dialogen hindres ofte af »stærk klerikalisme« i kirken. »Hvor der er klerikalisme, er der ingen tjeneste,« fortsatte han og tilføjede en advarsel: «For guds skyld, forveksl aldrig evangelisering med proselytisme!«
Intellektuelt apostolat
»Det intellektuelle apostolat« er også ›vigtigt‹, sagde han, og en del af jesuitternes kald, som «skal være til stede i den akademiske verden, inden for forskning og også inden for kommunikation.«
»Lad os gøre det klart,« sagde pave Frans. »Når Jesu Selskabets generalkongregationer siger, at man skal blande sig i menneskers liv og i historien, betyder det ikke, at man skal 'lave et karneval', men at man skal blande sig i selv de mest institutionelle sammenhænge, jeg vil gerne sige med en vis 'stivhed' i ordets gode betydning. Man skal ikke altid søge det uformelle.«
Synodalitet, en nådegave
Et spørgsmål drejede sig om synodalitet, som er fokus for den igangværende synode i Vatikanet. »Synodalitet er ikke let, nej, og nogle gange skyldes det, at der er autoritetsfigurer, som ikke bringer dialogaspektet frem,« sagde paven. »En præst kan træffe beslutninger alene, men han kan også træffe dem sammen med sit råd. Det kan en biskop også, og det kan paven også.«
Pave Frans sagde, at han er sikker på, at med synoden »vil tingene blive afklaret netop ved hjælp af den synodale metode.« Han sagde: »Synodalitet i kirken er en nåde! Autoritet udøves i synodalitet.«
Årsager til saligkåring
Endelig bekræftede pave Frans, at sagen om fader Pedro Arrupe, den spanskfødte jesuitiske generaloberst fra 1965 til 1983, som er blevet udnævnt til Guds tjener, er »åben«.
»Problemet er revisionen af hans skrifter«, sagde paven og forklarede, at Arrupe ›skrev så meget, og analysen af hans tekster tager tid‹.
Med hensyn til Henri De Lubacs sag, en anden »stor jesuit«, sagde paven, at han ikke ved, om hans sag er blevet introduceret eller ej.
Da han talte med sine medbrødre, afslørede pave Frans, hvad han senere ville annoncere offentligt ved messen i Bruxelles; nemlig indledningen af kong Baudouins sag: »Jeg gjorde det selv, sagde paven, »fordi det forekommer mig, at vi bevæger os i den retning her.«
En udskrift af pavens samtale med jesuitterne under hans besøg i Bruxelles kan findes på La Civiltà Cattolicas hjemmeside .
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
