Af Hans Jensen
Det første, der slog mig, da jeg fik Katolsk Indblik nr. 1 i hænderne, var kvartalsmagasinets enkelhed, dets prunkløse og dog stringente layout. En sart lys gråtone på for- og bagside kombineret med en rigere varieret, men behersket farve- og formgivning inde i bladet. God papirkvalitet. Læsbar skrift. Fine fotos. Ingen æstetiske krumspring, men ligetil.
Magasinets hovedtema er Krig / Fred: På forsiden illustreret ved den hvide fredsdue med en oliegren i næbbet svævende over et pigtrådshegn – sindbilledet på fangelejre, krig, rædsler og udryddelse. Og på bagsiden: Regnen falder stadig, et gribende digt af Edith Sitwell i 1940 med afsæt i blitzen over London samme år – udfoldet i bibelske billeder og antydninger, hvor Kristi blod og sår symboliserer lidelse og død.
Om temaet Krig / Fred skriver chefredaktør Regitze Engelhardt Fuhrmann bl.a. i sin leder, ”at det er et forsøg på at udfolde et samfundsrelevant emne i en katolsk kontekst. Hvordan forholder Kirken sig til spørgsmålet om retfærdig krig? Kan man være katolik og arbejde i forsvaret? Hvad siger Kirkens sociallære om fred? Og hun fortsætter: ”Ønsket med magasinet er også, at det kan blive et redskab til at formidle katolsk tro og liv i en bredere kontekst.”
Spørgsmålene og hensigtserklæringen følges op i artikler og interviews, hvor overskrifter som f.eks. ”Vi skal tro på, og kæmpe for, en fredelig verden” og ”Næstekærligheden kan fordre det nødvendige onde at gå i krig og slå ihjel” med baggrund i Ruslands overfald på Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas – og pave Frans’ syn på retfærdig krig og pacifisme. [En parentetisk replik: ”Man kan ikke være pacifist på andres vegne”, sagde Elsebet Kieler, (1918 - 2002), konvertit og medlem af modstandsbevægelsen engang til mig.]
Vi får også et interview med Caritas’ leder i Jerusalem og Gaza: ”Det er så forfærdeligt, som det overhovedet kan blive”: ”Alt er smadret. Der er ikke noget vand. Ikke noget mad. Der er sygdom. Og der stinker af kloak og død overalt.”
To bøger anmeldes: Nyudgivelsen af Dag Hammarskjölds bog ”Vejmærker” med pastor Jesper Fichs eminente introduktion. Og Robert Barons ”Katolicisme – en rejse ind i troens hjerte”.
Endvidere får vi et indblik i Bispesynoden og den komplicerede synodale proces ”hvis første mål var at finde nye måder at udforske Guds vilje for vores tid på”.
Andre artikler og indslag kan nævnes, heriblandt at ”Italiens regering tillader pro lifegrupper på hospitaler, der udfører aborter”.
Jeg slutter med at omtale en nulevende og alderstegen præsts fortryllende erindring ”Om sin første valfart til Vor Frue af Aasebakken i 1960 – året, hvor rekorden på 3.000 deltagere blev nået”. Han var 9 år og lige blevet ulveunge. Hvem han er, må man læse sig til.
Indblik betyder indsigt. Og det er lykkedes med dette første nummer, som rigt varieret præsenterer læseren for holdninger og indsigter i den verden, vi lever i, og som katolske kristne skal forholde os til.
PS. Til kommende magasiner kunne jeg foreslå en artikel om Personalismen af professor Bjørn Thomassen. Om Ørkenfædrene af folkekirkepræst Simon Christoffer Munch Fuhrmann. Om Den Katolske Kirke, der i sin udvikling er blevet en gigantisk og verdensomspændende organisation og ikke primært en organisme, men et system og ikke noget levende: af pastor Lars Messerschmidt.
Hans Jensen (født i Odense 1944) har arbejdet som ekspedient, chauffør, lærervikar, jord- og betonarbejder, redaktør på Katolsk Forum (1969-1971) og som fundraiser og ekspeditionssekretær på Katolsk Bispekontor (1981-2014). I sit kunstneriske liv har han spillet beatmusik og folkemusik, lavet film (filminstruktør fra Den Danske Filmskole 1976), malet akvareller og komponeret. Han er gift med Käte, bor i Snekkersten, har to døtre. Og to børnebørn.
