Synes I ikke det er frygteligt uforsigtigt af Simon, Andreas, Jacob og Johannes straks at følge Jesus. Det gør de på hans glatte ansigt, uden først at spørge Jesus om betingelserne.
For tiden gennemgår Kirken en krise, som dybest set er en troskrise. Det er svært at formidle troen videre til den næste generation og man kan ikke arve forældrenes tro. Man skal selv bevæge sig ind i troens rum.
Når Jesus siger jeg er vejen, sandheden og livet, virker det på mange mennesker frastødende og bombastisk; som en trussel mod friheden, retten til selv at bestemme. Kan det virkelig være rigtigt, at der kun er én sandhed? For så vælger jeg jo alle de andre muligheder fra. Hvad nu hvis jeg har lyst til noget andet?
Når vejen til efterfølgelsen synes som værende livet, så er det ikke så svært straks at følge efter. Gud og den guddommelige autoritet, i den form vi kender den i Jesus Kritus, er på ingen måde en trussel mod personlig frihed, men det er en trussel mod den frihed, som i virkeligheden er vilkårlighed. I dag det ene og i morgen noget andet, og så fremdeles indtil man tilsidst står tilbage med et liv der er blevet fragmenteret.
Lyt til hele præst Jesper Fich's prædiken på kloster og retrætecenter "Stella Matutina" søndag, den 21. januar.
Lyt til prædiken:
Søndagens læsninger:
1. læsning: Jon 3,1-5.10 │ 2. læsning: 1. Kor 7,29-31 │ Evangelium: Mark 1,14-20