Læsning af biskop Eusebius af Kæsareas kommentar til Esajas
En røst af én, der råber i ørkenen
“Der er en røst af én, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør vor Guds stier jævne.” Disse ord viser klart, at det ikke er i Jerusalem, men i ørkenen, denne profeti skal opfyldes. Og profetien går ud på, at Herrens herlighed skal åbenbares og alt kød se Guds frelse.
Denne profeti blev historisk opfyldt ord for ord, da Johannes Døberen forkyndte Guds frelsende komme ved Jordanfloden i ørkenen, hvor Guds frelse åbenbaredes. Thi da blev Kristus og Hans herlighed åbenbar for alle, da Himlen efter Hans dåb åbnede sig, og Helligånden i skikkelse af en due dalede ned over Ham og blev over Ham. Da hørtes Faderens røst, som gav vidnesbyrd om Sønnen: “Denne er min Søn, den elskede, hør Ham”.
Disse ord blev talt, fordi Gud ville komme til en ørken, der i mands minde havde været ufremkommelig og utilgængelig. Thi alle folkeslag var i deres uvidenhed om Gud øde ligesom en ørken, hvortil profeterne og alle Guds retfærdige var blevet nægtet adgang.
Det er derfor, at røsten i ørkenen byder, at en vej skal banes for Guds ord, og at de ufremkommelige og vilde stier skal jævnes, så at Gud, når Han kommer, må kunne komme frem. “Ban Herrens vej”, det er forkyndelsen af evangeliet, den nye trøst, der skal bringe alle mennesker kendskab til Guds frelse.
“Stig op på højen bjerg, du Sions glædesbud, løft din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud.”
Disse ord følger umiddelbart efter de først citerede ord og henviser til de mennesker, der forkynder evangeliet. Ordene forkynder Guds komme til os mennesker, efter at vi har hørt om røsten, der råber i ørkenen. Det er med rette, at evangelisterne omtaler dette lige efter profetien om Johannes Døberen.
Og hvad er Sion andet end det, der før kaldtes Jerusalem? Det er det samme bjerg, som Skriften omtaler: “Sions bjerg, her hvor du har taget bolig”, og som apostelen nævner: “I er kommet til Sions bjerg”. Kan det i denne sammenhæng henvise til andet end den lille gruppe apostle, som blev udvalgt fra det gamle omskårne folk?
Dette Sion er også det Jerusalem, der modtog Guds frelse, og som selv ligger på et bjerg, nemlig Guds enbårne Ord. Det er Sion, der bliver opfordret til at stige op på et højt bjerg for at forkynde det glædelige budskab. Og hvilke andre er det end evangelisterne, der forkynder dette glædelige budskab?
Og hvad vil det sige at forkynde det glædelige budskab, hvis det ikke er at forkynde Kristi komme til jord, først og fremmest for Judas byer, og så for hele menneskeheden?
Kilder:
Læsninger fra den kirkelige tradition; bind 1: Advent-Jul
Oversat efter LITURGIA HORARUM af Jacob Thomsen
Udgivet af KATEKETCENTRALEN, København 1991
Læsningernes tidebøn, 2. læsning, 2. søndag i advent - Universalis
Universalis - Din mondiale katolske app
